Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden

Vaccination har gjort meget godt for folkesundheden i verden. I hvert fald er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at vacciner er sikre. Alligevel er mange mennesker fortsat skeptiske. Et amerikansk studie har en mulig forklaring på hvorfor.  

Flere og flere amerikanske forældre nægter eller udskyder at få deres børn vaccineret, i frygt for at børnene skal udvikle autisme. Desuden har flere kendte mennesker og selv den amerikanske præsident, Donald Trump, sat spørgsmålstegn ved, hvor sikre vacciner egentlig er.

Alt dette altså på trods af, at der er bred enighed blandt forskere på området om, at vaccinerne er sikre. Faktisk har vaccination, der som bekendt har til formål at hindre udbredelsen af sygdomme, generelt været en lang sejrsgang for folkesundheden. Sygdommen kopper er blevet udrydderet, polio er blevet slået ned, så lidelsen flere steder på kloden slet ikke forekommer, og millioner af mennesker er blevet beskyttet mod stivkrampe, kighoste og skoldkopper.

Så hvorfor fortsætter vaccineskepsissen? Det forsøger amerikanske forskere er gøre os klogere på i et indlæg i det internationale videnskabsjournalistiske medie The Conversation.

Socialpsykologisk fænomen kan forklare skepsis

Forskerne har i et studie taget udgangspunkt i et fænomen fra socialpsykologien, der kaldes Dunning-Kruger-effekten. Fænomenet kan opstå, når personer ikke er klar over, at deres viden på et område er mangelfuld. Den manglende indsigt i egen uvidenhed kan medføre, at personerne kommer til at opfatte sig selv som mere vidende end egentlige eksperter på området - de overvurderer simpelthen deres egen viden.

Og netop denne effekt kan måske være med til at forklare, hvorfor nogle folk er skeptiske over for vaccination på trods af, at skepsissen gang på gang er blevet tilbagevist af videnskabelig forskning.

For at undersøge om vaccineskeptikere har tendens til at overvurdere deres viden, har den amerikanske forskergruppe bedt 1.300 voksne amerikanere om at vurdere, hvor meget de selv mente at vide om årsagerne til autisme sammenlignet med læger og forskere.

Forsøgsdeltagerne skulle besvare en videnstest med faktuelle spørgsmål om autisme, samt angive i hvor høj grad de var enige i forskellige teorier om forbindelser mellem børnevacciner og autisme.

Og her fandt forskerne klare beviser for Dunning-Kruger effekter, skriver de i deres indlæg i The Conversation.

Vaccineskeptiske overvurderer i højere grad deres viden

Det viser sig nemlig, at 62 procent af dem, der klarede sig dårligst i videnstesten, mente, at de vidste mindst ligeså meget om årsagerne til autisme som læger og forskere gør, mens det samme kun gjorde sig gældende for 15 procent af dem, der klarede sig bedst i videnstesten.

Dem, der vidste mindst om autisme, overvurderede altså i højere grad deres viden i forhold til de forsøgsdeltagere, der vidste mest.

Også når det kom til at tro på misinformationen om sammenhængen mellem børnevaccine og autisme, var der stor forskel på, hvordan forsøgspersonerne vurderede deres viden.

Af dem, der havde erklæret sig meget enige i misinformationen – altså de mest vaccineskeptiske – mente 71 procent at vide mindst ligeså meget som læger. Kun 28 procent af dem, der havde erklæret sig meget uenige i misinformationen, havde det på samme måde.

Studiet fandt også, at folk, der tror de ved mere end de sundhedsfaglige eksperter, i højere grad stoler på information om vacciner fra kilder, der ikke har ekspertise indenfor området. Det er for eksempel kendte mennesker.

Forskerne bag studiet opfordrer til, at der findes nye måder at formidle videnskabelig enighed om vacciner på. Forhåbningen er, at man på den måde i højere grad kan trænge igennem til især kendte personer, der ikke tror på de sundhedsfaglige eksperter, og på den måde påvirke skeptikernes holdninger.

LÆS OGSÅ: BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed

LÆS OGSÅ: Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere

LÆS OGSÅ: “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

LÆS OGSÅ: “Politikerne er de allerværste”

Forrige artikel Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018 Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018 Næste artikel Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.