Viser beregning, at danskere i fremtiden vil være en minoritet i Danmark?
Konsekvensen af indvandring til Danmark er, at danskerne kommer i mindretal inden næste århundredskifte, hævder debatindlæg. Beregningen bag påstanden er 15 år gammel og aldeles usikker.
Nikolaj Rodkjær Kristensen
Journalist
Søren Engelbrecht Mogensen
Researcher"Etniske danskere må med stor sikkerhed forventes at udgøre et mindretal i Danmark inden år 2100."
Sådan kan man læse i et debatindlæg på Fyens.dk, der er underskrevet af Henrik Elmelund fra Odense. Også netmediet Den Korte Avis har udgivet debatindlægget, og samme medie gentager påstanden i en artikel.
Det noget opsigtsvækkende fremtidsbillede er ifølge Henrik Elmelund konklusionen på en prognose, som lektor emeritus fra Københavns Universitet Hans Oluf Hansen har udarbejdet.
”Er dette blot tilnærmelsesvis i overensstemmelse med virkeligheden til den tid, er det en tragedie vel uden sidestykke i Danmarkshistorien,” skriver Henrik Elmelund i debatindlægget.
Artiklen fortsætter under billedet
Henrik Elmelunds debatindlæg i Den Korte Avis fra 23. september.
Men det er nu slet ikke sikkert, at "tragedien" bliver til virkelighed. Der er nemlig ikke tale om en egentlig prognose, men et 15 år gammelt regneeksempel, som man ikke skal lægge for meget i, lyder det fra ophavsmanden selv, Hans Oluf Hansen.
"Den omhandler en statisk konsekvensberegning af de kræfter, der omkring 2004 påvirkede befolkningsudviklingen. Det er et simpelt regneeksempel, jeg har lavet. Og det er blevet så misforstået og misbrugt lige siden,” siger lektoren.
Danmarks Statistik og forskningsinstitutionen DREAM, der laver de officielle befolkningsfremskrivninger, kommer desuden frem til en helt anden sammensætning af den danske befolkning i år 2100. Deres seneste fremskrivning forventer, at ved næste århundredeskifte vil være 3,7 danskere for hver indvandrer og efterkommer i Danmark. Her vil indvandrere og efterkommere altså udgøre 21,1 procent af befolkningen.
Berejst regnestykke har 15 år på bagen
Hans Oluf Hansen oplyser, at hans regneeksempel oprindeligt er udarbejdet til en artikel bragt i Berlingske i 2005.
Sidste år vakte regnestykket igen opmærksomhed, da Rasmus Jarlov (K) delte den dengang 13 år gamle Berlingske-artikel fra sin twitterprofil med ordene: ”et DK med danskere i mindretal rykker alligevel stadig nærmere hvert år”.
Senest har Hans Oluf Hansens regneeksempel så fundet vej til debatsiderne på Fyens.dk og Den Korte Avis, samt en artikel samme sted, der udlægger det som den ’dramatiske konsekvens’ af, at andelen af mennesker i Danmark med ikke-vestlig baggrund stiger.
Men ifølge Hans Oluf Hansen kan modellen ikke sige, om der i år 2100 er flere ikke-vestlige udlændinge, end der er danskere. Kategorierne 'vestlige' og 'ikke-vestlige' udlændinge indgår nemlig slet ikke i hans regneeksempel.
”Så, det kan den ikke, og det har aldrig været meningen,” siger Hans Oluf Hansen.
Regneeksempel er ikke en prognose
Hans Oluf Hansen påpeger, at der ikke er tale om en egentlig prognose. For prognoser indeholder typisk omfattende og komplicerede modeller og udregninger.
”Dét, jeg udførte omkring 2005 på foranledning af Berlingske, var et simpelt regneeksempel, ikke at forveksle med en befolkningsfremskrivning, endsige en befolkningsprognose,” skriver Hans Oluf Hansen i en mail.
”I en befolkningsprognose har man gjort mere ud af det,” forklarer han.
Regneeksemplet er derimod begrænset af, at Hans Oluf Hansen ikke havde alle relevante data til rådighed. Dermed bliver det en noget simplere fremskrivning baseret på nogle grove antagelser om, hvordan fremtiden vil arte sig. Set i det lys, undrer det lektoren, at hans beregning i dag stadig bliver trukket frem i lyset.
”Jeg er overrasket over, at man bliver ved med at køre i den beregning fra 2005 i stedet for at se på befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik. Det er dem, der har dataadgangen for at kunne lave ordentlige udredninger af de bevægelsesforudsætninger, som sådan nogle fremskrivninger eller prognoser beror på,” siger Hans Oluf Hansen.
