Vi kan både være det mest ulige og mest lige folk i verden

Danmark er et af de mest lige lande i verden, siger politikerne. Avisen Financial Times fortæller den absolut modsatte historie. Hvem, der har ret, afhænger af, hvordan man måler velfærd.

 


Avisen Financial Times kunne forleden berette om en undersøgelse, der viste, at Danmark er det andet mest ulige land i verden. Kun overgået af USA. Men hvordan harmonerer det med, at danske politikere igen og igen fremhæver Danmark, som et af de mest lige lande i verden?

Jo, det kommer an på, hvordan man måler uligheden. Alt efter metode kan danskerne på samme tid godt være det mest ulige og mest lige folk i verden, fortæller DR-programmet Detektor.

Fakta

”Man kan måle på i hvert fald tre forskellige ting. Man kan måle på ulighed i forbrug, i indkomst og i ulighed i formuer,” siger Simon Halphen Boserup, postdoc., økonomi, Københavns Universitet, til Detektor.

Undersøgelsen, som Financial Times henviser til, har valgt at måle uligheden på forskellen i formuer blandt indbyggerne i 29 udvalgte lande verden over - altså, hvad de enkelte indbyggere ejer, og hvad de har af gæld. Og bruger man den målemetode, så havner Danmark blandt de mest ulige lande.

En stor del af forklaringen skal findes i, at de danske registre er gode til at opgøre borgernes personlige gæld, men ikke gode til at opgøre, hvad hver dansker har af værdier. Og dermed gøres formuerne ikke rigtigt op.

Det gælder for eksempel andelsboligejere. Mens et andelsboliglån nemt kan registreres i de danske registre og dermed tælles som gæld, så kan registrene ikke se, hvor stor en værdi andelsboligen har for den enkeltes formue. Dermed fremstår andelsboligejeren mere forgældet end tilfældet måske er.

Det samme sker, hvis man låner penge til at købe en bil. I regnestykket trækker lånet ned i bilejerens formue. Til gengæld fremtræder bilens værdi ikke nogen steder og kan derfor ikke tælle med i den enkeltes formue.

”Vi får tit i Danmark på puklen for, at husholdningerne er meget gældsatte. Når vi kigger på de danske registre, så ser det ud som om, at omkring 40 pct. af befolkningen har negativ formue. Altså større gæld end formue. Og det afspejler i høj grad, at der er nogle aktiver, som vi simpelthen ikke måler godt nok eller overhovedet,” siger Simon Halphen Boserup til Detektor.

Målt i indkomst bliver danskerne mere lige

Når Danmark også kan udpeges som et af de mest lige lande i verden, så skyldes det en anden målemetode, nemlig hvis man måler ulighed på baggrund af indkomst ved hjælp af den såkaldte ginikoefficient. Det vil sige, hvor meget hver dansker har udbetalt i løn, afkast på aktier og renteindtægter osv. Og nu fremstår Danmark pludselig som et af de mest lige lande i verden.

Ud af 30 OECD-lande var Island, Norge og Danmark de mest lige lande i 2014.

Fakta

”En fordel ved at måle på indkomst er, at vi har et ret godt bud på, hvad indkomst er i forskellige lande. Der er så selvfølgelig den mulighed, at der er noget sort arbejde, der ikke vil indgå i de mål vi laver,” siger Simon Halphen Boserup.

En tredje måde at måle ulighed på er i forbrug. Altså, hvad indbyggerne i et land bruger deres penge på. Det kan for eksempel være mad eller andre dagligdags fornødenheder. Men den metode er også usikker.

”Der findes ikke særlig gode data for forbrug. Der bliver lavet nogle forbrugsundersøgelser i en række lande, der som regel består af, at man spørger en gruppe mennesker, hvad har jeres forbrug været i en eller anden periode. Og det stiller store krav til folks hukommelse,” siger Simon Halphen Boserup.

Hvis folk ikke præcist kan huske, hvad de inden for for eksempel seks måneder har købt og brugt af penge på mad, telefoner, bil, restaurantbesøg osv., så bliver en sådan undersøgelse meget usikker.

Du kan læse hele Detektors faktatjek om ulighed her.

 

Forrige artikel Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt? Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt? Næste artikel Pakistanske cricketfans beskyldes for at fejre politidrab i Paris Pakistanske cricketfans beskyldes for at fejre politidrab i Paris