Tjek om din virksomhed annoncerer på 'tvivlsomme' hjemmesider

Flere virksomheder er tidligere havnet i shitstorme på de sociale medier, fordi de annoncerede på medier og hjemmesider, som de - eller deres kunder - ikke bryder sig om. Men en ny nettjeneste giver annoncørerne det hurtige overblik over, om deres reklamer er havnet på ‘tvivlsomme’ hjemmesider.

 


I slutningen af 2016 blev Nordea centrum for en omfattende shitstorm. Det skete, da en Facebook-bruger opdagede, at banken havde annoncer på netmediet Den Korte Avis. Kritikken bredte sig hurtigt til en lang række af danske virksomheder og endte med, at de fjernede alle deres annoncer fra mediet. Sagen gjorde det klart, at virksomheder oftest slet ikke ved, hvor på nettet deres annoncer vises.

Det har den franske virksomhed Storyzy, der overvåger internetannoncer og advarer virksomheder, nu fundet en løsning på. 

Storyzy’s hjemmeside kan du således udfylde en formular med navn, virksomhed og varemærke, og du får derefter - ganske gratis - at vide, om dine annoncer for nyligt er blevet vist på det, Storyzy kalder tvivlsomme hjemmesider.

Det kan være hjemmesider, som viderebringer falske nyheder, konspirationsteorier, pseudovidenskab eller som har politiske holdninger, der kan vække stærke følelser hos den modsatte fløj.

Det sker for de største
Nettjenesten har fundet frem til mere end 640 globale varemærker, der annoncerer på hjemmesider, som ifølge Storyzy har tvivlsomt indhold. Varemærkerne stammer eksempelvis fra tech-virksomheder, banker, detailhandlere, flyselskaber og universiteter.

Storyzy tog efterfølgende kontakt til omkring 400 virksomheder, og ifølge medgrundlægger Pierre-Albert Ruquier vidste de fleste slet ikke, hvor deres annoncer blev vist.

Det fortæller han til mediet Monday Notes. 

Storyzy har efterfølgende udviklet en liste med mere end 700 hjemmesider, som de mener er tvivlsomme, og som virksomheder kan få udleveret mod betaling.

Annoncerne styres af algoritmer
Men hvorfor dukker annoncerne i det hele taget op på de her 700 hjemmesider?

Næsten alle annoncekampagner gør brug af algoritmer, der indsamler oplysninger om internetbrugeres forbrugsmønstre. Dermed følger annoncerne den enkelte internetbruger - uanset om vedkommende er på et nyhedsmedies hjemmeside eller studerer opskrifter i en netkogebog. Det kan derfor være ekstremt svært at styre, hvor annoncerne bliver vist.

Men virksomhederne har altså mulighed for at fravælge bestemte hjemmesider, som de ikke ønsker at annoncere på.

Det så vi eksempelvis i Danmark, hvor en række virksomheder såsom Nordea, IKEA, JustEat, Alm. Brand, Telia og Føtex valgte at droppe annoncerne på netmediet Den Korte Avis. Det skete, efter at flere kritiske Facebookbrugere forlangte, at virksomhederne ikke støttede mediet med annoncekroner. 

Men det kan altså også skabe modreaktioner, når virksomheder aktivt fjerner annoncer fra bestemte hjemmesider. Ovenpå sagen med Den Korte Avis meddelte flere vrede kunder, at de fremover ikke vil handle hos de pågældende virksomheder. 

 

Forrige artikel Finanslovsforslaget ingen dansker vil stå model til Finanslovsforslaget ingen dansker vil stå model til Næste artikel EU-kommissær vil have ekspertgruppe til at se på falske nyheder EU-kommissær vil have ekspertgruppe til at se på falske nyheder
Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere. 

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

De danske biografer har nu fået lov til at slå dørene op. Og det fejrer de åbenbart på livet løs med konkurrencer om gratis billetter eller næste uhørte rabatter. Men selv om biografgængerne måske nok synes, der er noget at fejre, så er der en god grund til at se sig for.