ANALYSE: Techselskaberne tvunget til at tage medieansvar

Hvorfor sker det netop nu, at techselskaber som Facebook, YouTube og Twitter en efter en lukker ned for den amerikanske konspirationsteoretiker, højreekstremist og ejer af medieplatformen InfoWars, spørger TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen og giver her sine bud på svaret.

Om Lisbeth Knudsen

De har talt uden om i årevis.

Techselskaber som Apple, Google, YouTube, Facebook, Spotify, Twitter – ja tag hele remsen. De har gang på gang slået fast, at de ikke kunne sammenlignes med medievirksomheder med klart indholdsansvar, men at de kun var tekniske distributionsplatforme for alverdens tekst, billede og lyd. At de var til for at beskytte det frie internet og brugernes ret til ytringsfrihed på disse platforme, uanset hvor vanvittigt og falsk indholdet måtte være, hvis man vel at mærke holdt sig inden for selskabernes etiske regler.

Og de etiske regler var indtil for nyligt temmelig interne og uigennemskuelige. Meget koncentreret om at forhindre billeder af nøgne mennesker og direkte hadefulde ytringer. Derimod indeholder reglerne ikke noget om at rydde ud i falske påstande, historieforfalskninger, konspirationsteorier eller horrible løgne. Indtil for få uger siden forsvarede f.eks. Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, tilstedeværelsen af Holocaust fornægtere på hans platform af hensyn til ytringsfriheden.

Et massivt offentligt pres får nu selskaberne til at tage et vigtigt skridt ind i nyt land og forlade den svære og ansvarsløse linedans rundt om forsvaret for ytringsfriheden. Foranlediget af det politiske pres på selskaberne omkring misbrug af data og manglende kontrol med falske nyheder, falske afsendere af indhold og annoncer og uigennemskuelige algoritmer, så har techselskaberne nu set sig tvunget til at flytte på deres positioner.

LÆS OGSÅ: Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes

Uge 33 i 2018 er således blevet en milepæl. Som dominobrikker på stribe er techselskaberne inden for 24 timer i denne uge et efter et trådt ind på den publicistiske scene, hvor gulvet er glat. Hvor svære prioriteringer, tilvalg og fravalg i en redigeringsproces kan skabe martyrer i ytringsfrihedens navn og give anerkendelse fra dem, der sympatiserer med, at ytringsfriheden har nogle grænser, når det handler om bevidst spredning af løgnagtigheder, misinformation og opildning til had.

Alex Jones martyrium

Den amerikanske konspirationsteoretiker, højreekstremist og ejer af medieplatformen InfoWars, Alex Jones, er manden med et gigantisk martyrium nu. Inden for 24 timer lukkede først Apple for hans podcasts i iTunes butikken. Kort tid efter lukkede Facebook og YouTube hans konti og senere fulgte Spotify og til allersidst Twitter med nedlukninger og begrænsninger af hans aktiviteter for en periode. Interessant nok ikke med begrundelsen, at manden står bag nogle af de mere vanvittige konspirationsteorier og påstande om konkrete begivenheder, men med begrundelsen overtrædelse af de pågældende selskabers etiske regler om fjernelse af hadefuld tale.

Alex Jones er manden, der har anklaget den amerikanske regering for selv at stå bag 11. september 2001 angrebet i New York og terrorbombningen af regeringsbygningen i Oklahoma i 1995. Senest har han påstået, at skoleskyderiet ved Sandy Hook Elementary School aldrig fandt sted, men at hele begivenheden var arrangeret af venstreorienterede og kommunister, samt at de 26 dræbte i virkeligheden var skuespillere. Han har påstået at Hillary Clinton skulle køre en pædofiliring fra et pizzeria i Washington og præsenteret forskellige antisemitiske udtalelser om jødernes magt rundt omkring i verden.

LÆS OGSÅ: Falsk nyhed skyld i skyderi på pizzarestaurant

At han ikke er nogen hvem som helst følger af, at hans YouTube kanal – The Alex Jones Channel – ved nedlukningen havde 2.4 millioner abonnenter. Denne mands offentlige martyrium er nu lagt helt perfekt tilrette. Hans nyeste paranoide påstand er nu, at Silicon Valley og de klassiske medier i USA har rottet sig sammen mod ham og forsøger i en koordineret kampagne at lukke munden på ham.

Fra styrke til svaghed

I meget lang tid har techselskaberne indtaget den rolle, at de ikke vil blande sig i indholdet, fordi de gerne vil fremstå som uhildede, uregulerede, åbne miljøer uden det filter af kontrol med fakta og uden den redigering, som professionelle medier med indholdsansvar foretager. Det var techselskabernes styrke, popularitet og gennemslagskraft i lang tid. Nu er det deres svaghed.

