Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift. Dermed køber du udbredelse af islam, hellig krig og terror sammen med din kylling, skriver Torbjørn Fristed, der er kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti. Men det er forkert, siger forskere og Landbrug & Fødevarer.

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift og støtter dermed udbredelse af islam, hellig krig og terror, hævder Torbjørn Fristed, der i øjeblikket forsøger at komme i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Tidligere har både EkstrabladetDen Korte Avis og Kristeligt Dagblad skrevet, at danske virksomheder betaler muslimske organisationer for at få såkaldte halalcertificeringer. Det er en slags godkendelser af, at blandt andet kyllingeslagterierne følger islams forskrifter for halalslagtning.

Det har fået kritikere til at hævde, at danske forbrugere dermed betaler skjulte halalafgifter, når de køber dansk kylling, fordi 95 procent af dem er halalslagtede. Og på Facebook kritiserer Torbjørn Fristed den afgift, som han mener, har gjort kyllinger dyrere, og som tvinger danske forbrugere med smag for kylling til at støtte terror.

En læser har spurgt TjekDet, om der er hold i påstandene.

Og vi kan allerede nu afsløre, at intet tyder på, at du støtter terror ved at købe dansk kylling. Kyllingen er sandsynligvis også faldet i pris over de seneste 10 år. Og den ville formentlig blive dyrere, hvis slagterierne i Danmark undlod at halalcertificere kyllingerne, da det ville medføre et betydeligt fald i eksporten af kyllingerne.

Påstand 1: Halal gør din kylling dyrere

 
En dansk kylling er blevet dyrere, fordi den bliver halalslagtet og derfor er belagt med en halalafgift.

Kilde: Facebookopslag fra Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds, Torbjørn Fristed.

Der findes ingen præcise tal for prisen på kyllingekød. Men hos Danmarks Statistik kan man finde prisudviklingen for fjerkræ, som udover kylling også inkluderer for eksempel and og kalkun. Og ser man på de tal, er prisen gået i den modsatte retning - nemlig nedad. De seneste ti år er prisen på fjerkræ faldet med omtrent syv procent.  

Heller ikke hos dagligvarekæden Coop kan man genkende det billede, at kyllinger er blevet dyrere. Det oplyser Jens Juul Nielsen, der er kommunikationsdirektør hos Coop. 

Det næste spørgsmål er så, om 95 procent af danske kyllinger bliver halalslagtet, som Torbjørn Fristed skriver i sit opslag.  

Hvordan foregår halalslagtning af kyllinger?

Og ja, den er god nok, fortæller Stig Munck Larsen, der er chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer. 

“Der slagtes over 100 millioner kyllinger i Danmark, og mindst 95 procent af dem bliver halalslagtet,” siger han. 

Og det er der ifølge Johan Fischer, der er lektor ved Roskilde Universitetscenter og forfatter til flere bøger om halalslagtning, én primær grund til. 

“Halalslagtningen skyldes eksport. Det danske marked er ret lille, og halalslagtningen gør det muligt at eksportere til muslimske lande,” siger han. 

Men ifølge Johan Fischer er forskellen på selve slagtemetoden ved konventionel slagtning og halalslagtning minimal.  

“I Danmark er det lovpligtigt, at dyr skal bedøves inden de slagtes. For slagtekyllinger er den eneste forskel derfor, at der bliver sagt en muslimsk bøn, når dyrene bliver slagtet. Og den proces skal så godkendes af en organisation, der laver halalcertificeringer.” 

Halalgodkendelser koster penge 

Ifølge Stig Munck Larsen fra Landbrug & Fødevarer betales der ikke nogen halalafgift som sådan. Men slagterierne betaler for at få en såkaldt halalgodkendelse. 

“Slagterierne bliver kontrolleret én til to gange om året, og det betaler de et gebyr for,” siger Stig Munck Larsen. 

Kontrollerne bliver foretaget af halalcertificeringsbureauer, og i Danmark findes der tre forskellige bureauer: Islamisk Center for Halal, Halal Quality Center og Muslim World League.   

Danmarks tre halalcertificerings-bureauer

Og er det Islamisk Center for Halal, der godkender de kyllinger, der sælges i Danmark, siger Stig Munck Larsen. 

Hvor mange penge der bliver brugt på kontrollerne, vil Landbrug & Fødevarer ikke oplyse, men Danpo, som er det ene af to halalkyllingeslagterier i Danmark, oplyser på deres hjemmeside, at “betalingen varierer og er på under 100.000 kroner om året.” 

Der bliver altså betalt penge til muslimske organisationer for at få halalgodkendelser. Så langt så godt. Men gør det kyllingerne dyrere, sådan som Torbjørn Fristed hævder? 

Tværtimod, siger Stig Munck Larsen. 

“Mange af de dele af kyllingen som i dag eksporteres til de muslimske lande, for eksempel fødder og vinger, ville i stedet blive brugt til hundefoder til en tiendedel af prisen. Så ville produktionsomkostningerne stige og effektiviteten falde. Og dermed ville prisen blive højere for de danske forbrugere,” siger han. 

Altså gør halalgodkendelsen samlet set kyllingen billigere for danskerne. 

 Påstand 2: Du støtter terror og hellig krig ved at købe dansk kylling

 
Du køber udbredelse af islam, hellig krig og terror, når du køber kylling. 

Kilde: Facebookopslag fra Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds, Torbjørn Fristed.

