Twitter undskylder for at tillade målrettede hadefulde reklamer

I en officiel udmelding beklager Twitter, at det har været muligt at målrette reklamer med hadefulde ytringer om bestemte befolkningsgrupper. Det går nemlig stik imod de regler, Twitter selv har vedtaget.

Foto: PixaBay
Søren Engelbrecht Mogensen

Undskyld.

Så simpel lyder beskeden fra Twitter i en officiel udmelding, efter at den britiske tv- og radiostation BBC har afsløret, at det er muligt at målrette reklamer på det sociale medies platform mod særlige grupper af nynazister, homofober og andre hadgrupper. Det burde ikke være muligt, og Twitter anerkender, at de har begået fejl.

Muligheden for at målrette reklamer meget specifikt på Twitter gælder ikke kun for hadefulde grupper, men er et værktøj, som enhver annoncør kan benytte på baggrund af de data, Twitter indsamler om deres brugere. Ud fra de data skaber Twitter nogle generelle profiler, der er baseret på brugernes tweets, likes, retweets og ord, de søger efter.

Som annoncør kan man altså blot skrive ord som nynazist eller homofob, og så har man de perfekte modtagere, hvis man ønsker at avle had mod specifikke grupper.

Det kunne man i hvert fald. Det var hele tiden meningen, at Twitter ville afvise søgeord som nynazist og homofob, men BBC’s afsløring, hvor mediet selv testede det, viste, at reglerne ikke blev håndhævet. Og det vil Twitter nu sørge for. Værktøjet bliver altså ikke fjernet, men det skulle nu være forbeholdt annoncører uden hadefulde hensigter.

Sådan gjorde BBC

BBC’s undersøgende arbejde tog afsæt i nogle bekymrede ytringer fra forskellige antihadsorganisationer, der mente, at Twitters platform blev brugt til at sprede intolerance. Og deres bekymring viste sig altså at være velbegrundet.

Ifølge Twitter bliver alle reklamer gennemgået, før de bliver lagt ud på platformen, og reklamer med hadefulde søgeord burde efter reglerne blive sorteret fra. Det var netop den proces, BBC valgte at teste.

Fra en anonym profil lavede de først en simpel reklame uden hadefulde ytringer rettet mod tre særlige grupper. Den blev vurderet af Twitter og kort efter godkendt. Så langt så godt. Herefter fandt BBC’s journalister ud af, at det gik lige så nemt, hvis reklamen blev skabt på baggrund af ordene islamophobes, islamophobia og islamophobic (islamofober, islamofobi og islamofobisk, red.) samt hashtagget #islamophobic.

Ifølge Twitters værktøj kunne BBC’s reklame nå ud til mellem 92.900 og 114.000 twitterbrugere med de søgeord. De undersøgte også, hvor mange man potentielt kunne nå ud til med søgeordet neo-Nazi (nynazist, red.), og her var resultatet 67.000-81.000 twitterbrugere.

Ramte også sårbare grupper

Det er ikke kun antihadsorganisationer, der har beklaget sig. Også repræsentanter fra sårbare grupper har anklaget Twitter for at tillade uhensigtsmæssige reklamer rettet mod syge eller skrøbelige personer.

“Jeg har talt om min spiseforstyrrelse på sociale medier i et par år nu og har mange gange oplevet reklamer rettet mod mig med tilbud på kosttilskud, vægttabsprodukter og spinalkirurgi,” siger Daniel Magson, formand for organisationen Anorexia and Bulimia Care, til BBC.

BBC undersøgte derfor også, hvor let det er at henvende sig til sårbare grupper som eksempelvis personer, der lider af anoreksi. Og minsandten om ikke det var lige så gnidningsfrit.

De ændrede søgeordene i reklamen til anorexic, bulimic, anorexia og bulimia og satte målgruppen til 13-24-årige. Det kastede et omfang af 20.000 potentielle twitterbrugere af sig, og 225 personer nåede at se reklamen, før BBC selv fjernede den.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu