Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Muslimer beslutter sig for at bede midt på London Bridge i det centrale London og blokerer dermed for trafikken i den travle millionby, påstår flere opslag på sociale medier. Men trafikken holdt allerede stille på grund af en lovlig demonstration.

Et billede af en gruppe muslimer, der er gået på knæ i bøn midt på London Bridge, er faldet tusindvis af brugere af sociale medier for brystet.

En dansk facebookbruger deler billedet med et budskab om, at muslimerne beder på London Bridge i myldretiden og med kommentaren: "HOLD NU KÆFT ALTSÅ". Over billedet antyder facebookbrugeren, at han ikke vil skrive, hvad han i virkeligheden føler.

Og dermed er et billede, der er delt tusindvis af gange på udenlandske sociale medier, nu nået til Danmark.

Særligt på Twitter har adskillige brugere delt det samme billede og dermed budskabet om, at de bedende muslimer blokerer for trafikken i den travle hovedstad. Enkelte tolker ligefrem billedet som muslimers forsøg på at tage kontrol over Londons gader, som en bruger, der går under navnet Dr Bill Warner, skriver:

“Det er religiøst at bede. At tage kontrol over gaderne er politisk. Dette er politisk islam for åben skærm i Londons gader”. Hans budskab er blevet retweetet knap 4.000 gange og liket af mere end 5.000 personer.

Herunder er den danske facebookbrugeres version af billedet af de bedende muslimer, hvor han har tilføjet tekst, som ikke fremgår af det oprindelige billede.

Men de mange brugere deler alle et falsk budskab. Det var nemlig ikke de bedende muslimer, der blokerede London Bridge, men de mange demonstrerende chauffører og deres biler.

“Jeg synes, det er foragteligt. Det er meget trist, at folk vil placere vores fredlige, lovlige og inkluderende fagforeningsdemonstration i en forkert kontekst,” siger James Farrar, der er formand for fagforeningen UPHD, der stod bag den demonstration, som billedet stammer fra.

Muslimer bad midt på broen

De bedende muslimerne på billedet er taxachauffører. De protesterede sammen med deres kolleger den 4. april mod en ny trængselsafgift, som de fremover skal betale, hver dag de kører taxatjeneste i det centrale London. Afgiften lyder på 11,50 pund, som svarer til cirka 100 kroner.

Det er altså rigtigt, at London Bridge var blokeret af chaufførernes biler. Men det er forkert, at de bedende muslimer var skyld i, at trafikken i den centrale London gik i stå. De muslimske chauffører benyttede blot en ledig stribe asfalt på den i forvejen blokerede bro til at bede en bøn under demonstrationen.

“Det var en demonstration for chaufførerne. Vi var på broen, som var lukket i to timer på grund af vores demonstration. Det var en fagforeningsdemonstration, vi var på broen og holdt taler. Vi gik til rådhuset og tilbage igen. Og så gik vi hjem,” fortæller James Farrar og bekræfter, at nogle af fagforeningens medlemmer bad på broen.

“Et par muslimer bad, mens vi var på broen. Det er der intet galt med.”

Han understreger også, at demonstrationen var fuldt ud lovlig.

“Vi havde informeret politiet om demonstrationen, og de var til stede. Demonstrationen blev afholdt i et fint samarbejde med politiet.”

Billederne er taget den 4. april 2019 i London, hvor taxachauffører demonstrerede mod en ny trængselsafgift ved at parkere taxaerne på gaderne og blokere trafikken. Det er billedet øverst til venstre, der er blevet misbrugt i adskillige opslag på både Facebook og Twitter. De øvrige tre billeder viser samme område fra andre vinkler og er taget af journalisten Qasim Amin Peracha fra lokalmediet My London.  

Den beskrivelse af demonstrationens forløb bekræftes af Qasim Amin Peracha, der er journalist på lokalmediet My London. Han var til stede under dele af demonstrationen og skrev efterfølgende om den.

“Chaufførerne blokerede allerede vejen i forbindelse med protesterne mod den nye skat, der betyder, at chauffører skal betale et dagligt trængselsgebyr, som skærer væsentligt i deres overskud,” skriver han i en mail om forløbet.

I samme mail bekræfter han også, at protesten var accepteret af politiet.

“Blokeringen af broen blev overvåget af Londons politi, som var til stede og som havde aftalt protesternes forløb med fagforeningerne,” skriver Qasim Amin Peracha.

Forrige artikel Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark? Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark? Næste artikel Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner? Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.