Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden

Vaccination har gjort meget godt for folkesundheden i verden. I hvert fald er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at vacciner er sikre. Alligevel er mange mennesker fortsat skeptiske. Et amerikansk studie har en mulig forklaring på hvorfor.  

Flere og flere amerikanske forældre nægter eller udskyder at få deres børn vaccineret, i frygt for at børnene skal udvikle autisme. Desuden har flere kendte mennesker og selv den amerikanske præsident, Donald Trump, sat spørgsmålstegn ved, hvor sikre vacciner egentlig er.

Alt dette altså på trods af, at der er bred enighed blandt forskere på området om, at vaccinerne er sikre. Faktisk har vaccination, der som bekendt har til formål at hindre udbredelsen af sygdomme, generelt været en lang sejrsgang for folkesundheden. Sygdommen kopper er blevet udrydderet, polio er blevet slået ned, så lidelsen flere steder på kloden slet ikke forekommer, og millioner af mennesker er blevet beskyttet mod stivkrampe, kighoste og skoldkopper.

Så hvorfor fortsætter vaccineskepsissen? Det forsøger amerikanske forskere er gøre os klogere på i et indlæg i det internationale videnskabsjournalistiske medie The Conversation.

Socialpsykologisk fænomen kan forklare skepsis

Forskerne har i et studie taget udgangspunkt i et fænomen fra socialpsykologien, der kaldes Dunning-Kruger-effekten. Fænomenet kan opstå, når personer ikke er klar over, at deres viden på et område er mangelfuld. Den manglende indsigt i egen uvidenhed kan medføre, at personerne kommer til at opfatte sig selv som mere vidende end egentlige eksperter på området - de overvurderer simpelthen deres egen viden.

Og netop denne effekt kan måske være med til at forklare, hvorfor nogle folk er skeptiske over for vaccination på trods af, at skepsissen gang på gang er blevet tilbagevist af videnskabelig forskning.

For at undersøge om vaccineskeptikere har tendens til at overvurdere deres viden, har den amerikanske forskergruppe bedt 1.300 voksne amerikanere om at vurdere, hvor meget de selv mente at vide om årsagerne til autisme sammenlignet med læger og forskere.

Forsøgsdeltagerne skulle besvare en videnstest med faktuelle spørgsmål om autisme, samt angive i hvor høj grad de var enige i forskellige teorier om forbindelser mellem børnevacciner og autisme.

Og her fandt forskerne klare beviser for Dunning-Kruger effekter, skriver de i deres indlæg i The Conversation.

Vaccineskeptiske overvurderer i højere grad deres viden

Det viser sig nemlig, at 62 procent af dem, der klarede sig dårligst i videnstesten, mente, at de vidste mindst ligeså meget om årsagerne til autisme som læger og forskere gør, mens det samme kun gjorde sig gældende for 15 procent af dem, der klarede sig bedst i videnstesten.

Dem, der vidste mindst om autisme, overvurderede altså i højere grad deres viden i forhold til de forsøgsdeltagere, der vidste mest.

Også når det kom til at tro på misinformationen om sammenhængen mellem børnevaccine og autisme, var der stor forskel på, hvordan forsøgspersonerne vurderede deres viden.

Af dem, der havde erklæret sig meget enige i misinformationen – altså de mest vaccineskeptiske – mente 71 procent at vide mindst ligeså meget som læger. Kun 28 procent af dem, der havde erklæret sig meget uenige i misinformationen, havde det på samme måde.

Studiet fandt også, at folk, der tror de ved mere end de sundhedsfaglige eksperter, i højere grad stoler på information om vacciner fra kilder, der ikke har ekspertise indenfor området. Det er for eksempel kendte mennesker.

Forskerne bag studiet opfordrer til, at der findes nye måder at formidle videnskabelig enighed om vacciner på. Forhåbningen er, at man på den måde i højere grad kan trænge igennem til især kendte personer, der ikke tror på de sundhedsfaglige eksperter, og på den måde påvirke skeptikernes holdninger.

LÆS OGSÅ: BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed

LÆS OGSÅ: Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere

LÆS OGSÅ: “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

LÆS OGSÅ: “Politikerne er de allerværste”

Forrige artikel Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018 Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018 Næste artikel Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.