Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Om Silas L. Marker

Af Silas L. Marker, kandidatstuderende, forsker ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

Mandag morgen den 29. oktober dansk tid kunne den 63-årige leder af det brasilianske nationalkonservative parti Partido Social-Liberale (PSL) Jair Bolsonaro sænke skuldrene og sige goddag til valgsejren. Med cirka 55 procent af stemmerne sikret, takkede den tidligere militærkaptajn Gud i en videostreaming fra sit hjem i Rio de Janeiro og lovede, at han nu ville gå i gang med at bekæmpe ”korruptionen, kriminaliteten og kommunismen.”

Men hvad har fået Latinamerikas største demokrati til at stemme på en højrenationalistisk kandidat, der åbent har hyldet det tidligere brasilianske militærdiktaturs torturbødler, opfordret til at skyde politiske modstandere, er kendt som mandschauvinist og homofob, og som har sagt, at han ikke vil anerkende valgresultatet, hvis han taber?

I Danmark har journalister mest fortalt om, hvordan hans løfter om at bekæmpe kriminalitet og ”få styr på tingene” tiltaler mange brasilianere. Ganske få medier virker til at interessere sig for, hvordan Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget. Bolsonaro er af flere blevet kaldt ”tropernes Trump,” og det er nok desværre meget rammende.

En eksplosion af falske nyheder

Ganske overraskende købte Jair Bolsonaro kun otte sekunders TV-tid op til første valgrunde – i et land, hvor fjernsynsreklamer traditionelt har haft stor indflydelse på valgets udfald. Alligevel virker Brasiliens nyvalgte præsident til bedre end nogen anden at have forstået den nye medievirkelighed.

På valgdagen gik en video viralt på Facebook og WhatsApp, der påstod at vise, at flere elektroniske valgurner afviste at kunne stemme på Jair Bolsonaro og kun kunne stemme på arbejderpartiets kandidat Fernando Herdad. Videoen blev påvist falsk, men det stoppede den ikke.

Et andet rygte spredte sig på WhatsApp om, at Jair Bolsonaros vælgere ikke skulle møde op på valgstederne iført Bolsonaro-merchandise, fordi valgstederne kunne finde på ikke at lade hans vælgere stemme. Der skulle ifølge advarslen være tale om et kup organiseret af Brasiliens valgkomité, der ikke ville have Jair Bolsonaro valgt. Forskellige versioner af rygtet var blandt de top fem mest delte historier på tværs af 350 offentlige WhatsApp-grupper.

I august delte Jair Bolsonaro selv et billede af bevæbnede mænd bag ved et skilt med dødstrusler mod ham. Billedet viste sig hurtigt at være en redigeret udgave af et billede fra 2016, der ikke havde noget med Jair Bolsonaro at gøre. Den slags manipulerende billeder er langt fra ualmindelige i Brasilien. Ifølge Fabrício Benevenuto, forsker i computer science på Universidade Federal de Minas Gerais, var 56 procent af de mest delte billeder op til valget misinformerende, enten ved at være decideret fake eller ved at være brugt i en hel anden kontekst, end de oprindelig var taget i.

Et af de mest delte billeder var et foto i sort-hvid af den cubanske leder Fidel Castro ved siden en ung kvinde, som beskrivelsen hævdede var Brasiliens tidligere præsident, Arbejderpartiets Dilma Roussef, og som blev beskrevet som Fidel Castros elev. Kvinden på fotoet var dog ikke Dilma Roussef, og billedet var fra 1959, hvor hun ikke var ældre end 11 år.

Med andre ord brugte Brasiliens nye stærke mand effektivt de sociale medier til at skabe et narrativ om sig selv som den svage i kamp mod det store, korrupte, socialdemokratiske/kommunistiske, etablerede system i Brasilien, der med alle midler kæmpede for at holde ham nede. Godt hjulpet på vej af Arbejderpartiets korruptionsskandaler og kniv-attentatet imod ham (der også blev spredt vidt og diskuteret på de sociale medier) byggede Jair Bolsonaro en konspirationsteori med ham som den gode og systemet som den onde. Lyder det bekendt?

WhatsApp – et post-faktuelt drivhus

Så vidt Jair Bolsonaros narrativ. Ser man på de medier, han brugte, springer to ting i øjnene: For det første nedprioriterede han som sagt TV og derudover også offentlige optrædener generelt. Til gengæld fokuserede han på den facebookejede tjeneste WhatsApp.

Hvor WhatsApp ikke har så mange kunder i Danmark, er billedet et helt andet i Brasilien. Et studie viser, at næsten 100 procent af de brasilianske internetbrugere er på WhatsApp, hvilket vil sige 40 procent af landets 207 millioner indbyggere. På grund af sit lave dataforbrug, og fordi den udbydes gratis i en begrænset udgave af flere teleselskaber, er tjenesten et yndet kommunikationsmiddel blandt især middel- og lavindkomsterne. Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Datavolha får 60 procent af de brasilianske vælgere de fleste af deres nyheder fra WhatsApp.

