Svindelmail i omløb: “Apoteket Danmark” udlover gratis slankeprodukter

Flere danskere modtager i disse dage e-mails fra ”Apoteket Danmark”, der lover at tilsende ”kalorieforbrændingsprodukter” kvit og frit. Men mailen er falsk og endnu et velkendt svindelforsøg, der prøver at lokke penge ud af folk.

Lægefagligt personale nyder stor troværdighed blandt befolkningen, og det forsøger svindlere i disse dage at udnytte til at snyde sagesløse danskere til at poste penge i ingenting. 

Svindelforsøget foregår over e-mail, hvor adskillige danskere for tiden modtager e-mails fra en afsender, der kalder sig ”Apoteket Danmark”. Her udloves gratis slankeprodukter, så længe man blot indtaster sine kontakt- og kreditkortoplysninger i det medfølgende link. 

”Vi afsluttede ærgerligvis sidste år med at begå en betydelig fejlbestilling på markedets absolut bedste kalorieforbrændingsprodukt. Vi har derfor besluttet at forære produkterne til vores medlemmer kvit og frit,” står der i mailen. 

Men det er ren og skær fup, fastslår Danmarks Apotekerforening over for TjekDet.  

De oplyser desuden, at ”Apoteket Danmark” slet ikke findes som brand, og at apoteket.dk, som foreningen administrerer, er det, der kommer tættest på at ligne. Men deres side er ren rådgivning og ikke salg, og de ville derfor aldrig sende sådan et tilbud ud.

På foreningens hjemmeside advarer de også imod falske mails sendt i deres navn.

Artiklen fortsætter under billedet

Mailen fra Apoteket Danmark

Fremgangsmåden er set før 

Trykker man på linket i fupmailen, ledes man videre til en forhandlerside for slankepillen Garcinia Cambogia. Den har TjekDet tidligere skrevet om, fordi både Dennis Knudsen og Ole Henriksen fik misbrugt deres navn i falske artikler, som skulle markedsføre produktet og på den måde snyde forbrugerne. 

På forhandlersiden for Garcinia Cambogia står der, ligesom i mailen fra ”Apoteket Danmark”, at produktet er ganske gratis. Dog skal man angive sine kreditkortoplysninger og betale 58 kroner for fragt. 

Men det kan vise sig at blive meget dyrere end det, fortæller Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert hos CSIS Security Group.

Peter Kruse

”Vi ser typisk to ting i forbindelse med de her svindelkampagner. For det første er det nogle tvivlsomme produkter, der bliver udloddet, og for det andet er købsbetingelserne helt urimelige. Men dem glemmer folk bare tit at læse,” siger han til TjekDet. 

I det med småt kan man ofte læse, hvad man i virkeligheden kan forvente at betale, når man oplyser sine kreditkortoplysninger, og det kan blive en kostelig affære.  

Eksempelvis kunne man ved et lignende svindelnummer med bloggeren Mascha Vang læse i købsbetingelserne, at der ved køb af produktet ville blive trukket yderligere 148 euro – svarende til mere end 1.100 danske kroner – fra ens bankkonto, hvis ikke man inden 14 dage efter købet oplyste, at man var utilfreds med produktet. 

Og sådanne metoder er helt typiske i den slags svindelnumre, siger Peter Kruse. Han har set eksempler, hvor der i det med småt står, at man accepterer at betale et beløb hver måned i flere år.  

”Man bliver lokket ind i en abonnementskarrusel, som er næsten umulig at stoppe. Det eneste, man reelt kan gøre, er at få sig et nyt kreditkort,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Forhandlersiden for Garcinia Cambogia

 

Flere måder at spotte svindel på 

Danmarks Apotekerforening har lige siden december sidste år fået henvendelser fra borgere og ansatte i apoteksbranchen, som fortæller om mailsvindlen fra ”Apoteket Danmark”.  

Også hos Forbrugerrådet Tænk mærker man, at der specielt i disse dage kommer en del svindelmails fra ”Apoteket Danmark” ind i danske mailindbakker. Godt en fjerdedel af de henvendelser, forbrugerrådet i løbet af de seneste tre dage har fået fra borgere, omhandler lige præcis det fupnummer, oplyser de til TjekDet. 

Og desværre stopper svindlerne ikke med deres fupnumre, før folk stopper med at hoppe i fælden, mener Peter Kruse, der har flere gode råd til, hvordan man spotter svindel.  

”Grundlæggende skal man ikke købe noget, man modtager uopfordret. Rigtige virksomheder sender jo normalt ikke noget til dig, medmindre du på et tidspunkt har accepteret at modtage det i eksempelvis et nyhedsbrev. Det ville apoteket heller ikke gøre,” siger han. 

I det konkrete tilfælde med ”Apoteket Danmark” er der desuden flere faresignaler at spore, påpeger Peter Kruse.  

Eksempelvis ser mailen umiddelbart ud til at være sendt fra ”Dit Apotek”, men trykker man på afsendernavnet for at se mailadressen bag, tyder intet på, at mailen er fra apoteket. Mailadressen har nemlig det meget kryptiske navn myrandarowlandjds@gmail.com. 

Også den forhandlerside, linket i mailen fører videre til, bør få alarmklokkerne til at ringe. Den hedder nemlig get.yourhealthoffer.com, og det lyder heller ikke som forhandlersiden for et typisk dansk apotek. 

Slutteligt bærer sproget i mailen også tydeligt præg af at være oversat fra Google Translate. 

I det hele taget opfordrer Peter Kruse til, at man bruger sin sunde fornuft og tænker sig om en ekstra gang. Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at man enten markerer mailen som spam eller simpelthen bare sletter den.

Er du alligevel faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du omgående kontakte din bank.    

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper én med at være sikker online og holder én opdateret om digitale trusler.

Forrige artikel Heller ikke Nikolaj Coster-Waldau har tjent en formue på ny bitcoin-finte Heller ikke Nikolaj Coster-Waldau har tjent en formue på ny bitcoin-finte Næste artikel Omfattende bitcoin-svindel fortsætter: Thomas Gravesen er seneste navn i rækken  Omfattende bitcoin-svindel fortsætter: Thomas Gravesen er seneste navn i rækken
Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.