Vi kan både være det mest ulige og mest lige folk i verden

Danmark er et af de mest lige lande i verden, siger politikerne. Avisen Financial Times fortæller den absolut modsatte historie. Hvem, der har ret, afhænger af, hvordan man måler velfærd.

 


Avisen Financial Times kunne forleden berette om en undersøgelse, der viste, at Danmark er det andet mest ulige land i verden. Kun overgået af USA. Men hvordan harmonerer det med, at danske politikere igen og igen fremhæver Danmark, som et af de mest lige lande i verden?

Jo, det kommer an på, hvordan man måler uligheden. Alt efter metode kan danskerne på samme tid godt være det mest ulige og mest lige folk i verden, fortæller DR-programmet Detektor.

Fakta

”Man kan måle på i hvert fald tre forskellige ting. Man kan måle på ulighed i forbrug, i indkomst og i ulighed i formuer,” siger Simon Halphen Boserup, postdoc., økonomi, Københavns Universitet, til Detektor.

Undersøgelsen, som Financial Times henviser til, har valgt at måle uligheden på forskellen i formuer blandt indbyggerne i 29 udvalgte lande verden over - altså, hvad de enkelte indbyggere ejer, og hvad de har af gæld. Og bruger man den målemetode, så havner Danmark blandt de mest ulige lande.

En stor del af forklaringen skal findes i, at de danske registre er gode til at opgøre borgernes personlige gæld, men ikke gode til at opgøre, hvad hver dansker har af værdier. Og dermed gøres formuerne ikke rigtigt op.

Det gælder for eksempel andelsboligejere. Mens et andelsboliglån nemt kan registreres i de danske registre og dermed tælles som gæld, så kan registrene ikke se, hvor stor en værdi andelsboligen har for den enkeltes formue. Dermed fremstår andelsboligejeren mere forgældet end tilfældet måske er.

Det samme sker, hvis man låner penge til at købe en bil. I regnestykket trækker lånet ned i bilejerens formue. Til gengæld fremtræder bilens værdi ikke nogen steder og kan derfor ikke tælle med i den enkeltes formue.

”Vi får tit i Danmark på puklen for, at husholdningerne er meget gældsatte. Når vi kigger på de danske registre, så ser det ud som om, at omkring 40 pct. af befolkningen har negativ formue. Altså større gæld end formue. Og det afspejler i høj grad, at der er nogle aktiver, som vi simpelthen ikke måler godt nok eller overhovedet,” siger Simon Halphen Boserup til Detektor.

Målt i indkomst bliver danskerne mere lige

Når Danmark også kan udpeges som et af de mest lige lande i verden, så skyldes det en anden målemetode, nemlig hvis man måler ulighed på baggrund af indkomst ved hjælp af den såkaldte ginikoefficient. Det vil sige, hvor meget hver dansker har udbetalt i løn, afkast på aktier og renteindtægter osv. Og nu fremstår Danmark pludselig som et af de mest lige lande i verden.

Ud af 30 OECD-lande var Island, Norge og Danmark de mest lige lande i 2014.

Fakta

”En fordel ved at måle på indkomst er, at vi har et ret godt bud på, hvad indkomst er i forskellige lande. Der er så selvfølgelig den mulighed, at der er noget sort arbejde, der ikke vil indgå i de mål vi laver,” siger Simon Halphen Boserup.

En tredje måde at måle ulighed på er i forbrug. Altså, hvad indbyggerne i et land bruger deres penge på. Det kan for eksempel være mad eller andre dagligdags fornødenheder. Men den metode er også usikker.

”Der findes ikke særlig gode data for forbrug. Der bliver lavet nogle forbrugsundersøgelser i en række lande, der som regel består af, at man spørger en gruppe mennesker, hvad har jeres forbrug været i en eller anden periode. Og det stiller store krav til folks hukommelse,” siger Simon Halphen Boserup.

Hvis folk ikke præcist kan huske, hvad de inden for for eksempel seks måneder har købt og brugt af penge på mad, telefoner, bil, restaurantbesøg osv., så bliver en sådan undersøgelse meget usikker.

Du kan læse hele Detektors faktatjek om ulighed her.

 

Forrige artikel Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt? Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt? Næste artikel Pakistanske cricketfans beskyldes for at fejre politidrab i Paris Pakistanske cricketfans beskyldes for at fejre politidrab i Paris
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.