Ifølge Aimee Rinehart fra First Draft, en international organisation, der bekæmper misinformation, tror folk i overvejende grad på den information, de læser via WhatsApp og er mere tilbøjelige til at læse alle beskeder her frem for på Facebook, hvor man ofte skipper en masse af den information, der er i ens newsfeed.

Vi har altså at gøre med et socialt medie med en tårnhøj penetrationsgrad og ditto troværdighed blandt brasilianerne. Samtidig er det et arnested for fake news og misinformation: en optælling viser, at ni ud af 10 af de mest delte historier på WhatsApp på valgdagen i første valgrunde var fake, og Harvard-baserede NiemanLab har kaldt tjenesten en ”black box of viral misinformation”.

På den måde er WhatsApp et gunstigt miljø for både polarisering, filterbobler og ekkokamre, hvor ”sandheder” kan fabrikeres, og hvor man gør hinanden mere og mere ekstreme – for eksempel så ekstreme, at man tager skydevåben med til valgstederne, som flere Bolsonaro-støtter delte på de sociale medier, at de gjorde.

Når Bolso-sværmen slår til

Der virker ikke til at være nogen tvivl om, at der er tale om en ganske velkoordineret indsats fra Bolsonaro-kampagnens side. I en dokumentar lavet af VICE Brazil i august fortæller en administrator for adskillige Bolsonaro-støttegrupper på WhatApp om, hvordan de fleste indlæg og kommentarer, Jair Bolsonaros støtter deler, kommer direkte fra Jair Bolsonaros kampagnekontorer. Og som forsker ved University of Kentucky David Nemer har skrevet om, bruges de lukkede WhatsApp-grupper flittigt til at planlægge Bolso-sværmens fælles trolling-angreb i kommentarsporet under videoer, der udfordrer Jair Bolsonaro. 

Brasiliens største avis Folha kunne den 18. oktober afsløre, at lokale pro-Bolsonaro marketingfirmaer storindkøbte telefonnumre for at bruge dem til at bombardere WhatsApp med anti-venstreorienteret propaganda og misinformation. Flere af firmaerne købte telefonnumre for op imod 12 millioner real (cirka 21 millioner kroner). Derefter brugte de Jair Bolsonaros database over registrerede støtter samt tredjeparts-databaser over telefonnumre, hvoraf nogen også indekserede folk efter bopæl og indkomstniveau, så de kunne målrette den rigtige misinformation mod de målgrupper, der ville reagere stærkest.

Det er bestemt ikke ufarligt at dække den slags i Brasilien. Ifølge Reporters Without Borders modtog Patrícia Campos Mello, Folha-journalisten bag afsløringen af Jair Bolsonaros brug af telefonnumre, et hav af trusselsbeskeder efter afsløringen og fik hacket sin WhatsApp-konto. Ifølge avisen selv blev dens WhatsApp-konto spammet med 220.000 beskeder på fire dage, hvilket gjorde det umuligt for den at svare på beskeder fra dens læsere. Abraij, en brasiliansk organisation for undersøgende journalistik, har dokumenteret 141 sager om vold og trusler mod journalister, der dækkede valget, hvoraf langt de fleste gerningsmænd var Bolsonaro-støtter.

Ergo har "tropernes Trump" samme mantra som den amerikanske Trump: Analysér vælgerne og ram dem via targeting på de sociale medier med dét, de har brug for at høre for at stemme på dig – uanset om det er sandt eller ej. Hvis journalister formaster sig til at faktatjekke dig, ’beviser’ det bare, at de er en del af det korrupte system, og så skal de ned med nakken.

Når sandheden ikke betyder noget

Man skal ikke negligere, at Jair Bolsonaros løfter om at bekæmpe korruption og sikre ro i gaderne tiltaler mange brasilianere. Men med til historien hører også en massiv og velkoordineret brug af de sociale medier til at manipulere sig til sejren gennem spredning af had og misinformation. Det er et politisk værktøj, vi kender til ukendelighed fra eksempelvis det amerikanske valg, og som bliver en stadig større del af den politiske virkelighed i Latinamerika, men også i Afrika og Asien.

Der har altid eksisteret propaganda og manipulation. Men når man kan vinde en overbevisende valgsejr, selvom man bliver taget i at lyve og manipulere, vidner det om en politisk kultur, hvor fakta betyder stadig mindre. Ikke fordi folk er ligeglade med fakta, men fordi følelser som had, vrede og frygt har markant større effekt, og fordi sociale medier som Facebook og WhatsApp er perfekte teknologier til at fremprovokere og styrke netop disse følelser.

Valget af Jair Bolsonaro er et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet. Men hvad der er viralt, er ikke altid sandt, og det sande er ikke altid viralt. Ud over Arbejderpartiet virker sandheden til at være den store taber i det brasilianske præsidentvalg.xx

LÆS OGSÅ: Maven baner vej for konspirationsteorier

LÆS OGSÅ: Forfatter til bog om fake news: Det er både bedre og værre end antaget

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Forsker: “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Forrige artikel To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm Næste artikel Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.