Vil danske MEP'ere gøre Danmark til en delstat i Europas Forenede Stater?
De danske medlemmer af Europa-Parlamentet, der forleden stemte for den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, ønsker ifølge et facebookopslag fra Dansk Folkepartis Ungdom at gøre Danmark til en delstat i Europas Forenede Stater. Populistisk vrøvl, lyder svaret.
Malthe Sommerand
Journalist
Jakob Kudsk Skoffer
Christel Schaldemose (S), Morten Løkkegaard (V), Pernille Weiss (K), Niels Fuglsang (S) og Morten Helveg (RV) vil gøre Danmark til en delstat i Europas Forenede Stater (fordi de stemte for Ursula von der Leyen som ny formand for Europa-Kommissionen, red.).
Kilde: Opslag på facebooksiden for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU)
Der var faktisk syv, og ikke kun fem, af de i alt 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet, der stemte ja til at gøre Ursula von Leyen formand for EU-Kommissionen. Samtlige af dem har over for TjekDet afvist, at de vil gøre Danmark til en delstat i Europas Forenede Stater. Men der er visse føderale træk, der kan blive forstærket med den nye formand, siger professor.
Ifølge Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) vil fem danske medlemmer af Europa-Parlamentet gøre Danmark til en delstat i Europas Forenede Stater, fordi de har stemt for den tidligere tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, som ny formand for EU-Kommissionen.
Det fremgår af et opslag på Facebook, der er blevet delt og kommenteret flittigt de seneste dage.
Men det er meget forkert, lyder det fra de medlemmer af Parlamentet, som TjekDet har talt med. For det første har ikke fem, men syv danske medlemmer stemt for Ursula von der Leyen, og for det andet er det “noget gennemført populistisk vrøvl,” skriver Venstres Morten Løkkegaard til TjekDet.
Men ifølge DFU må de danske MEP'ere erkende, hvad de har stemt for, og at der med valget af Ursula von der Leyen er en risiko for at ende med Europas Forenede Stater.
Artiklen fortsætter under billedet
Ursula von der Leyen til tops
Det har flere gange været på tale, at det europæiske samarbejde skulle formaliseres yderligere, og at der skulle oprettes et Europas Forenede Stater. Særligt da den tidligere formand for Europa-Parlamentet, Martin Schulz (SPD), sagde, at EU skulle blive til netop dette, tog diskussionen fart og en måling viste, at særligt tyskerne og franskmændene bakkede op. Dog var det i begge lande et mindretal, der støttede idéen.
Nu har EU-Kommissionen så fået en ny formand. Den tyske forsvarsminister blev bragt i spil til topposten af den franske præsident, Emmanuel Macron, og tirsdag fik Ursula von der Leyen lige akkurat nok stemmer blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet til at blive valgt som formand.
Hun skulle bruge 374 stemmer og fik 383. Og syv af de stemmer kom altså fra de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Året er 1946 og på talerstolen på Universitet i Zürich står en af de store vindere fra Anden Verdenskrig, den tidligere britiske premierminister, Winston Churchill:
“Vi skal bygge en slags Europas Forenede Stater. Kun på denne måde kan hundredvis af millioner af arbejdere genvinde de enkle glæder og håb, som gør livet værd at leve. Processen er enkel,” sagde han.
Siden fik vi i Kul- og Stålunionen, der ses som forløberen til EF, der siden blev til EU. Den europæiske union er blanding af en forbundsstat og statsforbund eller med lidt finere ord en blanding mellem en føderation og konføderation.
Ursula von der Leyen har rigtignok tilbage i 2011 talt positivt om at gøre EU til en føderation a la Schweiz eller USA. Men hun har i forbindelse med offentliggørelsen af sit kandidatur publiceret et visionspapir på 24 sider, og intet sted står der, at hun vil arbejde for at gøre EU til Europas Forenede Stater.
“Min kommission vil lytte til folket i Europa og være modig, hvor det er fornuftigt for os at handle, hvilket lader nationale, regionale og lokale aktører levere dér, hvor de er bedst i stand til at gøre det,” skriver Ursula von der Leyen.
Professor: Ideen har altid eksisteret
Forsker i Danmarks europapolitik efter 1945 og lektor i historie ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet, Morten Rasmussen, forklarer, at når man snakker om Europas Forenede Stater, så menes der typisk et føderalt Europa, hvor de enkelte lande reduceres til delstater. Og siden Anden Verdenskrig har der været stærke kræfter i nogle europæiske lande, der har talt for yderligere føderalisering af det europæiske samarbejde.