I stigende omfang kigger politikere, og regeringer kritisk på, hvordan had, falske nyheder og misinformation spredes på techselskabernes platforme, og i flere omgange har selskabernes stiftere og chefer været trukket gennem høringer i den amerikanske kongres og Europa-Parlamentet.

Facebook, YouTube og flere af techselskaberne har under det stigende politiske pres for at rydde op på deres platforme i forhold til falske nyheder, russiske trolde, hadprædikanter, racister og konspirationsteoretikere med forskellige påstande forsøgt sig med nogle etiske regler. Når man nærlæser disse nu offentliggjorte etiske regelsæt, så behøver man ikke overveje mange gange, om Alex Jones og hans ”InfoWars” aktiviteter overskrider reglerne omkring hadefulde ytringer. Det gør de både hvad angår angreb på muslimer, transkønnede, homoseksuelle og immigranter.

LÆS OGSÅ: Maven baner vej for konspirationsteorier

Så det var vel kun et spørgsmål om tid, hvornår de ville beslutte sig for at komme ud af deres idealistiske position som bannerførere for det frie internet og tage aktion på deres egne regler. Alligevel er uge 33 et vendepunkt. Med Twitter som den sidste af techgiganterne til at reagere.

Twitters CEO, Jack Dorsey, forsvarede først det synspunkt, at Alex Jones ikke havde overtrådt selskabets etiske regler, men endte alligevel med at suspendere muligheden for Jones til at sende tweets i foreløbig syv dage, men andre kan stadig tilgå hans tidligere tweets på Twitter. Jones har 427.000 følgere på twitter. Han har ifølge New York Times tweetet et link til en video, hvor han appellerer til sine støtter om at gøre deres rifler klar til kamp imod medierne. Twitter bad ham fjerne det tweet, og det gjorde han tilsyneladende.

Alex Jones har nu startet sit korstog imod, hvad han kalder en kæmpe sammensværgelse for at undertrykke det frie ord i Europa og USA, mens Google er i gang med at udvikle en søgemaskine til det kinesiske marked, der kan tilpasses de kinesiske myndigheders censurønsker.

Annoncørerne tæller

Hvorfor sker det så netop nu, at techselskaberne en efter en lukket ned for Alex Jones og hans Infowar? Han har kørt sit show i årevis og i samme toneleje.

For det første fordi den politiske stemning i forhold til regulering af techgiganterne er skiftet, og lige nu er der ikke plads til fejltrin, hvis techselskaberne skal kunne leve med et politisk indgreb.

For det andet og måske ikke mindre vigtigt, fordi annoncørerne er begyndt at blive betænkelige ved at være i selskab med den type folk som Jones og trækker sig væk fra det selskab.

For det tredje, og for Twitters vedkommende formentlig et stemningsskifte i sidste øjeblik, fordi det på ingen måde ville være en gunstig position at være den eneste åbne platform for typer som Alex Jones.

LÆS OGSÅ: Lars Hedegaard er faret vild i konspirationsteoriens tåger

Sociale medier er ikke længere blot en harmløs trykkoger, hvor man kan placere outsidere som Alex Jones, der går til udokumenteret angreb på alt og alle. De sociale medier er blevet mainstream og hovedkilden til nyhedsindhold for mange mennesker, og når de nu påstår at have nogle etiske regler, så må det jo have nogle konsekvenser, når de overskrides.

Techselskaberne, som i årevis har fastholdt, at de ikke er medievirksomheder, har taget de første skridt til nu at erkende, at de har et indholdsansvar. Ikke blot i forhold til den usynlige oprydning i falske hjemmesider, troldeangreb og overvågning af nøgenbilleder på deres platforme, men også i forhold til den form for redaktørarbejde, der giver rigtig ballade. Som at fratage en som Alex Jones adgangen til at sprede løgne og opildne til had.

LÆS OGSÅ: Maven baner vej for konspirationsteorier

LÆS OGSÅ: Populisme og konspirationsteori er to sider af samme sag

LÆS OGSÅ: Lars Hedegaard er faret vild i konspirationsteoriens tåger

LÆS OGSÅ: Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes

LÆS OGSÅ: “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper lande verden over falske nyheder

LÆS OGSÅ: Nej, dette er ikke en demonstration for børneægteskaber

LÆS OGSÅ: Falsk nyhed skyld i skyderi på pizzarestaurant

LÆS OGSÅ: Bob Marley blev ikke snigmyrdet af CIA 

Forrige artikel ANALYSE: Trumps dæmonisering af medierne har konsekvenser ANALYSE: Trumps dæmonisering af medierne har konsekvenser Næste artikel ANALYSE: Sverige bliver snart som resten af Europa ANALYSE: Sverige bliver snart som resten af Europa