TjekDet.dk får nu større muskler

Med midler fra Kulturministeriets innovationspulje kan TjekDet.dk gå ind i en ny fase af sin udvikling. Nu skal også børn og unge i fokus. Samtidig inviteres både andre medier og forskere til samarbejde.

 


Mandag Morgens pilotprojekt med et dedikeret dansk faktatjek-site – TjekDet.dk – bliver nu til et tre-årigt ambitiøst, journalistisk udviklingsprojekt med støtte på 2,9 mio. kr. fra Kulturministeriets Innovationspulje.

Fakta

”Faktatjek handler ikke blot om at tilgængeliggøre nuancer og fakta og håbe på, at der er nogen, der læser det, og får en mere kritisk indstilling til de oplysninger og debatter, de møder på de sociale medier og i de professionelle medier. Det er også vigtigt at give plads til udvikling og test af nye redaktionelle formater, kommunikationskanaler og nye metoder til at nå forskellige målgrupper med viden og redskaber til at skelne sandt og falsk og se nuancerne midt i mellem”, siger ansvarshavende chefredaktør for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen.

Hun glæder sig over de nye økonomiske muskler, så TjekDet for alvor kan føre sine ambitioner ud i livet om ikke alene at medvirke til at holde det danske medie- og debatmiljø rent for falske nyheder, urigtige påstande og manipulationer, men også at udbrede kendskabet til bagsiden af den nye medievirkelighed.

Indsats for børn og unge

Til de næste faser af udviklingsprojektet hører bl.a. indsamling af viden gennem markeds- og brugerundersøgelser, samtaler med eksperter og indsamling af kendskab til effektive faktatjek-projekter i andre lande. Desuden skal projektet henvende sig til segmenter af det danske samfund, som er mere følsomme over for falske nyheder eller har større udfordringer ved at begå sig i det postfaktuelle samfund, deriblandt nye medieforbrugere i Danmark som børn, unge, indvandrere, flygtninge og andre særligt udsatte grupper.

”Dagens børn og unge bliver præsenteret for langt flere informationer dagligt end tidligere generationer, særligt takket være internettet og de sociale medier. Det tager tid at lære at være kritisk medieforbruger, og folkeoplysning og public service har sværere ved at nå til de unge, der i stigende grad dækker deres nyhedsbehov igennem algoritmestyrede sociale medier. Projektet skal derfor afdække deres behov, mulige tekniske løsninger, kommunikationsveje mv. for at kunne målrette faktatjek til denne befolkningsgruppe”, siger Lisbeth Knudsen.

Invitation til partnerskaber

Mandag Morgen lancerede TjekDet.dk i november sidste år som et pilotprojekt. Der findes ikke noget tilsvarende site i Danmark. Pilotprojektet tager udgangspunkt i læsernes og brugernes tip og indmeldinger samt i at crowdsource svarene i tæt dialog med relevante eksperter. Fra dette fundament kan udviklingen af faktatjek-disciplinen nu fortsætte.

Lige siden starten har pilotprojektet og sitet gjort en dyd ud af at omtale og fremhæve faktatjek initiativer i andre medier, ligesom den danske og internationale debat om faktatjek initiativer er afspejlet på sitet.

”Projektet passer fremragende til netop Mandag Morgen, fordi vi i forvejen betragter os selv som et korrektiv til den hurtige, overfladiske nyhedsstrøm, og fordi vi i forvejen er et medie, der i høj grad bygger på et tæt samarbejde med videnscentre rundt omkring i Danmark, ” siger Mandag Morgens chefredaktør.

Men hun åbner samtidig for at invitere samarbejdspartnere med ind i projektet fra både medieverdenen og forskningsverdenen, som vil kunne styrke jagten på kvalitet i den offentlige debat og i medieudbuddet i både de professionelle og de sociale medier.

 
Forrige artikel Sveriges statsminister frygter angreb af falske nyheder under valg Sveriges statsminister frygter angreb af falske nyheder under valg Næste artikel Kan god journalistik vinde over falske nyheder? Kan god journalistik vinde over falske nyheder?
Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Verdens største kraft er kærligheden, slår Albert Einstein fast i et brev til sin datter. Budskabet har rejst i flere år og har spredt sig til flere kontinenter, men er det virkelig den verdenskendte fysiker, der står bag? Nej, viser vores jagt på historien bag teksten. Læs her, hvordan vi gjorde.

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Microsoft-stifteren har købt en brintdrevet yacht til flere milliarder, beretter flere medier. Men det passer slet ikke, fastslår firmaet, der har lavet konceptet til det overdådige fartøj. 

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Lungesygdommen KOL kan afhjælpes med vitaminer, hybenpulver og olier, påstår viral artikel, der lægger flere videnskabelige kilder til grund. Men artiklen overfortolker forskningen, og der findes ikke bevis for, at netop de midler afhjælper lungesygdommen. Faktisk kan den ikke kureres.

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Et stort temperament hos kvinder er tegn på intelligens, beretter flere alternative netmedier og henviser til et australsk-amerikansk studie. Men det viser studiet, som medierne henviser til, slet ikke, og der er heller ikke anden forskning, der bakker påstanden op. 

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.