Snart kan du også anmelde opslag med falsk indhold på Instagram

Amerikanerne har allerede muligheden nu. Og i løbet af de kommende uger vil også danske instagrambrugere få mulighed for at anmelde opslag, som indeholder misvisende eller falsk information.

De amerikanske instagrambrugere kan nu i app’en anmelde opslag, som brugerne vurderer indeholder misinformation eller indhold, der er decideret falsk. I løbet af de kommende uger vil den nye ’anmeldelsesknap’ også dukke op hos brugerne i andre lande verden over.

”Dette er et indledende skridt på vejen mod en større indsats i forhold til at tackle misinformation,” siger Stephanie Otway, talskvinde for Instagram, til den britiske avis The Guardian

Facebook købte foto- og videodelingstjenesten Instagram for syv år siden. Og i forbindelse med udrulningen af den nye knap på Instagram, har Facebook samtidig udvidet det samarbejde, som platformen allerede har med amerikanske faktatjekmedier. Det betyder, at fremover vil faktatjekkere ikke kun verificere indhold på Facebook, men også på Instagram.

Har samarbejde med over 50 faktatjekmedier

Den amerikanske journalistiske uddannelses- og forskningsinstitution Poynter står bag det verdensomspændende netværk af faktatjekmedier International Fact-Checking Network (IFCN). Alle medierne i netværket har underskrevet et stramt etisk og redaktionelt regelsæt for, hvordan et journalistisk faktatjek skal laves, og det er netop medier under IFCN, der blandt andet tæller TjekDet.dk, som Facebook har udpeget til at bistå det sociale medie med at verificere opslag på Facebook.

I alt har virksomheden indgået aftaler med over 50 faktatjekinitiativer verden over, der til sammen dækker lidt over 40 forskellige sprog. I Danmark blev TjekDet.dk udpeget som faktatjekpartner i efteråret 2018. 

Initiativet blev sat i søen på Facebook knap halvanden måned efter det amerikanske præsidentvalg i 2016. Formålet er at identificere, gennemgå og afsløre falske nyheder på Facebook. Her ser det sociale medie et behov for at samarbejde med uafhængige faktatjekmedier, da bevidst undergravende falske nyheder er et demokratisk problem, som er nødvendigt at angribe fra flere sider.

Og nu tager det sociale medie altså skridtet videre til også at omfatte Instagram.

Flere valgmuligheder på Instagram i USA

I forvejen kan amerikanske instagrambrugere indberette opslag for at indeholde misinformation.

'Anmeldelsesknappen’ dukker op hos amerikanerne, hvis de klikker på de tre prikker, der er placeret i øverste højre hjørne på alle instagramopslag. På den danske del af platformen kan brugerne lige nu kun anmelde ”spam” eller ”upassende indhold.”

Artiklen fortsætter under billedet

Når amerikanske instagrambrugere vælger at anmelde et opslag, kan de vælge mellem flere årsager til, at de laver indberetning. Her er blandt andet "Falsk information". I Danmark gives kun to valgmuligheder. Det er ”spam” og ”upassende indhold”. 

I samme øjeblik en amerikaner anmelder et opslag for at indeholde misinformation, får de amerikanske faktatjekmedier, der har indgået aftale med Facebook, instagramopslaget til gennemsyn.

Ligesom på Facebook bliver opslag, der erklæres falsk af de eksterne faktatjekkere, ikke slettet på Instagram. Men spredningen af opslaget bliver reduceret, når man for eksempel søger på hashtags.

“På Facebook får opslag mest opmærksomhed ved delinger. På Instagram tilføjer man et eller flere hashtags til sit opslag for at kunne få andre instagrambrugeres opmærksomhed,” forklarer Stephanie Otway

Et forsimplet eksempel: Hvis en instagrambruger anmelder et opslag med et billede, hvor der står, at 2+2=5 og samtidig bruger hashtagget #MatematikEkspert for at udbrede opslaget, vil det blive nedprioriteret hos andre, der følger samme hashtag.

Facebook sender signal om handling

At Facebook nu udvider samarbejdet med faktatjekmedier på den amerikanske del af Instagram overrasker ikke Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør for TjekDet.dk.

Facebook røg ind i et gevaldigt stormvejr for knap tre år siden, da selskabets stifter Mark Zuckerberg måtte erkende og beklage, at det sociale medie havde lagt platform til massiv misinformation i perioden op til amerikanske præsidentvalg i november 2016. Og til næste år skal amerikanerne igen til præsidentvalg, hvor Facebook formodentlig nu vil gøre alt for ikke igen at havne i samme suppedas og blive beskyldt for ikke at have gjort nok på Instagram,” siger Lisbeth Knudsen.

Og her ser hun da også de mange samarbejder, som det sociale medie har indgået med faktatjekmedier verden over, som et vigtigt element i forsøget på at dæmme op for de mange halve og hele usandheder, der florerer på Facebook – et problem som hun ser som en trussel for demokratiet og den politiske debat.

”Op til både europaparlamentsvalget i maj og folketingsvalget i juni modtog TjekDet.dk langt flere indberetninger af opslag fra facebookbrugere end tidligere. Et markant værktøj til at forurene den demokratiske samtale under valgene var de såkaldte memes, der egentlig er billeder, men som også indeholder tekst. Her gik vi i rette med adskillige memes, der var udformet som partiannoncer, men som indeholdt falske budskaber. Og da Instagram er et univers baseret på deling af billeder og videoer, så er det ikke så underligt, at Facebook nu overfører sine erfaringer med samarbejdet med faktatjekmedier til Instagram,” fortæller Lisbeth Knudsen.

Indtil videre er det som nævnt kun anmeldte opslag på den amerikanske del af Instagram, som verificeres af faktatjekkere. Selv om det allerede er meldt ud, at en knap til anmeldelse af misinformation også vil blive rullet ud til andre lande, så er det ikke sikkert, at også den danske del af Instagram vil blive omfattet af Facebooks faktatjekprogram.

”Vi har ikke hørt noget om det, men vi er da klar til også at påtage os den opgave. Det er en publicistisk kerneopgave, som jeg finder det helt naturligt, Facebook ikke selv skal løse. Det ville være helt forkert, hvis Facebook optræder som publicist eller censor på indhold,” mener hun.

Instagrambrugerne får ikke besked

Facebook oplyser, at de på Instagram har valgt en anderledes måde at kommunikere med brugere, der deler misvisende eller falsk indhold.

Når en facebookbruger deler indhold, som et faktatjekmedie har rejst det røde flag overfor, så modtager brugeren en forklaring på, hvad der er galt med indholdet i opslaget. Men den løsning ser Facebook ud til at have fravalgt på Instagram. Her vil det problematiske opslag tilsyneladende kun blive mindre synligt for andre instagrambrugere. Brugeren får ikke besked. Den løsning er ærgerlig, mener Lisbeth Knudsen.

”Det er vores opgave at formidle viden og fortælle, hvorfor en påstand er misvisende eller direkte forkert. Det er vores mål at give danskerne et mere oplyst grundlag at navigere på i den offentlige debat. Hvis en instagrambruger ikke får vores forklaring automatisk, så har vi jo ikke mulighed for at oplyse brugeren,” siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Facebooks stifter og direktør Mark Zuckerberg har flere gange stået skoleret for de amerikanske politikere. Virksomheden er blandt andet blevet kritiseret for ikke at have gjort nok for at sprede mis- og desinformation og heller ikke at gøre nok for at beskytte brugerdata. (Foto: Andrew Harnik / AP / Ritzau Scanpix).

Og den bekymring er hun ikke ene om at have.

“Vi har tidligere sagt til Facebook, at når vi markerer indhold falsk eller vildledende, så er det vigtigt også at kunne forklare, hvad grunden er,” siger Tai Nalon, der er chefredaktør for det brasilianske faktatjekmedie Aos Fatos, der også er medlem af faktatjeknetværket IFCN, og som også har indgået faktatjekaftale med Facebook.

Hun mener, det er helt afgørende, at faktatjekmedierne har mulighed for objektivt og didaktisk at forklare, hvorfor en påstand ikke holder vand. Derfor synes hun, det er forkert, at en instagrambruger tilsyneladende ikke skal have besked, hvis hans eller hendes opslag er blevet faktatjekket.

Den nye ’anmeldelsesknap’ er ikke det eneste initiativ, der er lanceret til at fange falsk information på Instagram. Siden maj har Facebooks teknikere eksperimenteret med billedgenkendelse mellem hovedmediet Facebook og Instagram. Hvis faktatjekkere erklærer et billede på Facebook for falsk, leder computere efter det samme billede på Instagram med henblik på også at begrænse billedets udbredelse på den platform.

Forrige artikel Hvorfor bliver fupartiklerne med Sofie Linde og Nikolaj Coster-Waldau ikke stoppet? Hvorfor bliver fupartiklerne med Sofie Linde og Nikolaj Coster-Waldau ikke stoppet? Næste artikel Sådan havnede fem beskidte mænd og en 'mellemøstlig' familie i samme billede Sådan havnede fem beskidte mænd og en 'mellemøstlig' familie i samme billede
Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Både IKEA og Føtex er under anklage for at 'gå på knæ for muslimer'. Det skyldes, at IKEA kalder en kollektion for 'Vinterfest', og Føtex falder en bolle for 'vinterbolle' i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke lavet af religiøse hensyn, siger både Føtex og IKEA.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.