Undren på sociale medier: Skal man virkelig betale skat af sine pantflasker?

Sociale medier vrimler med historier om, at borgere skal betale skat af indsamlede pantflasker. Det vækker både undren og harme, men i udgangspunktet er den faktisk god nok.

Du skal betale skat af din pant, hvis du rydder op for andre og tjener penge på det.

Kilde: Facebooksiden Velfærdsillusionen

 

Det er rigtigt, at du skal betale skat af indtægten fra pantflasker. Som udgangspunkt.

Men den almene dansker, der finder et par flasker på gaden eller samler affald for Danmarks Naturfredningsforening, skal ikke taste det pantede beløb ind på selvangivelsen, oplyser både Skattestyrelsen og skatteminister Morten Bødskov (S).

Hvis du derimod systematisk indsamler pantflasker, så indtægten er et led i din nærings- og levevej, kan du rent faktisk ende med at skulle betale skat af indtægten. Både Skattestyrelsen og Morten Bødskov slår dog fast, at det er en konkret vurdering fra sag til sag.

“HVOR SMÅT KAN DET BLIVE?”

Sådan indledes på forarget vis et facebookopslag, der er delt, kommenteret og liket næsten 3.000 gange.

Opslaget handler om flaskesamleren Henning P., der i årevis har betalt husleje med penge, han har tjent ved at samle flasker for derefter at indløse panten. Men det har Skattestyrelsen fået nys om, og derfor skal han nu til at betale skat af sin indtægt på pantflasker, står der i opslaget.

Det har vakt utilfredshed og undren hos adskillige facebookbrugere, der i harme vendinger kritiserer Skattestyrelsen og lovgivningen.

Artiklen fortsætter under billedet. 
Et udpluk af de mange vrede kommentarer. (Foto: Screenshots fra Facebook)

Andre brugere på sociale medier kritiserer også lovgivningen, og der lader i det hele taget til at herske både stor utilfredshed og stor forvirring om reglerne på området.

Skal du i virkeligheden betale skat af hver eneste pantflaske, du indsamler, eller er der en grænse?

Det korte svar er, at der ikke er en fastlagt grænse, men at det vurderes fra sag til sag.

Artiklen fortsætter under billedet

Det er dette opslag, der har fået facebookbrugere i hobetal til at dele og kommentere. Mange brugere er utilfredse med, at Henning P. skal betale skat af sin indtægt fra pantflaskerne. (Foto: Skærmbillede af opslaget)

Skal jeg betale skat af flasker, jeg finder?

Ja, det skal du faktisk. I udgangspunktet.

“Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter,” skrev skatteminister Morten Bødskov i et svar til Folketinget 18. november 2019, efter at han netop blev bedt om at redegøre for beskatningen af indtægter fra pantede flasker. Spørgsmålet blev stillet af en borger på baggrund af historien om Henning P.

Skatteministeren uddybede i sit svar, at det også er skattepligtigt, hvis “indkomsten opstår som led i en uventet erhvervelse, for eksempel i form af en gevinst eller gave.” Og det kunne jo lyde, som om der skal betales skat af hver eneste pantflaske, man ikke selv har købt.

Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, oplyser Skattestyrelsen i en mail til TjekDet.

“Vurderingen af den skattemæssige behandling afhænger af den konkrete situation, herunder af omfanget og om der er tale om systematisk indkomsterhvervelse ved indsamling af flasker. Der er således ikke en præcis grænse for, hvornår et indtjent beløb eller et vist antal indsamlede flasker udløser skattepligt,” skriver Skattestyrelsen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Danmarks skatteminister, Morten Bødskov, oplyser, at den almene dansker, som samler et par flasker op på gaden, ikke skal betale skat af indtægten. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Det betyder, at folk, der ikke har det som en levevej at samle flasker, sandsynligvis er undtaget beskatning af indsamlede pantflasker. Den almindelige dansker, der samler et par flasker op på gader og stræder, skal derfor ikke betale skat af panten. Det slog Morten Bødskov fast i folketingssalen 3. januar i år. 

“Er man pensionist, går en tur og finder nogle flasker på den tur, ja, så skal man selvfølgelig ikke beskattes af det, når man indløser dem i den lokale flaskeautomat i Netto; ej heller, hvis man deltager i Danmarks Naturfredningsforenings indsamling af affald og finder sammentrådte øldåser, som godt kan indløses, skal man betale skat af det,” lød det fra skatteministeren.

Systematisk indsamling og bidrag til levevej

Årsagen til, at Henning P. skal betale skat af de pantflasker, han har indsamlet, når pensionisten ikke skal, er altså, at Henning P’s indsamling af flasker og dåser er foregået systematisk.

I den forbindelse har det også haft betydning, at hans indsamling skete i samarbejde med initiativet Pantbørsen, som ifølge Morten Bødskov og Skattestyrelsen har karakter af, at Henning P. driver virksomhed på sin pantindsamling.

“Er der tale om systematisk indsamling af pantflasker mange timer dagligt, kan der være tale om en skattepligtig aktivitet. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis indsamlingen blandt andet foregår via en pantbørs," oplyser Skattestyrelsen til TjekDet med henvisning til Morten Bødskovs tidligere svar til sagen om Henning P.

Det er altså både systematik og arbejdstid, der er med til at afgøre, om den indleverede pant er skattepligtig. Om der skal betales skat eller ej, vurderes som nævnt fra sag til sag, fordi der ikke er en præcis grænse, og det afhænger af forskellige parametre såsom systematisk indsamling, omfang, og hvorvidt det bidrager til pantsamlerens nærings- og levevej.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvis du systematisk samler flasker ind som led i din nærings- og levevej, kan du ende med at skulle betale skat af indtægten. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Så da Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, i folketingssalen 3. januar spurgte Morten Bødskov, "hvor skillelinjen går", kunne skatteministeren ikke komme nærmere en grænse end eksemplet med pensionisten på spadseretur.

Og i det eksempel skal han eller hun ikke beskattes, fordi indsamlingen ikke foregår som en levevej. 

“Der er selvfølgelig en gradsforskel, men her taler vi altså sådan om det mere principielle. Altså hvis man som led i sin nærings- og levevej indsamler så mange flasker, skal man beskattes af det ligesom også anden indkomst,” forklarede Morten Bødskov.

Hvem holder øje?

Mange af de facebookbrugere, der er sure over, at folk som Henning P skal betale skat af deres pantindtægt, opfordrer til, at flaskesamlere i fremtiden holder flaskebonen tæt ind til kroppen.

“Jeg vil anbefale folk, der prøver at overleve ved at samle flasker, fremover holder munden lukket,” lyder en opfordring fra en facebookbruger.

Artiklen fortsætter under billedet.
Et udpluk af de mange vrede kommentarer. (Foto: Screenshots fra Facebook)

Men hvordan vil Skat holde øje med, hvornår pantindsamling er systematisk og et led i ens nærings- og levevej?

Skat meddeler selv, at der skam føres kontrol, men at de næppe står ved hver flaskeautomat og holder øje.

“Skattestyrelsen foretager en lang række kontroller, som er tilrettelagt ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed. Der føres ikke særskilt kontrol, som er målrettet indtægter opnået ved indløsning af pant på flasker,” lød Morten Bødskovs svar til Folketinget, hvilket Skattestyrelsen senere har bekræftet i en mail til TjekDet.

I Henning P.'s tilfælde blev hans pantindsamling opdaget, fordi banken spurgte, hvor pengene, han satte ind på sin konto, stammede fra. Det fik Henning P. til selv at kontakte Skattestyrelsen, fordi han ikke troede på, at banken havde ret i, at hans pantindsamling var skattepligtig.

Professor: De fleste tilfælde er under pyt-grænsen

Det undrer ikke Jane Bolander, at folk er forvirrede over reglerne. Hun er professor i skatteret ved Copenhagen Business School, og hun medgiver, at reglerne ikke er entydige.

Men det er der en god grund til, siger hun.

"Man kan simpelthen ikke detailregulere på alt, og det skal man heller ikke, fordi så lægger folk sig op ad bagatelgrænsen. Hvis man sagde, at man ikke må samle 50 flasker, så ville nogle samle 49. Ville det så være rimeligt, at man beskattes, hvis man samler 51? Derfor er vurderingen i stedet ud fra ret og rimelighed, hvor de fleste tilfælde jo vil falde under pyt-grænsen."

Artiklen fortsætter under billedet.

Jane Bolander er professor i skatteret ved Copenhagen Business School og formand for Skatterådet. (Foto: Copenhagen Business School)

Jane Bolander pointerer også, at det er svært fra officiel side at melde ud, at et bestemt antal flasker ikke beskattes, når der netop står i lovgivningen, at alt indkomst er skattepligtig.

"Man kan ikke have § 4, stk. 1 A på den ene side, der siger, at alt pant, som man ikke selv har købt, er skattepligtig, og på den anden side have politikere og Skattestyrelsen, der siger, at det ikke er. Det må man jo ikke i henhold til lovgivningen. Og så må man jo vurdere, om man vil have kontrol på det," siger hun.

Og Skattestyrelsen har altså vurderet, at det ikke er nødvendigt, da der som bekendt ikke føres særskilt kontrol på området. Men kan det ikke give anledning til snyd?

"Jo, det er rigtigt. Men man kan jo ikke kontrollere alt, så det er jo en risikovurdering. Og måske er det mere rimeligt, at man sætter indsatsen ind, når der forsvinder milliarder ud af statskassen fremfor en flaskesamler. Det er jo en prioritering af ressourcer," siger hun.

Hvad med udlændinge?

Udlændinge, der samler og indløser pantflasker i Danmark, vil som udgangspunkt være underlagt de samme skatteregler som herboende danskere.

En udlænding bliver dog først fuldt skattepligtig, når vedkommende har opholdt sig i Danmark i et tidsrum af mindst seks måneder, medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

Hvis en udlænding ikke er fuldt skattepligtig i Danmark, skal vedkommende kun betale skat af sin indtægt fra pantflasker i Danmark, hvis indløsningen af pantflaskerne har karakter af erhvervsmæssig virksomhed, og denne virksomhed drives fra et fast driftssted i Danmark. Det vil typisk ikke være tilfældet.

Kilder: Kildeskatteloven og Skattestyrelsens svar til Folketinget.

Forrige artikel Tærer indvandrere og efterkommere hårdere på statskassen end pensionister? Tærer indvandrere og efterkommere hårdere på statskassen end pensionister? Næste artikel Højrefløjen versus venstrefløjen: Hvor er der flest voldsparate ekstremister? Højrefløjen versus venstrefløjen: Hvor er der flest voldsparate ekstremister?
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.