Vinder statskassen 6 milliarder, hvis du kommer fem minutter hurtigere på job?

Danmark kan score en milliardgevinst ved at skære fem minutter af din daglige rejsetid til og fra arbejde. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra en interesseorganisation. Men den gevinst er noget sludder, lyder vurderingen fra to transportforskere.

Fakta

“Fem minutter mindre i kø om dagen kan give milliardindtægt til Danmark,” lyder et lovende budskab fra Dansk Infrastruktur, som er en interesseorganisation for virksomheder, der blandt andet bygger veje.

Kommer du fem minutter hurtigere på arbejde, vil du arbejde 2,5 minutter længere hver dag. Og det vil give staten en solid økonomisk gevinst, viser organisationens regnestykke.

I analysen går Dansk Infrastruktur nemlig ud fra, at danskerne vil bruge halvdelen af den sparede rejsetid - altså de 2,5 minutter - på at arbejde længere. Organisationen regner sig så frem til, hvor meget ekstra arbejde det vil resultere i. Og konklusionen er, at hvis de 2,8 millioner danskere, der er i arbejde, i gennemsnit bruger 2,5 minutter mere på arbejdspladsen dagligt, så vil det svare til, at der kommer 13.100 ekstra sæt hænder på arbejdsmarkedet. Altså det, vi også kender som et øget arbejdsudbud.

Og når arbejdsudbuddet stiger, skaber det vækst i samfundet. For organisationens analyse viser helt konkret, at det danske bruttonationalprodukt vil stige med mere end seks milliarder kroner.

Det lyder jo alt sammen meget lovende. Der er bare ét problem: Regnestykket vil aldrig kunne føres ud i virkeligheden, lyder vurderingen fra to transportforskere.

Det koster milliarder at få danskerne hurtigere på arbejde

Budskabet om, at Danmark kan score en milliardgevinst på at udbygge infrastrukturen, så danskerne kommer hurtigere på arbejde, får Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, til at ryste på hovedet.

“Det er misvisende, fordi det giver indtryk af, at de kæmpestore gevinster, de udregner, er nogle samfundet kan få. Og det er det ikke.”

Mogens Fosgerau, professor ved Københavns Universitet og ekspert i transportøkonomi. (Foto: DTU).

Mogens Fosgerau peger blandt andet på, at det vil koste mange milliarder at få samtlige af de 2,8 millioner arbejdstagere fem minutter hurtigere på arbejde i gennemsnit. Det er nemlig meget få af de nødvendige danske infrastrukturprojekter, der rent samfundsøkonomisk vil kunne betale sig. Skal man have alle de 2,8 millioner danskere fem minutter hurtigere frem, vil det nemlig kræve ufatteligt store investeringer.  

Så det er noget sludder at fremstille det som en overskudsforretning, mener han.

“Hvis man virkelig skulle gennemføre en forbedring på fem minutter for alle, ville det være et gigantisk underskud for samfundet,” lyder den kontante besked.

I forlængelse af regnestykket argumenterer Dansk Infrastruktur for, at man bør lægge en samlet plan for udbygningen af infrastrukturen herhjemme frem for de nuværende ad hoc-løsninger. Den pointe er Mogens Fosgerau til gengæld helt enig i.

Kortere rejsetid giver ikke længere arbejdstid

Ismir Mulalic, der er lektor ved DTU Management og Senior Fellow ved Kraks Fond, er heller ikke imponeret over analysen. Helt overordnet er ideen nemlig udtryk for en misforståelse af, hvordan infrastruktur og trængsel hænger sammen.

“Rent økonomisk vil det aldrig kunne betale sig at udrydde trængslen fuldstændig. For hvis vi udbygger infrastrukturen, så rejsetiden falder, får vi bare flere bilister, og så er vi lige vidt.”

Og mere konkret er en af forudsætningerne i Dansk Infrastrukturs analyse i direkte modstrid med internationale erfaringer.

“International forskning viser meget klart, at rejsetidsbesparelser i forbindelse med pendling ikke bliver omvekslet til øget arbejdsudbud,” siger Ismir Mulalic, der henviser til, at man i  Dansk Infrastrukturs analyse går ud fra, at halvdelen af rejsetidsbesparelsen bliver omsat til øget arbejdstid.


Ismir Mulalic, der er lektor ved DTU Management og Senior Fellow ved Kraks Fond.

Vores tyske naboer har eksempelvis oplevet, at en reduktion i rejsetiden ikke fik folk til at arbejde længere set over hele året.

“Erfaringen fra Tyskland er, at folk har tendens til at arbejde lidt længere de fleste dage, men til gengæld holder de så nogle hele fridage i løbet af året. Så alt i alt er arbejdsudbuddet nogenlunde konstant.”

Ismir Mulalic peger også på, at Dansk Infrastruktur mangler at inddrage alle de parametre, der skal til, hvis man vil undersøge, hvordan trængsel påvirker arbejdsudbuddet.

“Man skal være meget påpasselig med den slags konklusioner, for der er stor usikkerhed omkring dem. Skal man lave den slags beregninger er man nødt til at have boligpriser og lønninger med.”

Dansk Infrastruktur: Investeringer i infrastruktur er godt for samfundsøkonomien

Forskernes kritik får dog ikke formanden for Dansk Infrastruktur, Jesper Arkil, til at ryste på hånden. Han mener, at det er forkert at se udbygning af infrastrukturen som en udgift.

“Du får jo aktiver for pengene. Udgifter til forbedret infrastruktur skal ikke ses som en udgift, men som en investering, samfundet foretager,“ siger Jesper Arkil.

Så du mener godt, at man kan tale om en milliardindtægt, når man samlet set regner på, hvad det vil koster at få folk fem minutter hurtigere frem?

“Ja, bestemt. Det står ubestridt hen, at investeringer i infrastruktur, der kan forbedre fremkommeligheden, har et meget positivt samfundsøkonomisk afkast.”

Det er dog ikke helt så ubestridt en sandhed, som Jesper Arkil fremlægger det, siger økonomiprofessor Mogens Fosgerau.

“Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Der er masser af eksempler på projekter, der forbedrer fremkommeligheden, men ikke er samfundsøkonomisk rentable. Det kommer jo helt an på, hvad de koster i forhold til, hvor store gevinster man henter,” siger han.

Jesper Arkil erkender da også, at det langt fra er alle infrastrukturprojekter, der vil gavne statskassen.

“Man skal prioritere de projekter, hvor det samfundsøkonomiske afkast er positivt. Det er et godt sted at starte.”

Ingen dokumentation for længere arbejdsdag

TjekDet har også bedt Dansk Infrastruktur forholde sig til, at man blandt andet i Tyskland ikke kan konstatere, at tyskerne arbejder mere bare fordi, de kommer hurtigere på arbejde.

International forskningen viser, at det simpelthen ikke er rigtigt, når I går ud fra, at besparelsen på rejsetiden vil betyde, at folk arbejder mere.

“Der må jeg henvise til beregningerne. Vi synes, at en betragtning om, at en del af den sparede rejsetid vil blive brugt på arbejde, er rimelig,” svarer Jesper Arkil.

Men jeres tal kører jo i medierne lige nu. Burde I ikke have tjekket op på, hvad der sker, når man sparer tid på transporten til og fra arbejde?

“Jeg kan kun henvise til analysen.”

Slår man op i analysen, der er udarbejdet af Dansk Infrastruktur, som er en del af Dansk Byggeri, og læser metodeafsnittet, kan man se, at der ikke er videnskabeligt belæg for påstanden om, at folk vil bruge halvdelen af den sparede rejsetid på at arbejde.

“Det antages, at halvdelen af tiden anvendes på arbejde. Denne stigning kan så ganges på erhvervsindkomsten for at finde den årlige gevinst,” står der i rapporten.

Og analysechefen i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm, lægger da heller ikke skjul på, at der ikke findes dokumentation for, at halvdelen af den sparede tid vil blive brugt på arbejdet.

“Fordelingen mellem fritid og arbejde er en antagelse fra vores side. Det er ud fra, at hvis man for eksempel sparer fem minutter om dagen, så kommer man lidt hurtigere på arbejde (og arbejder dermed længere). Samtidig kommer man hurtigere hjem, og der får man så lidt mere fritid. Men det er naturligvis en antagelse, der kan diskuteres – og derfor har vi også lagt den åbent frem,” skriver han i en mail til TjekDet.

LÆS OGSÅ: Gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

LÆS OGSÅ: Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg?

LÆS OGSÅ: Danmark er ikke det eneste land med afgifter på elbiler

LÆS OGSÅ: Minister snydt af forkerte tal om danske biler

Forrige artikel Letbane kører af fakta-sporet: Kommunekassen får ikke milliardinvestering op til 20 gange igen Letbane kører af fakta-sporet: Kommunekassen får ikke milliardinvestering op til 20 gange igen Næste artikel  Dør du for tidligt af at drikke otte glas vin om ugen? Dør du for tidligt af at drikke otte glas vin om ugen?