”Professionelle medier må løfte sig til et nyt niveau, hvor kontekstansvar og gennemsigtighed tages alvorligt,” lyder det fra Jens Otto K. Hansen, der er rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han og blandt andet Jesper Termansen, lytternes og seernes redaktør i DR og journalist Kurt Strand er blandt de seks personer, som Politiken har bedt komme med deres bud på, hvordan vi i Danmark man komme falske nyheder til livs.

Men der er en enkelt udfordring for, at medierne overhovedet kan træde ind i den virale mølle af mere eller mindre usande historier. Hvis ikke vi alle sammen ønsker at deltage i oprydningen, så kan medierne gøre nok så meget. Det vil ikke virke.

”Troværdighed skal så også ønskes af brugerne, ellers er det lige meget. Idealet om den oplyste, kritiske borger må genoplives,” siger Jens Otte K. Hansen til Politiken.

Et andet forslag, som Jesper Termansen smider på bordet, er, at journalister skal have langt skarpere fokus på kildekritik. En påstand eller udtalelse skal kunne bestå en nøje kritisk gennemgang, før den finder ud til læsere, seere og lyttere.

Èn ting er panelet i Politikens artikel særligt enige om, nemlig at mediernes svære økonomi er et problem. Skal de danske medier kunne dæmme op for de falske nyheder, så kræver det penge. Derfor undrer Kurt Strand, der er journalist og vært for DR-programmet ”Mennesker og Medier”, sig over, at flere partier på Christiansborg ikke alene vil skære i licensen til DR og TV2-regionerne, men også i støtten til de privatejede medier.

Journalist, forfatter og foredragsholderen Abdel Aziz Mahmoud peger også på mediernes problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Han opfordrer danskerne til at tegne et abonnement på for eksempel en avis.

”Når du betaler for din journalistik, gør du ikke bare dig selv, men os alle sammen klogere. Ligesom det ikke bare er godt for dig selv, hvis du syner din bil – det gør alles trafik sikrere,” siger han til Politiken.

Læs hele artiklen på politiken.dk her.