Svindlerne skriver, de kender nummeret på dit VISA/Dankort. Men det er fup!

Dit betalingskort er spærret. Indtast kortnummeret og så kan du shoppe videre, lyder budskabet i en mail, der angiveligt har Nets som afsender. Det er et svindelnummer, oplyser selskabet. Men skræmmende nok kender fupmagerne åbenbart nogle af cifrene, der står på dit kort.

Du er på ferie og får pludselig en mail fra Nets om, at dit VISA/Dankort er blevet midlertidigt spærret. Nu er gode råd dyre, da du nu ikke kan betale regningen på restauranten. Så du skynder dig at gøre, som du bliver bedt om i mailen, nemlig at oplyse numrene på dit betalingskort. Og så skulle den ged være barberet.

Men nu bliver det hele meget værre. Mailen er nemlig slet ikke fra Nets, der blandt andet står for driften af Dankortet, Betalingsservice og NemID i Danmark. Der er tale om et svindelnummer, hvor fupmagerne er ude på at malke din bankkonto.

”Det er ikke en mail fra Nets. Der er tale om en svindelmail, som forsøger at lokke kortoplysninger ud af modtageren. Svindlerne benytter Nets’ brand for at få mailen til at virke troværdig, da mange danskere forbinder Nets med kortsikkerhed,” siger Povl Damstedt Rasmussen, der er senior press relations consultant hos Nets.

Og han tøver ikke med forklaringen på, hvad fupmagerne er ude på.

”Deres mål er at få så mange oplysninger om et betalingskort som muligt, så de herefter enten selv kan hæve penge på det eller sælge kortoplysningerne videre til andre. Jo flere kortoplysninger, de har, jo højere pris kan de sælge dem for. Eksempelvis kan de tage en højere pris, hvis de også har kortholderens CVC-sikkerhedskode; de tre cifre, du typisk bruger ved nethandel”.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan ser mailen ud, der lige nu løber ind i danskernes indbakker.

Det er langt fra første gang, at sådanne mails misbruger Nets' navn. Og det er er heller ikke første gang, at kriminelle forsøger sig med såkaldt phishing - det vil sige lokke modtagere til at udlevere personlige oplysninger, som kan misbruges til ikke mindst økonomisk kriminalitet. Men i den seneste tid har fupmagerne tilføjet et ekstra twist. De kender nemlig tilsyneladende de første fire cifre i nummeret på dit betalingskort. I mailen fremhæves det nemlig, at dit kortnummer begynder med 4571. Men heller ikke den påstand har nogen gang på jord.

”De (svindlerne, red.) ved, at hovedparten af danskerne har et Visa/Dankort, der har 4571 som de første fire cifre. De kriminelle benytter sig ganske enkelt af sandsynlighedsregning, og her rammer de flest ved at bruge cifrene fra det mest populære betalingskort, som er Visa/Dankort,” forklarer Povl Damstedt Rasmussen.

Adskillige advarselssignaler

Selv om mailen umiddelbart kan virke ganske overbevisende, så er der alligevel en hel del tydelige tegn på, at du er ved at blive fuppet. For det er ikke Nets, der eventuelt ville rette henvendelse til dig, hvis der er et eller andet galt med dit kort. I det tilfælde er det derimod din bank, der vil tage kontakt.

Povl Damstedt Rasmussen

”Nets sender aldrig mails til kortholderne. Den almene procedure er, at hvis vi spærrer et kort eller observerer noget mistænkeligt, så kontakter vi banken, der har udstedt kortet. Herefter tager banken kontakt til kortholderen,” siger Povl Damstedt Rasmussen.

Og ser vi på mailens afsendernavn, så står der godt nok ”Kundeservice Nets A/S”. Men mailen kommer fra en emailadresse, der slet ikke giver mening. Der står nemlig active@Gnawiscoude.onmicrosoft.com. Afsenderadressen indeholder altså slet ikke Nets’ navn.

Og det bliver ikke bedre, da vi klikker på ”Gå til login siden”. Fremfor at havne på en hjemmeside hos Nets, bærer hjemmesiden www-adressen www.utesestosg.it – altså en italiensk internet-adresse.

På hjemmesiden bliver vi bedt om at oplyse nummeret, der står på forsiden af vores Visa/Dankort, udløbsdato og den tre-cifrede kode, der står på bagsiden af kortet. Men alle de oplysninger skal man absolut holde for sig selv, for det giver svindlerne mulighed for at shoppe løs med dit kort.

Svindlerne er svære at spore

Som nævnt er der ikke noget nyt over svindelnummeret. Nets, banker og fragtfirmaer – som for eksempel PostNord – må hyppigt og ufrivilligt lægge navn til fup-henvendelser, hvor målet er at få fingrene i danskernes personlige oplysninger. Så på trods af, at bedrageriet dukker op igen og igen, er det en tæt på umulig opgave at spore svindlerne.

”Vi ved ikke specifikt, hvem der står bag, men vi kan se, at de kriminelle typisk gennemfører deres svindelnumre fra udlandet, og de bliver dygtigere dag for dag. Det er et våbenkapløb, der finder sted,” siger Povl Damstedt Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet

Andre eksempler på svindel-mails, der hævder at have Nets som afsender.

Nets giver i øvrigt på sin hjemmeside en række råd til, hvordan man bør forholde sig til mails, der umiddelbart kan se mistænkelige ud. I det hele taget bør man altid være på vagt over for henvendelser, hvor man blive bedt om at indtaste for eksempel kreditkortoplysninger, adgangskoder, NemID-oplysninger osv. Det ville de egentlige tjenester ikke bede brugerne om at gøre via email.

Og er du blandt de udvalgte, der modtager svindelmailen, så er der mindst to ting, som du i hvert fald kan gøre.

”Slet den. Det er det helt korte råd. Derudover kan modtageren selvfølgelig fortælle om det til familie, venner og bekendte, så vi får skabt opmærksomhed om det, så færrest mulige falder i fælden. Vi kan også anbefale Forbrugerrådet Tænks app, Mit digitale selvforsvar, hvor man kan få advarsler om svindelmails,” lyder anbefalingen fra Povl Damstedt Rasmussen.

Er du allerede kommet til at udlevere dine kortoplysninger, så bør du omgående rette henvendelse til din bank.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

Forrige artikel Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins Næste artikel Elektronikkæder misbruges på fupside med alt for billige iPhones Elektronikkæder misbruges på fupside med alt for billige iPhones
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.