Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden

Vaccination har gjort meget godt for folkesundheden i verden. I hvert fald er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at vacciner er sikre. Alligevel er mange mennesker fortsat skeptiske. Et amerikansk studie har en mulig forklaring på hvorfor.  

Flere og flere amerikanske forældre nægter eller udskyder at få deres børn vaccineret, i frygt for at børnene skal udvikle autisme. Desuden har flere kendte mennesker og selv den amerikanske præsident, Donald Trump, sat spørgsmålstegn ved, hvor sikre vacciner egentlig er.

Alt dette altså på trods af, at der er bred enighed blandt forskere på området om, at vaccinerne er sikre. Faktisk har vaccination, der som bekendt har til formål at hindre udbredelsen af sygdomme, generelt været en lang sejrsgang for folkesundheden. Sygdommen kopper er blevet udrydderet, polio er blevet slået ned, så lidelsen flere steder på kloden slet ikke forekommer, og millioner af mennesker er blevet beskyttet mod stivkrampe, kighoste og skoldkopper.

Så hvorfor fortsætter vaccineskepsissen? Det forsøger amerikanske forskere er gøre os klogere på i et indlæg i det internationale videnskabsjournalistiske medie The Conversation.

Socialpsykologisk fænomen kan forklare skepsis

Forskerne har i et studie taget udgangspunkt i et fænomen fra socialpsykologien, der kaldes Dunning-Kruger-effekten. Fænomenet kan opstå, når personer ikke er klar over, at deres viden på et område er mangelfuld. Den manglende indsigt i egen uvidenhed kan medføre, at personerne kommer til at opfatte sig selv som mere vidende end egentlige eksperter på området - de overvurderer simpelthen deres egen viden.

Og netop denne effekt kan måske være med til at forklare, hvorfor nogle folk er skeptiske over for vaccination på trods af, at skepsissen gang på gang er blevet tilbagevist af videnskabelig forskning.

For at undersøge om vaccineskeptikere har tendens til at overvurdere deres viden, har den amerikanske forskergruppe bedt 1.300 voksne amerikanere om at vurdere, hvor meget de selv mente at vide om årsagerne til autisme sammenlignet med læger og forskere.

Forsøgsdeltagerne skulle besvare en videnstest med faktuelle spørgsmål om autisme, samt angive i hvor høj grad de var enige i forskellige teorier om forbindelser mellem børnevacciner og autisme.

Og her fandt forskerne klare beviser for Dunning-Kruger effekter, skriver de i deres indlæg i The Conversation.

Vaccineskeptiske overvurderer i højere grad deres viden

Det viser sig nemlig, at 62 procent af dem, der klarede sig dårligst i videnstesten, mente, at de vidste mindst ligeså meget om årsagerne til autisme som læger og forskere gør, mens det samme kun gjorde sig gældende for 15 procent af dem, der klarede sig bedst i videnstesten.

Dem, der vidste mindst om autisme, overvurderede altså i højere grad deres viden i forhold til de forsøgsdeltagere, der vidste mest.

Også når det kom til at tro på misinformationen om sammenhængen mellem børnevaccine og autisme, var der stor forskel på, hvordan forsøgspersonerne vurderede deres viden.

Af dem, der havde erklæret sig meget enige i misinformationen – altså de mest vaccineskeptiske – mente 71 procent at vide mindst ligeså meget som læger. Kun 28 procent af dem, der havde erklæret sig meget uenige i misinformationen, havde det på samme måde.

Studiet fandt også, at folk, der tror de ved mere end de sundhedsfaglige eksperter, i højere grad stoler på information om vacciner fra kilder, der ikke har ekspertise indenfor området. Det er for eksempel kendte mennesker.

Forskerne bag studiet opfordrer til, at der findes nye måder at formidle videnskabelig enighed om vacciner på. Forhåbningen er, at man på den måde i højere grad kan trænge igennem til især kendte personer, der ikke tror på de sundhedsfaglige eksperter, og på den måde påvirke skeptikernes holdninger.

LÆS OGSÅ: BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed

LÆS OGSÅ: Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere

LÆS OGSÅ: “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

LÆS OGSÅ: “Politikerne er de allerværste”

Forrige artikel Europæisk politik kan købes for penge Europæisk politik kan købes for penge Næste artikel Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden
Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.