Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden

Vaccination har gjort meget godt for folkesundheden i verden. I hvert fald er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at vacciner er sikre. Alligevel er mange mennesker fortsat skeptiske. Et amerikansk studie har en mulig forklaring på hvorfor.  

Flere og flere amerikanske forældre nægter eller udskyder at få deres børn vaccineret, i frygt for at børnene skal udvikle autisme. Desuden har flere kendte mennesker og selv den amerikanske præsident, Donald Trump, sat spørgsmålstegn ved, hvor sikre vacciner egentlig er.

Alt dette altså på trods af, at der er bred enighed blandt forskere på området om, at vaccinerne er sikre. Faktisk har vaccination, der som bekendt har til formål at hindre udbredelsen af sygdomme, generelt været en lang sejrsgang for folkesundheden. Sygdommen kopper er blevet udrydderet, polio er blevet slået ned, så lidelsen flere steder på kloden slet ikke forekommer, og millioner af mennesker er blevet beskyttet mod stivkrampe, kighoste og skoldkopper.

Så hvorfor fortsætter vaccineskepsissen? Det forsøger amerikanske forskere er gøre os klogere på i et indlæg i det internationale videnskabsjournalistiske medie The Conversation.

Socialpsykologisk fænomen kan forklare skepsis

Forskerne har i et studie taget udgangspunkt i et fænomen fra socialpsykologien, der kaldes Dunning-Kruger-effekten. Fænomenet kan opstå, når personer ikke er klar over, at deres viden på et område er mangelfuld. Den manglende indsigt i egen uvidenhed kan medføre, at personerne kommer til at opfatte sig selv som mere vidende end egentlige eksperter på området - de overvurderer simpelthen deres egen viden.

Og netop denne effekt kan måske være med til at forklare, hvorfor nogle folk er skeptiske over for vaccination på trods af, at skepsissen gang på gang er blevet tilbagevist af videnskabelig forskning.

For at undersøge om vaccineskeptikere har tendens til at overvurdere deres viden, har den amerikanske forskergruppe bedt 1.300 voksne amerikanere om at vurdere, hvor meget de selv mente at vide om årsagerne til autisme sammenlignet med læger og forskere.

Forsøgsdeltagerne skulle besvare en videnstest med faktuelle spørgsmål om autisme, samt angive i hvor høj grad de var enige i forskellige teorier om forbindelser mellem børnevacciner og autisme.

Og her fandt forskerne klare beviser for Dunning-Kruger effekter, skriver de i deres indlæg i The Conversation.

Vaccineskeptiske overvurderer i højere grad deres viden

Det viser sig nemlig, at 62 procent af dem, der klarede sig dårligst i videnstesten, mente, at de vidste mindst ligeså meget om årsagerne til autisme som læger og forskere gør, mens det samme kun gjorde sig gældende for 15 procent af dem, der klarede sig bedst i videnstesten.

Dem, der vidste mindst om autisme, overvurderede altså i højere grad deres viden i forhold til de forsøgsdeltagere, der vidste mest.

Også når det kom til at tro på misinformationen om sammenhængen mellem børnevaccine og autisme, var der stor forskel på, hvordan forsøgspersonerne vurderede deres viden.

Af dem, der havde erklæret sig meget enige i misinformationen – altså de mest vaccineskeptiske – mente 71 procent at vide mindst ligeså meget som læger. Kun 28 procent af dem, der havde erklæret sig meget uenige i misinformationen, havde det på samme måde.

Studiet fandt også, at folk, der tror de ved mere end de sundhedsfaglige eksperter, i højere grad stoler på information om vacciner fra kilder, der ikke har ekspertise indenfor området. Det er for eksempel kendte mennesker.

Forskerne bag studiet opfordrer til, at der findes nye måder at formidle videnskabelig enighed om vacciner på. Forhåbningen er, at man på den måde i højere grad kan trænge igennem til især kendte personer, der ikke tror på de sundhedsfaglige eksperter, og på den måde påvirke skeptikernes holdninger.

LÆS OGSÅ: BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed

LÆS OGSÅ: Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere

LÆS OGSÅ: “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

LÆS OGSÅ: “Politikerne er de allerværste”

Forrige artikel Europæisk politik kan købes for penge Europæisk politik kan købes for penge Næste artikel Facebook skærper krav til politiske annoncer Facebook skærper krav til politiske annoncer
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.