Verdensmålene efter to år: Danmark er næstbedst, men...

Danmark er generelt i hus med verdensmålene, hvis man spørger regeringen, men glansbilledet er misvisende, siger kritikere.

Inden 2030 har verdens lande travlt, hvis alle målene på den fælles to-do-liste, som FN’s 17 verdensmål udgør, skal nås. Ikke bare skal landene udrydde sult og fattigdom, vi skal også samtidig afværge klimaforandringer og mindske ulighed, for bare at nævne fire af de 17 mål.

Opgaven er mildest talt enorm, og vender man blikket mod den danske indsats for at implementere målene, så er der rigeligt med skyts til både optimisterne og pessimisterne.

De førstnævnte kan pege på en ny rangliste fra juli i år, der placerer Danmark helt i toppen af lande, der er tættest på at nå verdensmålene. Faktisk er det kun Sverige, der på målstregen slår Danmark som det land i verden, der er tættest på at nå målsætningerne frem mod 2030. Finland og Norge er også med i toppen på en tredje- og fjerdeplads, mens Island halter lidt efter de andre nordiske lande på en niendeplads. Se figur 1.

Ranglisten er udført i samarbejde mellem det FN-støttede Sustainable Development Solutions Network (SDSN) og Bertelsmann Stiftung, og det er den mest detaljerede gennemgang af implementeringen af verdensmålene til dato.

Men så er der også dem, der siger, at Danmark endnu har langt igen. Og det argument understøttes også af den undersøgelse, som ranglisten er baseret på. At de nordiske lande rangerer så højt, skyldes nemlig til dels, at mange af de problemer, som verdensmålene skal tackle, allerede var løst i vores del af verden, da målene blev vedtaget i FN for to år siden.

Børnedødelighed, analfabetisme og ekstrem fattigdom har de skandinaviske lande fået bugt med for flere årtier siden, men der er alligevel områder, hvor vi halter efter.

Fra rød til grøn inden 2030

Figur 1 | Forstør   Luk

De nordiske lande klarer sig godt på mange af verdensmålene, men har også flere udfordringer til fælles. Det gælder eksempelvis på klimamålet, hvor de nordiske lande har en høj CO2-udledning per indbygger.

Kilde:  Bertelsmann Stifftung og Sustainable Development Solutions Network.

Det gælder særligt bæredygtigheden i landbruget, udledningen af drivhusgasser og de store mængder affald, som det danske forbrug skaber.

Imponerende uansvarlighed

Selv om der på visse punkter er langt igen med at nå målene i Danmark, bliver udfordringerne ikke taget seriøst nok af den danske regering, mener kritikere.

Kritikken bunder i den længe ventede handlingsplan for verdensmålene, som regeringen lancerede i marts. Planen opstiller 37 konkrete prioriteter for implementeringen af målene i Danmark. Samtidig konkluderer den, at Danmark generelt er i hus med målene.

Men den får ikke mange roser med på vejen fra initiativtager og forkvinde for 2030-netværket, Kirsten Brosbøl (S). Hun mener, at planen er hentet i genbrugsafdelingen:

“Hvis man læser handlingsplanen, så får man klart indtrykket af, at man har set rundt blandt ministerierne for at se, hvad vi gør i forvejen, som vi kan putte ind under den her hat, og så har man skrevet det ind i handlingsplanen,” siger hun.

Netværket har til formål at sætte fokus på verdensmålene på Christiansborg, og med 44 medlemmer er alle folketingets partier repræsenteret. Som rådgivende sidevogn er der oprettet et 2030-panel, hvor udvalgte eksperter og virksomhedsrepræsentanter kan bidrage med indspark og ideer til netværket.

Steen Hildebrandt, professor emeritus på Aarhus Universitet og adjungeret professor på CBS og Aalborg Universitet, er en af panelets 16 medlemmer, og han lægger ikke fingre imellem i sin kritik af regeringens indsats for målene:

“Den nuværende regering er i en næsten imponerende grad uansvarlig i forhold til verdensmålene,” siger han og kritiserer handlingsplanen for at være for ukonkret og mangle handlinger.

Kigger man nærmere på de enkelte mål, er der da også flere af prioriteterne, der giver genklang med andre velkendte mærkesager fra regeringen. Flere flygtninge skal i arbejde, flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og der skal slås hårdt ned på rocker- og bandemedlemmers kriminalitet, står der blandt andet.

