Velment hoste-råd under et hjerteanfald er galimatias, siger hjertelægen

Er du alene og oplever symptomer på et hjerteanfald, skal du hoste kraftigt, kan man læse i et yderst delt kædebrev. Men det er noget sludder, siger professor. Hvis du har symptomer på et hjerteanfald, skal du ikke hoste, men bruge tiden på at få hjælp.

Brug ikke tid på at hoste under et hjerteanfald. Få fat i hjælp. For eksempel ringe efter en ambulance.
Brug ikke tid på at hoste under et hjerteanfald. Få fat i hjælp. For eksempel ringe efter en ambulance.
Daniel Greneaa Hansen

Fakta

Bliver du ramt af et hjerteanfald skal du hoste hvert andet sekund og indtil du kommer til hospitalet, eller indtil hjertet begynder at slå normalt. 

Kilde: Kædebrev på Facebook.

 

Man kan ikke hoste sig til hjertemassage. Når man hoster, skabes der et tryk på hjertet indefra. Men for at det kan have en effekt mod hjertestop skal trykket komme udefra, som når en person giver hjertemassage til en anden. 

Du skal først og fremmest søge hjælp. For eksempel ved at ringe efter en ambulance. Derefter gerne slappe af. Det kan blandt andet suppleres med, at du lægger dig ned og lader benene hvile på en stol eller noget andet højt, hvis du, udover symptomer på et hjerteanfald, også føler dig svimmel. Der er nemlig omkring to liter blod i benet, og det løber tilbage i kroppen, så man har lidt mere at gøre godt med. 

Du kommer alene hjem fra arbejde. Det har været en lang og stressende dag. Pludselig kan du mærke symptomer på et hjerteanfald som smerte i brystet, der stråler ud i både arm og kæbe. Hvad gør du?

Nogenlunde sådan indledes et velmenende kædebrev, der tilsammen er delt mere end 5.000 gange på Facebook.

Og svaret er - ifølge kædebrevet - ganske simpelt. Du skal tage dybe vejrtrækninger for at få ilt til lungerne og hoste kraftigt hvert andet sekund. Dermed genopretter du din normale hjerterytme, så du får tid nok til at komme på hospitalet og få hjælp.

Artiklen fortsætter under billedet

Men kædebrevet er det rene “galimatias”, siger Jens Flensted Lassen, der er professor i kardiologi på Odense Universitetshospital og tidligere formand for Dansk Råd for Genoplivning.

“Hvis folk lader være med at ringe 1-1-2 med det samme, fordi de kommer i tanke om, at de skal hoste, kan de ende med at spilde dyrebare sekunder, som i sidste ende kan være forskellen på liv og død,” siger han.

Fakta

Her er kædebrevet, der anbefaler, at man giver sig til at hoste, hvis man oplever symptomer på et hjerteanfald. Men det har ingen effekt, og du bør i stedet ringe 1-1-2 med det samme. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)

Hoste giver ikke hjertemassage

I kædebrevet står der, at man skal hoste hvert andet sekund. Det tømmer nemlig hjertet for blod ved at øge trykket i brysthulen. Og når man så slapper af mellem hostene, fyldes hjertet igen, og dermed kan man hoste sig til hjertemassage, påstår kædebrevet, der har flere år på bagen, men nu er genopstået med en lidt anderledes tekst.

Men den teori holder ikke, siger Jens Flensted Lassen.

Det, der faktisk sker når man hoster, er, at der skabes et tryk på hjertet indefra. Men for at det kan have en effekt mod hjertestop skal trykket komme udefra, som når en person giver hjertemassage til en anden.

“Så rent fysiologisk kan det slet ikke lade sig gøre at give sig selv hjertemassage på den måde,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Jens Flensted Lassen er professor i kardiologi ved Syddansk Universitetshospital og tidligere formand for Dansk Råd for Genoplivning. (Foto: Dansk Råd for Genoplivning)

Men at følge rådet om at hoste kraftigt under et muligt hjerteanfald, kan ikke blot ende med at koste dyrebare sekunder. Det kan ligefrem føre til det hjertestop, som man forsøger at undgå, forklarede Thomas Egesborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd, da han blev foreholdt et næsten identisk råd for nogle år siden.

”Hvis man har en blodprop i hjertet og skal anstrenge sig for at hoste kraftigt, som det anbefales i billedteksten, kan det i værste fald fremprovokere et hjertestop,” sagde han dengang.

Det behøver dog ikke i alle tilfælde at gå helt så galt.

"Det gør næppe nogen skade, hvis man sidder og hoster lidt efter man har ringet 1-1-2. Men det gør heller ikke nogen gavn overhovedet," siger Jens Flensted Lassen.

Op med benene

Når du nu ikke skal hoste under et muligt hjerteanfald, er det nærliggende at spørge, hvad man så skal gøre? Jo, du skal bruge tiden på at få fat i hjælp.

“Det er meget enkelt. Det første punkt er, at du skal ringe 1-1-2 og forklare dine symptomer. Det andet punkt er, at du skal slappe af. Og så er der ikke flere punkter,” siger Jens Flensted Lassen.

Desuden påpeger han, at man kan lægge sig ned og lade sine ben hvile på en stol eller noget andet højt, hvis man, udover symptomer på et hjerteanfald, også føler sig svimmel. Der er nemlig omkring to liter blod i benet, og det løber tilbage i kroppen, så man har lidt mere at gøre godt med. Det er samme princip, som hvis man er ved at besvime.

Men først når du har ringet 1-1-2, understreger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Brug ikke tid på at hoste under et hjerteanfald. Få fat i hjælp. For eksempel ringe efter en ambulance. Læg dig derefter ned og lad bene hvile på en stol eller noget andet højt, hvis du, udover symptomer på et hjerteanfald, også føler dig svimmel. Der er nemlig omkring to liter blod i benet, og det løber tilbage i kroppen, så man har lidt mere at gøre godt med. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Sejlivet myte

Anbefalingen om at hoste, er langt fra ny. TjekDet har tidligere dementeret teorien, ligesom flere myndigheder og organisationer har forsøgt at aflive myten, der eksisterer på flere sprog.

Det er svært at vide, hvor og hvordan myten er opstået, men ifølge Jens Flensted Lassen, kunne det tyde på, at den stammer fra et studie, der undersøgte en yderst sjælden form for hjertestop. Under et almindeligt hjerteanfald oplever man typisk hurtig puls, men i sjældne tilfælde, kan man opleve langsom puls.

“Og så tydede studiets resultater på, at hvis man enten kløede sig i øret, hostede eller stak en finger i halsen, kunne man øge pulsen, fordi der går en nervebane fra øre og brækrefleks, som fungerer som en speeder og bremser på hjertet,” forklarer han.

Det kan altså være resultaterne fra dette studie, som nogen på et tidspunkt har udlagt som et generelt råd til personer, der oplever symptomer på hjerteanfald.

“I udlandet blev disse resultater oversat til, at det var en god idé at hoste, hvis man ikke kunne få hjælp under et hjerteanfald, men det passer simpelthen ikke,” slår Jens Flensted Lassen fast.

Fakta

FAKTA: SYMPTOMER OG HANDLINGER

Hjerteanfald er karakteriseret ved:

  • Bevidstløshed
  • Fravær af normal vejrtrækning
  • Smerter og trykken i brystet. Smerterne varer oftest ved i flere minutter.
  • Smerter og ubehag i andre dele af overkroppen. Smerter kan stråle ud i en eller begge arme, op i kæben, hals eller ryg.
  • Besværet vejrtrækning.
  • Andre symptomer: Kold og klamt svedende, svimmelhed og/eller kvalme.

Hvis du oplever kraftige brystsmerter, mens du er alene:

  • Sæt eller læg dig så behageligt som muligt.
  • Ring 1-1-2 og følg instruktionerne fra den sundhedsfaglige medarbejder på alarmcentralen.
  • Tag det roligt og undgå anstrengelser, mens du venter på, at hjælpen når frem.

Kilder: Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Råd for Genoplivning


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu