Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden

Vaccination har gjort meget godt for folkesundheden i verden. I hvert fald er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at vacciner er sikre. Alligevel er mange mennesker fortsat skeptiske. Et amerikansk studie har en mulig forklaring på hvorfor.  

Flere og flere amerikanske forældre nægter eller udskyder at få deres børn vaccineret, i frygt for at børnene skal udvikle autisme. Desuden har flere kendte mennesker og selv den amerikanske præsident, Donald Trump, sat spørgsmålstegn ved, hvor sikre vacciner egentlig er.

Alt dette altså på trods af, at der er bred enighed blandt forskere på området om, at vaccinerne er sikre. Faktisk har vaccination, der som bekendt har til formål at hindre udbredelsen af sygdomme, generelt været en lang sejrsgang for folkesundheden. Sygdommen kopper er blevet udrydderet, polio er blevet slået ned, så lidelsen flere steder på kloden slet ikke forekommer, og millioner af mennesker er blevet beskyttet mod stivkrampe, kighoste og skoldkopper.

Så hvorfor fortsætter vaccineskepsissen? Det forsøger amerikanske forskere er gøre os klogere på i et indlæg i det internationale videnskabsjournalistiske medie The Conversation.

Socialpsykologisk fænomen kan forklare skepsis

Forskerne har i et studie taget udgangspunkt i et fænomen fra socialpsykologien, der kaldes Dunning-Kruger-effekten. Fænomenet kan opstå, når personer ikke er klar over, at deres viden på et område er mangelfuld. Den manglende indsigt i egen uvidenhed kan medføre, at personerne kommer til at opfatte sig selv som mere vidende end egentlige eksperter på området - de overvurderer simpelthen deres egen viden.

Og netop denne effekt kan måske være med til at forklare, hvorfor nogle folk er skeptiske over for vaccination på trods af, at skepsissen gang på gang er blevet tilbagevist af videnskabelig forskning.

For at undersøge om vaccineskeptikere har tendens til at overvurdere deres viden, har den amerikanske forskergruppe bedt 1.300 voksne amerikanere om at vurdere, hvor meget de selv mente at vide om årsagerne til autisme sammenlignet med læger og forskere.

Forsøgsdeltagerne skulle besvare en videnstest med faktuelle spørgsmål om autisme, samt angive i hvor høj grad de var enige i forskellige teorier om forbindelser mellem børnevacciner og autisme.

Og her fandt forskerne klare beviser for Dunning-Kruger effekter, skriver de i deres indlæg i The Conversation.

Vaccineskeptiske overvurderer i højere grad deres viden

Det viser sig nemlig, at 62 procent af dem, der klarede sig dårligst i videnstesten, mente, at de vidste mindst ligeså meget om årsagerne til autisme som læger og forskere gør, mens det samme kun gjorde sig gældende for 15 procent af dem, der klarede sig bedst i videnstesten.

Dem, der vidste mindst om autisme, overvurderede altså i højere grad deres viden i forhold til de forsøgsdeltagere, der vidste mest.

Også når det kom til at tro på misinformationen om sammenhængen mellem børnevaccine og autisme, var der stor forskel på, hvordan forsøgspersonerne vurderede deres viden.

Af dem, der havde erklæret sig meget enige i misinformationen – altså de mest vaccineskeptiske – mente 71 procent at vide mindst ligeså meget som læger. Kun 28 procent af dem, der havde erklæret sig meget uenige i misinformationen, havde det på samme måde.

Studiet fandt også, at folk, der tror de ved mere end de sundhedsfaglige eksperter, i højere grad stoler på information om vacciner fra kilder, der ikke har ekspertise indenfor området. Det er for eksempel kendte mennesker.

Forskerne bag studiet opfordrer til, at der findes nye måder at formidle videnskabelig enighed om vacciner på. Forhåbningen er, at man på den måde i højere grad kan trænge igennem til især kendte personer, der ikke tror på de sundhedsfaglige eksperter, og på den måde påvirke skeptikernes holdninger.

LÆS OGSÅ: BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed

LÆS OGSÅ: Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere

LÆS OGSÅ: “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

LÆS OGSÅ: “Politikerne er de allerværste”

Forrige artikel Europæisk politik kan købes for penge Europæisk politik kan købes for penge Næste artikel Facebook skærper krav til politiske annoncer Facebook skærper krav til politiske annoncer
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.