I 2004 boede der ifølge Danmarks Statistik 5.397.640 personer i Danmark. 271.211 af disse havde udenlandsk statsborgerskab, mens 5.126.429 var danske statsborgere.
Hans Oluf Hansen antager så, at de godt fem millioner i gruppen af danske statsborger alle er etnisk danske. Dette kalder han selv en ”konservativ” antagelse, da gruppen kan indeholde personer af mange forskellige etniciteter for eksempel svenskere, tyrkere og amerikanere, der har fået dansk statsborgerskab forud for modellens udgangspunkt i år 2004.
De udenlandske statsborgere i den anden gruppe, antager han, er ikke-danske.
Modellen betragter så de to gruppers udvikling uafhængigt af hinanden. Det betyder blandt andet, at danskere og ikke-danskere ifølge modellen ikke får børn sammen, og at alle ikke-danskere vil forblive ikke-danskere i alle generationer fremover.
Gruppernes årlige fertilitet og dødelighed, samt indvandring til hver af grupperne, er beregnet som gennemsnit af, hvordan disse forhold så ud i en årrække op til udgangspunktet i 2004.
Da Hans Oluf Hansen opstillede sin model, fødte særligt ikke-vestlige kvinder væsentligt flere børn end danske kvinder. Desuden føder danske kvinder ikke tilstrækkeligt mange børn til på lang sigt at opretholde bestanden af ’danskere’.
Det var især den lavere fertilitetsrate blandt danske kvinder, samt fordi det i højere grad er ikke-danskere end af danskere, der indvandrer til Danmark, som fik Hans Oluf Hansen model til at vise, at gruppen af danskere på et tidspunkt ville blive mindre end gruppen af ikke-danskere.
Siden dengang har ikke-vestlige kvinders fertilitetskvotient nærmet sig danske kvinders.
Et spørgsmål om definitioner
De officielle befolkningsfremskrivninger bliver årligt udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med forskningsinstitutionen DREAM.
Ifølge den seneste fremskrivning fra maj i år, vil der i år 2100 være 7.228.787 personer i Danmark. 5.700.944 af disse vil være af dansk oprindelse, mens de resterende 1.527.843 udgøres af indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande.
Altså vil der i år 2100 være 3,7 danskere per indvandrer og efterkommer i Danmark.
Artiklen fortsætter under grafikken
Tilsyneladende afviger Hans Oluf Hansens regneeksempel dermed markant fra de officielle tal. Men det kan formentlig forklares med "definitoriske forskelle", lyder det fra Marianne Frank Hansen, der er souschef ved DREAM og er med til at udfærdige de officielle befolkningsfremskrivninger.
”Jeg vil tro, at forskellen mellem Hans Oluf Hanens fremskrivning og vores skal findes i forskellige afgrænsninger af begrebet dansk oprindelse og formodentlig vidt forskellige antagelser om indvandring, udvandring, fødsel og død,” siger hun.
I Hans Oluf Hansens model er etniske danskere de personer, der havde dansk statsborgerskab i 2004. De, der ikke havde dansk statsborgerskab i 2004, betragtes som ikke-danskere i alle generationer fremefter.
Hos Danmarks Statistik og DREAM arbejder man derimod med begrebet ’dansk oprindelse’. En person betragtes her som af dansk oprindelse, hvis vedkommende har mindst en forælder, der både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.
Det betyder, at børn af efterkommere vil være af dansk oprindelse, hvis en af barnets forældre har dansk statsborgerskab. Det muliggør – modsat Hans Oluf Hansen model - at senere generationer af ikke-danskere kan blive opgjort som danskere.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Dansk oprindelse: Person, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark.
Indvandrer: Person, der er født i udlandet og hvor ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis bare en af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark, defineres personen ikke som indvandrer men som af dansk oprindelse.
Efterkommer: Person, der er født i Danmark og hvor ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis bare en af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark, defineres personen ikke som efterkommer men som af dansk oprindelse. Skifter en efterkommer til dansk statsborgerskab vil dennes børn blive opgjort som dansk oprindelse.
Kilde: Danmarks Statistik
Ifølge Hans Oluf Hansen vil de antagelser, man opstiller, altid kunne diskuteres. For eksempel tager hans model det udgangspunkt, at der slet ikke sker integration mellem grupperne af danskere og ikke-danskere.