"Men disse kræfter var konfronteret af partier og politikere, der ønskede et regeringsledet europæisk samarbejde. Siden EF blev grundlagt med Rom-traktaterne i 1958, har der udspillet sig en politisk kamp, om EF skulle føderaliseres, eller om de nationale regeringer skulle styre samarbejdet kollektivt," siger Morten Rasmussen og fortsætter:
Lektor, Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin, Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i den europæiske integrations historie og Danmarks europapolitik efter 1945.
“Denne politiske kamp blev afgjort til de nationale regeringers fordel, da Maastricht-traktaten indsatte Det Europæiske Råd - med regeringslederne - som det overordnede organ i EU. Føderalisternes comeback fra 2001-2005 med forsøget på at gennemføre en Europæisk forfatningstraktat strandede som bekendt, da folkeafstemninger i Frankrig og Holland afviste planen. Og siden da har de nationale regeringsledere siddet tungt på magten i EU. At magten er endt hos regeringerne betyder naturligvis ikke, at EU ikke også har udviklet visse føderale træk som Europa-Parlamentets magt samt den retsorden, EU-Domstolen har opbygget. Men det indebærer, at vi ikke i dag kan karakterisere EU som en føderal union. Og det betyder heller ikke, at kampen om EU’s endelige udformning er endeligt afgjort.”
Så Dansk Folkepartis Ungdom har i følge Morten Rasmussen helt ret, når de påpeger, at en føderalistisk indstillet kommissionsformand kan betyde, at de føderale kræfter i EU styrkes.
"Men de undlader samtidig at gøre opmærksom på, at EU i dag langt fra lever op til visionen om et Europas Forenede Stater, og at selv med en føderalt indstillet kommissionsformand er det langt fra givet, at flertallet af de nationale regeringer vil ændre på magtbalancen i EU," siger Morten Rasmussen.
Hvad siger politikerne?
TjekDet har talt med alle de syv medlemmer af Europa-Parlamentet, som har stemt for Ursula von der Leyen, og som DFU nu hævder "vil gøre Danmark til en delstat i Europas Forenede Stater."
Og samtlige medlemmer afviser det blankt. Blandt andet siger Niels Fuglsang, MEP for Socialdemokratiet, at han stemte ja på grund af Ursula von der Leyens klimaambitioner, som trækker i en fornuftig retning.
“På arbejdsmarkedsområdet vil hun gerne have, at folk i EU skal leve under nogle fornuftige lønninger. Og hvis man ser det som om, hun vil have fælles europæiske mindstelønninger, og at vi skal gå på kompromis med den danske model, læser man hendes program, som fanden læser biblen. Hun er mere føderal, end jeg er, men de steder, hvor hun måtte være det, vil vi stemme nej,” siger Niels Fuglsang.
Morten Løkkegaard, MEP for Venstre, er anderledes kort for hovedet. I en SMS til TjekDet skriver han:
“Svaret er - selvfølgelig - nej. Det er noget gennemført populistisk vrøvl.”
Du kan læse uddybende kommentarer fra medlemmer af EU-Parlamentet sidst i artiklen.
DFU: Europas Forenede Stater er en risiko
Ifølge Tobias Weische, der er organisatorisk landsnæstformand i Dansk Folkepartis Ungdom, trækker valget af Ursala von der Leyen i en mere føderalistisk retning, uanset om MEP'erne vil erkende det eller ej.
"Man må forhold sig til det, vi ved om Ursula von der Leyen. Og det er jo, at hun i mange år har talt om Europas Forenede Stater, at vi har brug for en EU-hær og et stærkere, tættere samarbejde mellem EU's medlemslande. Og det er altså en del af den pakke, som nogle af de danske MEP'ere har stemt for," siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Til venstre Tobias Weische, der er organisatorisk landsnæstformand i Dansk Folkepartis Ungdom. Til højre Peter Skaarup, gruppeformand for Dansk Folkeparti. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix.
Men bare fordi Ursala von der Leyen går ind for Europas Forenede Stater, så er det vel ikke ensbetydende med at de danske MEP'ere gør? Det afviser de jo selv?