Ifølge folketingskandidaten Torbjørn Fristed kommer man også ufrivilligt til at støtte terror, hvis valget falder på kylling nede i supermarkedet. 

I en mail til TjekDet uddyber han, at “afgiften betales i Danmark til det saudiske Muslim World League, der arbejder for at promovere en radikal islam der undertrykker kvinder, bekæmper religionsfrihed og hylder dødsstraf til homoseksuelle. Muslim World League har desuden åbent meldt ud, at den har støttet al-Qaeda,” skriver Torbjørn Fristed til TjekDet. 

Muslim World League bliver rigtignok betalt for at halalgodkende kyllinger. Men organisationen godkender kun de kyllinger, der eksporteres til Saudi-Arabien, og den regning betales altså af de saudiarabiske forbrugere og ikke de danske. 

“Når man vil eksportere til Saudi-Arabien, så bliver der betalt et gebyr for udstedelse af det her halalcertifikat til den enkelte forsendelse. Men det er ikke noget, de danske forbrugere betaler for,” siger Stig Munck Larsen. 

Man er med andre ord nødt til at rejse til Saudi-Arabien og købe kylling, hvis man ad den vej vil støtte Muslim World League. 

Niels Valdemar Vinding

Saudi-Arabien ville næppe støtte Al-Qaeda

Men selvom det ikke er danske forbrugeres penge, der går til Muslim World League, så modtager organisationen altså penge fra danske slagterier til halalmærkningen af eksportkyllingerne. 

Og det er altså en indirekte støtte til terror, fordi Muslim World League ifølge folketingskandidaten Torbjørn Fristed har støttet terrorangrebet på World Trade Center. Han henviser til en artikel fra 2001 fra det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek, som hævder, at Osama bin Laden modtog finansiering fra Muslim World League.  

Men den påstand er stærkt tvivlsom, fortæller Niels Valdemar Vinding, der er postdoc på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. 

“For det første er påstanden baseret på løse rygter og anonyme ‘U.S. officials’ (embedsmænd, red.). Og mig bekendt er det ikke underbygget fra andre steder eller af andre begivenheder,” siger han. 

Og Muslim World Leagues støtte til Osama bin Laden giver ifølge Niels Valdemar Vinding heller ikke logisk mening. 

“Muslim World League bliver både finansieret af og har hovedsæde i Saudi-Arabien. Det var Saudi-Arabien, der inviterede amerikanske tropper til landet i 1990’erne, og det blev kraftigt kritiseret af Al-Qaeda's daværende leder, Osama bin Laden. Så det ville ikke rigtigt give mening, hvis Muslim World League samtidig skulle støtte Al-Qaeda's terrorangreb mod USA,” siger han og fortsætter: 

Martin Thomas Riexinger

“Der er god grund til at kritisere det saudiske regime, både hvad angår menneskerettigheder og deres religiøse ideologi, men i det her tilfælde mener jeg, at kritikken om terrorstøtte, som rettes imod Muslim World League, er tvivlsom og ikke dokumenteret. Hvis du tager halalspørgsmålet med ind i det, nærmer det sig konspirationsteori.” 

Heller ikke Martin Thomas Riexinger, der er lektor på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, mener, at det giver mening, at Muslim World League skulle have støttet terror.  

“Saudi-Arabien opbyggede Muslim World League i starten af 1960’erne i forbindelse med en konflikt med Egypten, og organisationen bliver finansieret af Saudi-Arabien,” siger han og fortsætter: 

“Al-Qaeda betragter Saudi-Arabien som forrædere på grund af deres samarbejde med USA i forbindelse med den irakiske invasion af Kuwait. Så det ville overhovedet ikke give mening, at Muslim World League skulle støtte Al-Qaeda og Osama bin Laden.”

Det er principielt 

Alt tyder altså på, at dansk kylling er faldet i pris over de seneste 10 år, og at halalcertificeringen er med til at øge eksporten og dermed gøre dansk kylling billigere. Vi har derfor spurgt Torbjørn Fristad, hvorfor han siger, at halalcertificering gør kyllingen dyrere, når alt tyder på det modsatte.

“Det har ikke noget at gøre med, om prisen på kylling er steget. Det handler om, at en del af kyllingens pris går til noget, som jeg ikke bryder mig om. Det er dét, jeg prøver at kaste lys på og ikke, om vores privatøkonomi bliver belastet lidt eller meget. Det er et spørgsmål om, hvor pengene ender, og at vi ikke bliver oplyst om, hvad vi betaler til,” siger Torbjørn Fristed.

Problemet er, mener DF-kandidaten, at der findes kyllinger i de danske kølediske, hvor halalcertificeringen er udført af Muslim World League. Og den organisation arbejder for at promovere en radikal form for islam og støtter Al-Qaida, lyder det fra Torbjørn Fristed.

Selvom to danske forskere afviser, at der skulle være en sådan forbindelse mellem terrororganisationen Al-Qaida og det saudi-arabiske halalcertificeringsbureau Muslim World League, ryster Torbjørn Fristed ikke på hånden. Han holder fast i sit budskab.

“Det er jo det, jeg har fået at vide. Det kan da godt være, at det er sat på spidsen, men jeg mener det fortsat.”

 

Forrige artikel Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale Næste artikel Regeringen anklages fejlagtigt for at lade landmænd massemyrde bier  Regeringen anklages fejlagtigt for at lade landmænd massemyrde bier
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.