Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Af Kasper Kaasgaard

For første gang har fire store techvirksomheder orienteret EU-Kommissionen om deres indsatser i kampen mod desinformation. 

Facebook, Google, Twitter og Mozilla har nemlig skrevet under på et adfærdskodeks, hvor de lover at sætte ind og holde Kommissionen opdateret med månedlige rapporter, skriver Altinget:Digital.

"Med lanceringen af det europæiske valgnetværk i sidste uge og denne rapport i dag styrker vi indsatsen på alle fronter for at sikre frie og retfærdige valg. Jeg forventer, at virksomhederne fuldstændig vil følge op på deres udmeldinger og forpligtigelser. Tiden er knap, så vi skal tage affære nu," siger retskommissær Věra Jourová i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen har følgende kommentarer til virksomhedernes meldinger:

  • Facebook er i færd med at implementere sine forpligtigelser, men nu skal de være klare på, hvordan de vil iværksætte redskaber til at styrke brugerne og øge samarbejdet med fakta-tjekkere i EU's forskningsmiljø.
  • Google har gjort klar til at implementere alle forpligtelser, særligt når det handler om kontrol med placering af reklamer, gennemsigtighed af politiske kampagner og information og redskaber til sine brugere. Nogle af tiltagene er dog kun nået ud til et begrænset antal medlemslande. Kommissionen opfordrer Google til at støtte op om forskningsindsatser i bred forstand.
  • Twitter har prioriteret at sætte ind mod ondsindede aktører ved at lukke ned for falske og mistænkelige konti. Der er brug for mere information om, hvordan det skal stoppe brugere, der ihærdigt spreder desinformation.
  • Mozilla er på vej med en opdatering til deres browser, der som standard skal blokere for tracking på tværs af sider, men de skal være mere konkrete på, hvordan det skal begrænse spredningen af brugerdata, som kan bruges til kampagner med desinformation.

Besøg fra Facebook

Nick Clegg, der for nylig tiltrådte som vicedirektør for kommunikation og globale anliggender hos Facebook, var mandag i Bruxelles for at fortælle om virksomhedens strategi og tiltag frem mod særligt Europa-Parlaments-valget til maj.

De største slagnumre er, at Facebook opretter et kontor i Dublin, og at reglerne for, hvem der kan indrykke politiske annoncer, bliver skærpet.

Dublin-kontoret, der blev præsenteret sammen med et tilsvarende i Singapore, skal beskæftige sig specifikt med det, Facebook kalder election integrity.

Op mod valget i Indien til februar vil Facebook afprøve et nyt regelsæt. Det betyder, at man skal være godkendt, før man kan indrykke politiske reklamer. Platformen har også lavet midlertidige forbud mod valgreklamer indrykket fra udlandet og gjort det nemmere for sine brugere at se, hvem der står bag en given reklame.

Dertil kommer en database over politiske reklamer, som man kan søge i syv år tilbage og få oplysninger om, hvem reklamen nåede ud til, hvor mange penge der blev brugt på at udbrede den og så videre.

Lunken modtagelse

Overordnet møder EU-Kommissionen techgiganternes indmeldinger med lunken begejstring.

De opfordrer blandt andet virksomhederne til at udvikle en mere systematiseret metode for deres indberetninger.

De månedlige indberetninger skal fortsætte indtil efter EP-valget i maj. Derefter vil Kommissionen mod slutningen af året komme med en vurdering af processen.

Hvis den ikke er tilfredsstillende, kan det resultere i mere rigide krav til virksomhederne og måske endda lovgivning, oplyser EU-Kommissionen.

Forrige artikel Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale Næste artikel De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation
Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto. 

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Julen kan blive lidt sødere, hvis du deltager i en konkurrence om AirPods på Facebook, som elektronikkæden Expert står bag. Men både konkurrencen og facebooksiden, hvor opslaget med konkurrencen er slået op, er falsk.  

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Adskillige velmenende danskere deler lige nu en tekst på de sociale medier, hvor Rigshospitalet angiveligt efterspørger tøj til deres hjemløse patienter, så de kan holde varmen, når de bliver udskrevet. Men hospitalet hverken indsamler eller modtager tøj.