Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Af Kasper Kaasgaard

For første gang har fire store techvirksomheder orienteret EU-Kommissionen om deres indsatser i kampen mod desinformation. 

Facebook, Google, Twitter og Mozilla har nemlig skrevet under på et adfærdskodeks, hvor de lover at sætte ind og holde Kommissionen opdateret med månedlige rapporter, skriver Altinget:Digital.

"Med lanceringen af det europæiske valgnetværk i sidste uge og denne rapport i dag styrker vi indsatsen på alle fronter for at sikre frie og retfærdige valg. Jeg forventer, at virksomhederne fuldstændig vil følge op på deres udmeldinger og forpligtigelser. Tiden er knap, så vi skal tage affære nu," siger retskommissær Věra Jourová i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen har følgende kommentarer til virksomhedernes meldinger:

  • Facebook er i færd med at implementere sine forpligtigelser, men nu skal de være klare på, hvordan de vil iværksætte redskaber til at styrke brugerne og øge samarbejdet med fakta-tjekkere i EU's forskningsmiljø.
  • Google har gjort klar til at implementere alle forpligtelser, særligt når det handler om kontrol med placering af reklamer, gennemsigtighed af politiske kampagner og information og redskaber til sine brugere. Nogle af tiltagene er dog kun nået ud til et begrænset antal medlemslande. Kommissionen opfordrer Google til at støtte op om forskningsindsatser i bred forstand.
  • Twitter har prioriteret at sætte ind mod ondsindede aktører ved at lukke ned for falske og mistænkelige konti. Der er brug for mere information om, hvordan det skal stoppe brugere, der ihærdigt spreder desinformation.
  • Mozilla er på vej med en opdatering til deres browser, der som standard skal blokere for tracking på tværs af sider, men de skal være mere konkrete på, hvordan det skal begrænse spredningen af brugerdata, som kan bruges til kampagner med desinformation.

Besøg fra Facebook

Nick Clegg, der for nylig tiltrådte som vicedirektør for kommunikation og globale anliggender hos Facebook, var mandag i Bruxelles for at fortælle om virksomhedens strategi og tiltag frem mod særligt Europa-Parlaments-valget til maj.

De største slagnumre er, at Facebook opretter et kontor i Dublin, og at reglerne for, hvem der kan indrykke politiske annoncer, bliver skærpet.

Dublin-kontoret, der blev præsenteret sammen med et tilsvarende i Singapore, skal beskæftige sig specifikt med det, Facebook kalder election integrity.

Op mod valget i Indien til februar vil Facebook afprøve et nyt regelsæt. Det betyder, at man skal være godkendt, før man kan indrykke politiske reklamer. Platformen har også lavet midlertidige forbud mod valgreklamer indrykket fra udlandet og gjort det nemmere for sine brugere at se, hvem der står bag en given reklame.

Dertil kommer en database over politiske reklamer, som man kan søge i syv år tilbage og få oplysninger om, hvem reklamen nåede ud til, hvor mange penge der blev brugt på at udbrede den og så videre.

Lunken modtagelse

Overordnet møder EU-Kommissionen techgiganternes indmeldinger med lunken begejstring.

De opfordrer blandt andet virksomhederne til at udvikle en mere systematiseret metode for deres indberetninger.

De månedlige indberetninger skal fortsætte indtil efter EP-valget i maj. Derefter vil Kommissionen mod slutningen af året komme med en vurdering af processen.

Hvis den ikke er tilfredsstillende, kan det resultere i mere rigide krav til virksomhederne og måske endda lovgivning, oplyser EU-Kommissionen.

Forrige artikel Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale Næste artikel Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.