"Det er ikke udelukkende det, at de har stemt for Ursula von der Leyen, der gør, at man kan komme med den her udtalelse. I de år Christel Schaldemose, Morten Løkkegaard, Morten Helveg og andre har siddet i EU-parlamentet har de stemt for mere og mere føderal lovgivning. Det er ikke altid det, de siger herhjemme, fordi det ikke er så populært, men jeg synes, at det er en helt fair kritik af de politikere."
Som tingene er nu, har de enkelte medlemslande en del magt gennem Det Europæiske Råd, hvor regeringsledere for de enkelte lande sidder. Mener du, at Europas Forenede Stater kan blive en realitet inden for rammerne af det nuværende system uden en traktatændring?
"Det er helt klart der, hvor toget er på vej hen lige nu, så ja, det er en situation, vi godt kan komme til at stå i. Det er et spørgsmål om definition, men hvis vi opgiver alle vores forbehold, så vi giver afkald på vores retspolitik, vores udlændingepolitik, vores møntvaluta, vores EU-borgerskabsforbehold og vores forsvarsforbehold, så er der ikke vildt meget tilbage af kernen af selvstændighed i Danmark."
(Foto: Radikale.dk)
Karen Melchior, du er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale. Har du med dit ja til Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, stemt for, at Danmark bliver delstat Europas Forenede Stater?
“Nej, det synes jeg ikke, at jeg har. Det vil de (DFU, red.) selvfølgelig forsøge at tegne sådan. Føderalisme er for mig også et udtryk for subsidiaritet og ikke ensbetydende med, at vi skal opløse nationalstaterne,” siger Karen Melchior.
(Foto: Konservative/Pernille Weiss)
Pernille Weis, MEP, De Konservative, kalder det noget sludder.
“Det med, at hun er føderal og er det per se i alle politikkens og livets aspekter, har hun flere gange tilbagevist. For eksempel at der skal ikke skal være en fælles gældende mindsteløn. Eksempelvis, mener hun, at Danmark og vores arbejdsmarkedsmodel skal være det gode eksempel og rollemodel for andre medlemslande, og vi skal være tydelige til inspiration for andre. Fællesskabet skal hjælpe med at finde løsninger, for de, der ikke selv har dem, siger Pernille Weiss.
(Foto: Asger Christensen)
Asger Christensen, MEP for Venstre, er ligeledes vendt tilbage på en SMS:
“Nej, jeg har ikke stemt for Europas Forenede stater. Det har ingen gang på jorden.”
(Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix)
Christel Schaldemose, MEP for Socialdemokratiet, siger, at Europas Forenede Stater på ingen måde kommer på tale:
“Ja, hun er føderalist. Og selvom det er lidt fjernt for os danskere, så er tyskerne vandt til det - de kender det hjemmefra. Men hun er valgt til at løse konkrete opgaver, ikke til at lave en føderation," siger hun og fortsætter:
“Jeg har stemt for hende i en erkendelse af den politiske situation i Europa, hvor vi socialdemokrater ikke har absolut flertal, og hun virker kompetent og professionel. Og det er meget positivt, at hun siger, at hun vil sætte klimaet højt. Vi kan kun løse klimaproblemerne sammen.”
(Foto: Claus Bech/Scanpix)
Morten Helveg, MEP for De Radikale, kalder DFU's opslag for fjollet og noget pjat:
"Det er den evindelige traver. Dengang vi gik fra EF til EU, var Dansk Folkeparti enormt bekymret over ordet Union. Det er noget pjat, og det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Hvis der henvises til hendes (Ursula von der Leyen, red.) udtalelser omkring arbejdsmarkedsforhold, har hun jo understreget, at det skal gøres på de enkelte medlemslandes egen måde,” siger Morten Helveg.
(Foto: HK/Privat)
Marianne Vind fra Socialdemokratiet har ikke stemmeret, da hun er ikke officielt Medlem af Europa-Parlamentet, før Folketinget godkender hendes mandat. Hun fortæller til TjekDet, at hun nok havde stemt ja af to årsager:
Det ville sikre Margrethe Vestager og Franz Timmermann (SPD) næstformandsposterne. Og så fordi Ursula i de sidste uger er kommet med en række indrømmelser til S&D (den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet, red.), så hvis hun ikke blev valgt, risikerede vi, at den yderste højrefløj ville få stor indflydelse. Og så ville vi ikke få dét, som lå på bordet nu,” skriver Marianne Vind til TjekDet og afslutter:
“Hun er begejstret for EU, ja. Men det er der mange, som er.”