”Det er sikkert en urealistisk antagelse. Det kommer an på, hvad man forstår ved en dansker, og hvornår man kan siges at være integreret. Det kan ikke besvares entydigt. Men man kan opstille en model, som jeg har gjort, og lægge antagelserne frem. Om de er realistiske eller ej, overlader jeg til enhver anden at tage stilling til,” siger Hans Oluf Hansen.
”Men der er forskel på dét og på at tage det til indtægt, som om det var en spådom,” slår han fast.
Svært at vurdere fremtiden
Heller ikke de officielle fremskrivninger er et perfekt billede på fremtiden, understreger Marianne Frank Hansen fra DREAM.
Eksempelvis viste DREAM's befolkningsfremskrivning fra 2004, at der i år - altså 2019 – ville være 5,392 millioner mennesker i Danmark, heraf 4,756 millioner danskere og 636.000 indvandrere og efterkommere.
Men da kalenderbladet 1. januar viste 2019 - altså 15 år senere - var der 5.806.000 mennesker i Danmark, altså godt 400.000 flere end DREAM havde fremskrevet 15 år tidligere. Befolkningen bestod ved årets begyndelse af 5.012.000 personer med dansk oprindelse og 794.000 indvandrere og efterkommere.
Artiklen fortsætter under grafikken
”Når man laver befolkningsfremskrivninger, tager man typisk udgangspunkt i de seneste historiske tendenser, men man ved jo godt, at der potentielt kommer nogle ændringer,” siger Marianne Frank Hansen.
Særligt vurderingen af indvandring til landet er behæftet med stor usikkerhed, oplyser hun. Det skyldes, at det er et politisk reguleret område, der også i høj grad afhænger af, hvad der sker i verden omkring os, hvilket de seneste års flygtningekrise er et eksempel på.
Samtidig vil der i perioder med højkonjunktur komme flere indvandrere hertil for arbejde, oplyser Marianne Frank Hansen.
“Selv om man laver en ‘rigtig’ fremskrivning frem for en eksempelberegning, skal der ikke meget variation i forudsætningerne til før man opnår et andet resultat på den lange sigt,” siger hun.
”Vi kan se, at der fra år til år kan ske ret markante ændringer. Det er ikke altid klart, om der er tale om midlertidige eller permanente ændringer, og det gør det vanskeligt at lave en eksakt fremskrivning bare ti år ud i fremtiden,” fastslår Marianne Frank Hansen.
Usikkerheden vokser, jo længere frem i tiden, man laver fremskrivningen, oplyser hun. Alligevel giver det ifølge Marianne Frank Hansen mening at skønne over udviklingen mange år ud i fremtiden, da vurderingen kan anvendes til at identificere de mere uundgåelige langsigtede udfordringer, som eksempelvis befolkningens aldring. Dermed har man fra politisk hold mulighed for at handle rettidigt.
Elmelund: Beklager, hvis jeg har tolket forkert
TjekDet har spurgt Henrik Elmelund, der har forfattet debatindlæggene i Den Korte Avis og på Fyens.dk, hvorfor han omtaler et 15 år gammelt regneeksempel, som ifølge manden bag skal tages med store forbehold.
Henrik Elmelund forklarer, at han troede, der var tale om nye beregninger, da Hans Oluf Hansen havde tilsendt ham en note, som er udarbejdet i 2018, om beregningerne.
Henrik Elmelund har efter eget udsagn forstået Hans Oluf Hansens beregning sådan, at netop ikke-vestlige indvandrere vil udgøre et flertal af befolkningen i år 2100. Da TjekDet gør ham opmærksom på, at beregningen ikke siger noget specifikt om ikke-vestlige indvandrere, beklager han fejlen.
“Det kan godt være, det han (Hans Oluf Hansen, red.) har skrevet, er tolket forkert fra min side. Det er ikke bevidst. Hvis notatet er fortolket forkert, skal jeg da beklage,” siger Henrik Elmelund.
Hvordan kan det være, du ikke forholder dig til den officielle befolkningsfremskrivning, som Danmarks Statistik laver?
“Ved Danmarks Statistik bliver man regnet for dansker, hvis man er født i en familie, hvor faren eller moren er dansk statsborger (og født i Danmark, red.). Men man kan jo stadig være muslim. Og for mig er det islam, der er problemet, det er ikke den enkelte muslim. Jeg kan ikke se, hvordan man kan basere et moderne vestligt samfund på islam.”
Men Danmarks Statistik opgør ikke folk på deres religion.
“Præcis. Jeg har spurgt Danmark Statistik, om de ikke vil komme med nogle tal, så vi kan forholde os til dem. Men nej, de opgør ikke befolkningen på religion.”
