Umyndige udviklingshæmmede kan ikke sådan lige få stemmeret til folketingsvalg

Umyndige danskere kan stemme ved tirsdagens kommunal- og regionsrådsvalg. Men de må ikke stemme ved folketingsvalg. Hvor svært er det egentlig at trække forbuddet i land? Det vil kræve en ændring af Grundloven, og det kommer ikke til at ske, siger juraprofessor. 

Fakta

“Jeg tror sådan set bare, at vi skal gå derned bag ved os, hvor Folketingssalen ligger, og så skal der egentlig bare være et flertal af mig og mine kollegaer, dvs. 90, som synes, at det her kunne være en god idé. Og så kan vi lave loven om,” siger Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet i en video, som ligger på tv-stationen TV-Glads Facebookside.

Sværere vurderer Nick Hækkerup ikke at det er at give stemmeret til folketingsvalg til voksne, der har en værge, som styrer deres økonomi, og derfor er umyndige. 

Men det er Dansk Folkepartis Søren Espersen ikke enig i.

“Om vi så mødes fra nu af og til næste påske, så vil det kun blive en snakkeklub. Man kan ikke ændre det her, medmindre man ændrer hele Grundloven,” siger han i videoen.

Anledningen er, at en reporter fra TV-Glad, en tv-station som er skabt for og med udviklingshæmmede, er taget til Christiansborg for at høre politikerne, om de vil ændre loven, så personer under værgemål må stemme til folketingsvalg. Én af hans kollegaer fra TV-stationen står nemlig i den situation. 

En læser har set videoen, og spørger TjekDet om, hvem der egentlig har ret?

Personer under paragraf 6 værgemål i Danmark er typisk demente eller har et psykisk udviklingshæmmede. De har derfor fået frataget deres økonomiske retlige handleevne og er umyndige. De må ikke stemme til folketingsvalg, men til kommunal- og regionsrådsvalg på tirsdag får de alle en stemmeseddel. Og de må også gerne stemme ved valg til Europa-Parlamentet.

I videoen bliver det ikke opklaret, hvad der egentlig skal til, før personer under værgemål får stemmeret til folketingsvalg. Kan det klares ved en afstemning om et lovforslag i folketingssalen, eller skal grundloven laves om, så vi i så fald skal have en folkeafstemning?

Det er Søren Espersen, der rammer plet, for det kræver en grundlovsændring, forklarer grundlovsekspert og professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen.

“I paragraf 29 i grundloven står der, at for at have valgret må man ikke være umyndiggjort,” siger han.

Det siger grundloven

Det er svært at ændre grundloven

Grundlovsteksten er altså svær at komme udenom. Men hvor stor er sandsynligheden for, at den bliver ændret?

Det er meget krævende, fortæller Jørgen Albæk Jensen.

“Den store forhindring er, at der skal afholdes en folkeafstemning om forslaget. Udover at flertallet skal stemme ja, så skal det flertal være mindst 40 procent af de stemmeberettigede. Og det har vist sig i praksis at være svært at få,” forklarer han.

Han peger på sidste gang, der skete en grundlovsændring. Det var i 1953, hvor danskerne blandt andet stemte om, hvorvidt tronfølgen skulle ændres, så en kvinde kunne blive regent. Den gruppe mennesker der skulle forberede ændringerne til grundloven, blev udpeget i 1946 og arbejdede frem til 1952, altså i seks år, fortæller Jørgen Albæk Jensen. Alligevel stemte kun 45 procent af befolkningen.

“Den almindelige befolkning gik vældig meget op i det, men alligevel var det svært at lokke folk hen og stemme,” siger han og peger på, at den frygt sidder stadigvæk i politikerne i dag.

“Grundlovsændringer er normalt ikke noget, folk går rigtig meget op i, og det vil sige, at der vil ofte være en meget stor gruppe af sofavælgere,” forklarer han.

Det er også svært at ændre grundloven, fordi én ændring sjældent kommer alene.

“Hvis man først tager fat et sted i grundloven, så kommer alle partier med forslag til ændringer. Så har man lukket op for æsken, og så vil det være meget vanskeligt at nå til enighed om noget, der har et rimelig bredt politisk flertal,” forklarer Jørgen Albæk Jensen.

“Så jeg tror egentlig, at selvom man af og til snakker om det, så er der i realiteten ikke nogen, der pønser på at lave en større revision af grundloven.”

Det siger værgemålsloven

Ændringer fører ingen vegne

Man kan altså ikke bare ændre Grundloven. Men måske kan politikerne give flere under værgemål stemmeret ved en almindelig behandling af et lovforslag i Folketinget? 

Jørgen Albæk Jensen siger, at man for eksempel kunne ændre betingelserne for, hvornår man er umyndig. Det forsøgte man i 1997, da man ændrede navnet på loven fra myndighedsloven til værgemålsloven. Men i praksis ændrede det ikke noget, fortæller han.

“Det er ligegyldigt, om man ændrer formuleringen, og kalder det værgemål. Så længe nogle får frataget retten til at handle på egen hånd, så kan de ikke få stemmeret,” siger han.

Jørgen Albæk Jensen siger også, at man kunne gøre det umuligt for domstolene at lægge folk under værgemål. Men der er jo en grund til, at den lov eksisterer, understreger han.

“Hvis man helt afskaffede muligheden for at umynddiggøre folk, så kunne man heller ikke forhindre, at nogle handler økonomisk uansvarligt. Så der kommer en ny problemstilling, som politikerne på Christiansborg nok ikke vil gå med til.”

Det kræver altså en ændring i grundloven, hvis TV-Glad reporterens kollega skal have udleveret en stemmeseddel til næste folketingsvalg. 

“Man kan komme med alle mulige gode argumenter for, at det er urimeligt, at de ikke kan stemme til folketingsvalg, men det hjælper ikke så meget, når det er sådan, grundlovsteksten nu engang er,” understreger Jørgen Albæk Jensen.

TjekDet har talt med Nick Hækkerup, der dog ikke ønsker at uddybe sit udsagn i videoen.

Forrige artikel Falder Alternativets kandidater som fluer? Falder Alternativets kandidater som fluer? Næste artikel Får 97 % af danske grise kappet halen ulovligt? Får 97 % af danske grise kappet halen ulovligt?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.