På andre områder har Danmark allerede forpligtet sig i internationale aftaler, eksempelvis når det gælder at nedbringe mængden af drivhusgasser, og på atter andre områder ligger Danmark konsekvent i verdenstoppen.

Sidstnævnte gælder eksempelvis for den lave grad af korruption, hvor Danmark har ligget på førstepladsen alle årene siden 2012 på Transparency Internationals rangliste. 

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser dog at have sminket resultaterne:

“Vi har jo valgt 37 nationale mål, og derfor kan man ikke sige, at vi bare har valgt få ud, hvor vi klarer os godt i forvejen,” siger han.

Kristian Jensen mener i stedet at vi godt kan ranke ryggen over den handlingsplan, som regeringen har leveret.

Toppen af det statistiske isbjerg

Selv om der er enighed om, at Danmark har et godt udgangspunkt for at nå verdensmålene, bliver billedet mere utydeligt, når man dykker mere ned i tallene. Det skyldes, at man aldrig før har indsamlet statistik på globalt plan i det omfang, som verdensmålene kræver.

Derfor er den rangliste, som Danmark scorer så højt på, reelt også kun en måling på lidt over halvdelen af de cirka 240 indikatorer, som FN har valgt som rettesnore for målene. Og billedet risikerer faktisk nu at blive endnu mere mudret på miljøområdet. I forslaget til finansloven er der nemlig ikke lagt op til at finansiere Det Grønne Nationalregnskab, som Dansk Statistik over tre år har udviklet.

I det, der meget vel kan blive det første og eneste grønne nationalregnskab, skriver Dansk Statistik, at regnskabet er afgørende for, at vi i praksis kan måles på, om udviklingen fører frem mod målene. 

“Man har gjort det vanskeligere at få en rimelig måling af den miljømæssige bundlinje, det er helt sikkert,” siger Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik.

Det skyldes blandt andet, at man ikke tidligere har indsamlet nær så meget statistik om miljøet, som man har gjort på de økonomiske og sociale bundlinjer. Regeringen har senest foreslået at tilføre 3,2 millioner kroner om året til Danmarks Statistik, så de fortsat kan indberette på verdensmålene i Danmark.

Ifølge Niels Ploug ændrer det dog ikke på, at cirka 10 af de 70 indikatorer som Danmarks Statistik har indberettet, ikke vil kunne blive beregnet i fremtiden uden en bevilling på 3,5 millioner kroner om året til driften af det Grønne Nationalregnskab.

Og vi er på mange områder kun ved at ane toppen af det statistiske isbjerg. Et eksempel er de såkaldte spillover-effekter, der dækker over aktiviteter som foregår i ét land, men som påvirker andre landes muligheder for at nå verdensmålene.

Den store udledning af drivhusgasser i de rige lande har konsekvenser i form af klimaforandringer i udviklingslandene, og hvis ikke man indtænker det i beregningerne, kan billedet risikere at blive skævt. 

“Problematikken er reel nok,” siger Niels Ploug og nævner turisme og transport som to områder, hvor særligt de vestlige lande er ansvarlige for en stor miljøbelastning:

“Rigtig meget af skibstransporten er jo med varer til den vestlige verden. Det indregnes ikke rigtig, som man gør det for tiden.”

Ingen hurtige løsninger

Frem mod 2030 er det dog ikke kun data, der mangler. Undersøgelsen fra SDSN viser nemlig også, at mange af verdens lande har meget langt igen, før verdensmålene er nået.

Det gælder særligt i Afrika syd for Sahara, der indtager ni ud af de ti nederste pladser i ranglisten. Bortset fra den enlige duks, Mauritius, er der ikke et eneste land i regionen, der opnår en grøn score på de første ti mål, der inkluderer svære målsætninger som at udrydde fattigdom og sult samt at sikre befolkningers sundhed, uddannelse og ligestilling mellem kønnene.

Frem mod 2030 er verdens lande i et kapløb mod tiden, og undersøgelsen understreger, at der skal til at sættes fart på, hvis det kapløb skal vindes.

Forrige artikel Venstres skatteordfører overdriver størrelsen på flygtningefamilie Venstres skatteordfører overdriver størrelsen på flygtningefamilie Næste artikel Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr
Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

Ny undersøgelse viser, at danskerne oftere søger vejledning om livets store spørgsmål hos clairvoyante end hos præster, fortalte DR i både TV-avisen og P1 Morgen. Men det kan man nu ikke konkludere, fortæller analyseinstituttet bag undersøgelsen.