Sociale mediers ‘censur’ kan bringe demokratiet i fare

Sociale medier har fundamentalt ændret befolkningers adgang til information. Men det er ikke en entydigt demokratisk udvikling. Vi er nødt til at være opmærksomme på, hvordan information bliver prioriteret på de sociale medier, siger amerikansk stjerneforsker.

Andreas Oved Askjær Rasmussen

Ytringsfriheden har principielt bedre kår end nogensinde før. Et opslag på Facebook eller Twitter kan give dig information, der ikke før var tilgængeligt, lige som du nu selv har en kanal, hvor du nemt kan ytre din holdning til adskillige mennesker.

Men hvad nytter den mulighed, når du er underlagt Facebook-algoritmernes lune, og dine opslag ikke når videre end bunden af informationsbunken? Og værre endnu, hvad hvis de informationer, der når dig, slet og ret er forkerte?

De spørgsmål rejste Margaret E. Roberts, adjunkt ved Department of Political Science på University of California i San Diego, ved foredraget “Sociale medier - i demokratiets tjeneste” arrangeret af Københavns Universitet, Carlsbergfondet og Politiken den 6. december.

Ifølge Margaret E. Roberts er sociale medier med til at gøre kontrasten mellem demokratiske og ikke-demokratiske stater mindre. Simpelthen fordi det er nemmere som borger at komme til orde og hente information, som staten ellers censurerer.

Men om der reelt er tale om ytringsfrihed og informationssøgning uden hindringer, det er sociale mediers algoritmer med til at afgøre.

“Man kan skrive, hvad man vil på sociale medier, men hvis ingen ser det, fordi en algoritme sender dig nederst i bunken, så betyder det ikke meget at have ytringsfrihed,” siger hun.

Det store forbrug af sociale medier udfolder altså på samme tid en demokratisk mulighed og et problem, da man kan risikere, at misinformation bliver prioriteret af sociale mediers algoritmer.

LÆS OGSÅ: Kan vi overhovedet udrydde ”fake news”?

Sociale medier betyder ny type censur

De sociale medier har også gødet jorden for en ny type censur, konkluderer Margaret E. Roberts efter at have studeret, hvordan Kina censurerer informationer online. Den kinesiske stat benytter nemlig selv de sociale medier strategisk til selv at sprede information.

Befolkningen censureres på den måde ved at blive udsat for netop den type information, som den autokratiske stat ønsker udbredt.

Men selv i demokratier er vi nødt til at være opmærksomme på, hvilke informationer sociale medier prioriterer, mener Margaret E. Roberts. For i algoritmernes vold kan vi nemt blive påvirkede af misinformation.

Facebook har for eksempel erkendt, at omkring 126 millioner amerikanere på det sociale medie har været udsat for indhold skabt af de russiske statsstøttede internettrolde Internet Research Agency.

“Censur består ikke blot i at forhindre individer i at udtale sig, men også i at bestemme, hvordan information er prioriteret på nettet. Og bliver information prioriteret af politiske årsager, så kan vi betragte det som censur, der finder sted i ikke-demokratiske stater,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Facebook og Google skal tage ansvar for spredning af falske nyheder - er der en løsning?


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu