Sociale mediers ‘censur’ kan bringe demokratiet i fare

Sociale medier har fundamentalt ændret befolkningers adgang til information. Men det er ikke en entydigt demokratisk udvikling. Vi er nødt til at være opmærksomme på, hvordan information bliver prioriteret på de sociale medier, siger amerikansk stjerneforsker.

Ytringsfriheden har principielt bedre kår end nogensinde før. Et opslag på Facebook eller Twitter kan give dig information, der ikke før var tilgængeligt, lige som du nu selv har en kanal, hvor du nemt kan ytre din holdning til adskillige mennesker.

Men hvad nytter den mulighed, når du er underlagt Facebook-algoritmernes lune, og dine opslag ikke når videre end bunden af informationsbunken? Og værre endnu, hvad hvis de informationer, der når dig, slet og ret er forkerte?

De spørgsmål rejste Margaret E. Roberts, adjunkt ved Department of Political Science på University of California i San Diego, ved foredraget “Sociale medier - i demokratiets tjeneste” arrangeret af Københavns Universitet, Carlsbergfondet og Politiken den 6. december.

Ifølge Margaret E. Roberts er sociale medier med til at gøre kontrasten mellem demokratiske og ikke-demokratiske stater mindre. Simpelthen fordi det er nemmere som borger at komme til orde og hente information, som staten ellers censurerer.

Men om der reelt er tale om ytringsfrihed og informationssøgning uden hindringer, det er sociale mediers algoritmer med til at afgøre.

“Man kan skrive, hvad man vil på sociale medier, men hvis ingen ser det, fordi en algoritme sender dig nederst i bunken, så betyder det ikke meget at have ytringsfrihed,” siger hun.

Det store forbrug af sociale medier udfolder altså på samme tid en demokratisk mulighed og et problem, da man kan risikere, at misinformation bliver prioriteret af sociale mediers algoritmer.

LÆS OGSÅ: Kan vi overhovedet udrydde ”fake news”?

Sociale medier betyder ny type censur

De sociale medier har også gødet jorden for en ny type censur, konkluderer Margaret E. Roberts efter at have studeret, hvordan Kina censurerer informationer online. Den kinesiske stat benytter nemlig selv de sociale medier strategisk til selv at sprede information.

Befolkningen censureres på den måde ved at blive udsat for netop den type information, som den autokratiske stat ønsker udbredt.

Men selv i demokratier er vi nødt til at være opmærksomme på, hvilke informationer sociale medier prioriterer, mener Margaret E. Roberts. For i algoritmernes vold kan vi nemt blive påvirkede af misinformation.

Facebook har for eksempel erkendt, at omkring 126 millioner amerikanere på det sociale medie har været udsat for indhold skabt af de russiske statsstøttede internettrolde Internet Research Agency.

“Censur består ikke blot i at forhindre individer i at udtale sig, men også i at bestemme, hvordan information er prioriteret på nettet. Og bliver information prioriteret af politiske årsager, så kan vi betragte det som censur, der finder sted i ikke-demokratiske stater,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Facebook og Google skal tage ansvar for spredning af falske nyheder - er der en løsning?

Forrige artikel Facebook og Google skal tage ansvar for spredning af falske nyheder - er der en løsning? Facebook og Google skal tage ansvar for spredning af falske nyheder - er der en løsning? Næste artikel Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.