V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld

Sidst Mette Frederiksen var i regering, forsvandt der 530 betjente, påstår Venstre. Men Rigspolitiets egen opgørelse viser noget andet.

 


Fakta

Den 15. august skrev Venstre på partiets Facebookprofil, at der under Socialdemokratiets sidste regeringsperiode forsvandt 530 betjente. Men det tal er forkert. I virkeligheden drejer det sig om 289 betjente. Resten forsvandt formodentlig under den Venstre-ledede regering i 2011.

Det viser en gennemgang af Rigspolitiets personaleopgørelse, som TjekDet har foretaget. Opgørelsen indeholder politiets officielle statistik over antallet af politibetjente måned for måned. Socialdemokratiet havde under skiftende regeringer som bekendt regeringsmagten fra oktober 2011 til juni 2015, og i den periode viser statistikken, at antallet af betjente faldt med 289.

Det bekræfter Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, der har gennemgået TjekDets opgørelse.

“Hvis man går tilbage i den officielle statistik og ser på det faktiske antal ansatte, så er det ikke så stort som de 530, der fremgår (af Facebook-opslaget, red.),” siger Per Nikolaj Bukh.

Men det er ikke det eneste, der er galt med Venstres opslag. En del af betjentene forsvandt nemlig allerede inden Helle Thorning-Schmidt indtog Statsministeriet. I perioden januar 2011 til oktober 2011 - altså mens Lars Løkke Rasmussen (V) var statsminister - forsvandt der 233 betjente.

venstre beskåret

De 530 forsvundne betjente

De 530 betjente har Venstre fundet i en DR-artikel fra den 28. november 2014, som der også henvises til i opslaget. Tallet inkluderer betjente i Danmark, Grønland, Færøerne samt elever på Politiskolen. Men DR skriver ikke, at tallet skulle stamme specifikt fra Socialdemokratiets regeringstid.

Politiforbundets fagblad, Dansk Politi, udgav en artikel om det samme tal dagen før DR. Her fremgår det, at tallet er beregnet for perioden januar 2011 til november 2014 - altså flere måneder før Mette Frederiksen bliver udnævnt til beskæftigelsesminister den 3. oktober 2011. Det betyder altså, at Venstre i deres opslag medregner de betjente, der forlod politistyrken i deres egen regeringstid. Samtidig medregner partiet heller ikke de betjente, som forlod politistyrken frem til 18. juni 2015, hvor Venstre overtog magten.

Tallene bag beregningen af de 530 betjente stemmer ikke overens med Rigspolitiets officielle statistik, og TjekDet har derfor ikke været i stand til at opklare, hvor forskellen stammer fra.

Politiet tilpasser selv politistyrken

Men hvorfor har både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende skåret ned på politistyrken? Svaret er, at det har de i princippet ikke. Det er i udgangspunktet politiet selv, der regulerer antallet af betjente. Det fremgår af et svar, som daværende justitsminister Søren Pind (V) skrev til Folketingets Retsudvalg i oktober 2015.

“Det ligger således inden for rammerne af flerårsaftalen, at politiet løbende kan vurdere og tilpasse politistyrken, herunder optaget af nye politistuderende ud fra udviklingen i kriminalitetsbilledet og andre forhold som forventet afgang fra politiet og gennemførelsen af det omfattende effektiviseringsprogram, som også er en del af flerårsaftalen.”

Men hvorfor valgte politiet i sin tid at nedbringe politistyrken? Forklaringen er, at politiet havde brug for at ansætte andre kompetencer for at frigøre betjente, forklarer Anders Frandsen, kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, i en mail til TjekDet.

“Eksempelvis It-specialister til opklaring af cyberkriminalitet. Samtidig er der sket opgaveglidning, således at f.eks. arbejdet med fartkontrol i ATK-vognene i dag varetages af civile ansatte, hvilket frigør politiuddannede til andre opgaver. Endelig er der også ansat flere civile til at løse opgaver inden for administrative opgaver, som f.eks. HR, indkøb, driftsstyring, IT-udvikling m.v., som har en specialistbaggrund på disse områder.”

Et fælles politisk ansvar

I sit svar til Folketingets Retsudvalg henviser Søren Pind til flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015. Aftalen blev indgået mellem SRSF-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i november 2011. Netop derfor mener Per Nikolaj Bukh, at faldet i antallet af betjente er et fælles politisk ansvar:

“Da der jo er brede forlig omkring politiet og de ressourcer, de skal have tildelt til de opgaver, der skal løses, så må man reelt sige, at det er et fælles politisk ansvar for, hvordan man har prioriteret i politiet. Det har jo været flerårige forlig, som man har været sammen om,” siger han.

Både Socialdemokratiet og Venstre har altså været med i samtlige politiforlig i nyere tid. Det gælder såvel forlig fra før, under og efter Helle Thorning-Schmidt sad i regering.

Terror og grænsekontrol kræver flere betjente

Selv om antallet af betjente altså også er faldet under både den Venstre-ledede regering i 2011 og efter partiet tilbageerobrede magten i 2015, er der - som Venstre ganske rigtigt skrev i opslaget - kommet væsentlig flere nye politistuderende siden valget i 2015. Politistyrken forventes derfor at stige til 10.800 betjente inden året er omme.

“Det er blandt andet en følge af de nye opgaver, som er kommet inden for de seneste år, med bl.a. grænseindsats og terrorbevogtning”, oplyser Anders Frandsen, kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, til TjekDet.

De nye opgaver betyder, at Politiskolen har øget sit optag kraftigt. Fra 2012 til 2014 optog skolen hvert år 192 studerende, men har siden tredoblet optaget til 600 studerende i 2016. Rigspolitiet forventer et optag på ca. 700 studerende i år.

Den væsentlige forøgelse i optaget blev muligt med flerårsaftalen for politiets økonomi for perioden 2016-2019. Her vedtog den daværende Venstre-regering - med støtte fra Socialdemokratiet og blå blok - at øge politiets bevillinger med 480 mio kr. årligt mellem 2016 og 2019. En del af de ekstra ressourcer skal ifølge aftaleteksten anvendes til at øge optaget på Politiskolen.

Venstre erkender fejlen, men fastholder kritikken

TjekDet har spurgt Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører for Venstre, om han mener, der er en fejl i opslaget.

“Ja. Vi har jo brugt tallet fra starten af året i stedet for at bruge tallet fra oktober. Og det er en fejl. Det tilstår jeg gerne”.

Han understreger, at Venstres opslag var en reaktion på, at Socialdemokratiet på det seneste har kritiseret regeringen for, at der er for få betjente.

“Jeg synes, at det er lidt letkøbt, når Socialdemokraterne med Mette Frederiksen i spidsen stiller sig op og siger: ‘Jamen regeringen gør ikke noget, og det er regeringens skyld, at der er forsvundne betjente, og det hele er frygteligt’. Der synes jeg lidt, at man skubber ansvaret væk. Og når man så fra Socialdemokraternes side siger, at ‘vi vil have flere betjente’, så må jeg sige: Ja. Det vil vi også, og det gør vi noget ved. Men vi har jo et fælles ansvar for, at vi er i den situation, som vi er i. Det synes jeg, at man i meget stor grad skubber fra sig. “

Socialdemokratiet var også med i det seneste forlig, hvor man øger politiets bevillinger og hæver optaget på Politiskolen. Har de så ikke taget en form for ansvar?

“Jo selvfølgeligt har de det. Men - undskyld - jeg ved ikke, om du ikke har læst aviser, men når Socialdemokraterne står og siger, at ‘det her er regeringens skyld, og regeringen gør ikke noget, vi vil have flere betjente og regeringen sidder på hænderne’, så er det simpelthen forkert. Jeg synes, der er noget hykleri i, at man påpeger et problem, man selv har været med til at skabe. Det er sådan set det, der er pointen i det her. Det synes jeg ikke er ordentligt. Jeg synes ikke, at det er en ordentlig måde at føre politik på.“

Venstre har nu fjernet opslaget fra partiets Facebook-side.

 

Forrige artikel Betyder klimaforandringer palmer på danske strande? Betyder klimaforandringer palmer på danske strande? Næste artikel Kritikere af lange skoledage jublede på forkert grundlag Kritikere af lange skoledage jublede på forkert grundlag
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.