Brexit har allerede ramt briternes privatøkonomi

Brexit har allerede haft konsekvenser for briterne, der oplever stigende priser, lavere lønninger og større jobusikkerhed, skriver den engelske tv-station Channel 4 i et faktatjek

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Fredag er det præcis ét år siden, at ‘leave-kampagnen’, kunne fejre en banebrydende sejr, som sender Storbritannien ud af EU. I den forbindelse har den engelske tv-station Channel 4 gennemgået nogle af de konsekvenser, der allerede før Brexit er effektueret, har ramt indbyggerne.

Indkøb er blevet dyrere

Hvis briterne har oplevet, at kasseapparatet har klinget ekstra flittigt, når de handler ind til aftensmaden og ungernes madpakker, er det faktisk noget om snakken. Økonomer anbefaler normalt, at prisstigningerne årligt er på cirka to procent. Men det seneste år er priserne i Storbritannien steget med 2,9 procent, hvilket er det højeste i fire år.

Prisstigningerne skyldes især, at pundets værdi er faldet. Når briterne samtidig importerer en stor del af deres dagligvarer, kan supermarkederne vælge at tjene færre penge eller hæve priserne. Tallene viser, at de i hvert fald har sendt en del af regningen videre til forbrugerne i form af prisstigninger.

Pundet er dog ved at genvinde noget af det tabte efter det kraftige dyk umiddelbart efter resultatet af folkeafstemningen. Men den engelske nationalbank forventer fortsat en prisstigning på omkring tre procent det kommende efterår.

Ferier er blevet dyrere

Sommerferien står for døren, men kræver, at briterne graver ekstra dybt i lommerne i år. I hvert fald, hvis ferieplanerne indebærer overnatninger på udenlandske hoteller.

Priserne på hotelovernatninger er steget med op til 35 procent siden Brexit-afstemningen, viser Hotel.com’s opgørelse i Hotel Price Index. Også her er det svage pund årsagen til prisstigningerne.

Undersøgelsen viser også, at det er blevet dyrere at besøge 90 procent af de mest populære feriedestinationer. Med briternes 29,3 millioner ferier i andre EU-lande, rammer prisstigningerne mange briter på pengepungen.

Lønnen er faldet

Både indkøb i supermarkedet og den velfortjente sommerferie er altså blevet dyrere. Så forhåbentlig er der mere på vel i lønningsposen? Nej, også her er det gået den forkerte vej for briterne siden afstemningen.

Faktisk står briterne til at tjene 1000 pund (8.400 kr.) mindre i år, end hvis de havde stemt nej til at forlade EU, meddelte den britiske centralbank, Bank of England, i maj.

Den tendens ser ud til at fortsætte. Briterne vil opleve en svagere stigning i reallønnen, som er et udtryk for, hvor meget lønnen stiger i forhold til prisstigningerne i samfundet, mener Mark Carney, der er direktør for centralbanken.

Usikkerhed om job og skatteindtægter

Som om det ikke skulle være nok med højere priser og lavere løn, er der endnu flere kedelige nyheder på vej for de britiske borgere. En væsentlig del af stillingerne i den vigtige finansielle sektor kan nemlig være på vej ud af landet.

Den finansielle sektor beskæftiger omkring en million mennesker, men op mod hvert fjerde af disse jobs kan være på vej ud af landet, viser en analyse fra London School of Economics, som blandt andet avisen The Guardian tidligere har omtalt.

Sker det, skal en masse mennesker ud og finde sig et nyt job, og samtidig går den britiske statskasse glip af gode skatteindtægter.

Det hele er dog ikke ren elendighed.

Det svage pund har nemlig den fordel, at det er billigere for andre lande at købe britiske varer. Dermed kan briterne håbe på, at andre lande køber flere varer i Storbritannien, siger Patrick Minford, der er professor ved Cardiff Business School.

Tiden må vise, om det bliver tilfældet, konkluderer Cannel 4.

 

Forrige artikel Er rumænske tiggere multi-kriminelle? Er rumænske tiggere multi-kriminelle? Næste artikel Medier misforstår dansk topplacering i international rapport Medier misforstår dansk topplacering i international rapport
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.