Zenia Stampes ‘terror i Malmö’ var ikke terror

I sidste uge sendte Zenia Stampe (R) en bredside af sted mod de danske medier, fordi de ikke havde dækket et ‘terrorangreb’ mod en gruppe demonstrerende irakere i Malmö. Men angrebet var ikke terrorisme, siger både svensk politi og svensk forsker i strafferet.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 

Fakta


tjekdet tjek det påstand

Det var terror, da en 22-årig kørte sin bil ind i en demonstration i Malmö

Kilde: Zenia Stampe på Facebook.

td_falsk_men tjekdet tjek det

Der var - juridisk set - ikke tale om terrorisme, slår svensk politi og svensk ekspert i strafferet fast. Men begrebet kan måske anvendes bredere

Det Radikale folketingsmedlem Zenia Stampe (R) gik forleden til tasterne på Facebook og kritiserede de danske medier for ikke at dække en episode, hvor en 22-årig kørte sin bil ind i en demonstration i den svenske by Malmö. I opslaget kaldte hun hændelsen for ‘terror’, men det var det ikke i juridisk forstand, slår svenske myndigheder fast.

På Facebook beskrev den Radikale værdiordfører hændelsen således.

“Terror i Malmö. En 22-årig mand kørte sin bil direkte ind i en demonstration. ”Vi oplevede, at han forsøgte at ramme os. Bilen kørte i høj fart mod os,” siger et vidne, der var på stedet. Manden sprøjtede peberspray på en række mennesker og havde to knive på sig. Men det lykkedes at overmande ham og efterfølgende anholde ham.”

Efterfølgende kritiserede Stampe medierne, som efter hendes mening undlod at dække angrebet, fordi gerningsmanden var svensk nazist og ofrene udlændinge.

“Har du hørt om det? Ikke? Det er nok fordi, at manden var nazist, og hans ofre var udlændinge. Det er nok derfor, at ingen danske medier har skrevet om det. Forestil dig lige, hvis det havde været omvendt. Del gerne, hvis du er enig i, at det er underligt, at pressen ikke behandler terrorangreb ligeligt,” lød Zenia Stampes opsang.

Opslaget er delt mere end 2600 gange.

Det var ikke terror

Men selvom der er tale om et forløb, der minder om de terrorangreb, vi har set flere steder i Europa de seneste år, behandler svensk politi ikke angrebet som terrorisme.

Anklagemyndigheden i Malmø fortæller til TjekDet, at den 22-årige gerningsmand er sigtet for at skade andre og for at udsætte andre for fare. Sagen har tilmed været markeret som en mulig hadforbrydelse, men anklagemyndigheden har endnu ikke besluttet, hvorvidt de i sidste ende vil tage dette forhold med i sagen.

Baseret på, hvad svenske medier, blandt andet Dagens Nyheter og Sydsvenskan, skriver om sagen, kom ingen mennesker alvorligt til skade under hændelsen. Den 22-årige påkørte plakater og skilte, som var sat fast i jorden. Bilen endte med at køre ind i et træ og sidde fast.

Den 22-årige blev anholdt på stedet og løsladt efter politiets forhør.

Det svenske politis beslutning om ikke at efterforske sagen som et terroranslag bakkes op af Sverker Jönsson, lektor i strafferet ved Lunds Universitet. Sverker Jönsson har sat sig ind i sagen ved at læse mediernes gengivelser af forløbet.

“Det, den 22-årige har gjort, kan aldrig være terrorisme i Sverige. Den svenske lovgivning definerer terrorhandlinger som noget, der alvorligt kan skade en stat,” siger han og uddyber:

“Derudover skal hensigten med handlingen være at indgyde frygt i en bestemt befolkning eller befolkningsgruppe, eller ulovligt forsøge at tvinge offentlige myndigheder til at træffe bestemte afgørelser eller alvorligt destabilisere eller ødelægge grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.”

Når den svenske strafferetsekspert kigger på sagen, er han ikke det mindste i tvivl om, at der ikke er tale om et terroranslag.

“Den 22-årige har ødelagt plakater, ikke skadet eller truet staten. Juridisk set kan det aldrig være terrorisme,” slår Sverker Jönsson fast.

Stampe: Terror er en bred betegnelse

Det var altså ikke terror i juridisk forstand, da den 22-årige kørte sin bil ind i demonstrationen. Alligevel fastholder Zenia Stampe, at der er tale om terror.

Zenia Stampe, hvorfor kalder du det terror i dit opslag, når myndigheder og eksperter mener, at det ikke er terror?

“Vi har det seneste år set flere terrorangreb i Europa, hvor gerningsmanden har brugt samme fremgangsmåde, og det ville derfor sende et underligt signal, hvis vi denne gang kaldte det noget andet end terror. Men ordet terror bliver jo brugt ret bredt i den politiske debat,” skriver Zenia Stampe i en mail til TjekDet. Da Zenia Stampe i øjeblikket er udenlands, har det ikke været muligt at stille opfølgende spørgsmål.

På den ene side fastholder den radikale værdiordfører, at terrorbegrebet bruges bredt i den politiske debat, men på den anden side, mener hun, at det er vigtigt at være konsekvent i brugen af begrebet.

“Det vigtigste er, at vi er konsekvente i vores sprogbrug, så vi ikke kun bruger ordet terror, når gerningsmanden er muslim.”

Zenia Stampe skriver i sit opslag, at medierne ikke har dækket sagen, fordi “manden var nazist, og hans ofre var udlændinge”.

Hvilken indflydelse på mediernes dækning mener du det har, at manden er nazist?

“Det er lige meget, at han er nazist. Pointen er, at han er svensker, og at hans ofre er udlændinge, og at det ikke skaber lige så meget opmærksomhed, som hvis det var omvendt.”

Zenia Stampe har tidligere kritiseret både politikere og medier for at skabe panik og puste til frygten, fordi terrorangreb får så meget omtale og dækning i Danmark. Denne gang retter værdiordføreren kritik mod medierne for ikke at dække den 22-åriges ugerninger.

Hvorfor kritiserer du nu medierne for manglende dækning, når du før har gjort det modsatte?

“Jeg synes, vi skal være meget påpasselige med at skabe panik og puste til frygten, men det går ikke, at vi har dobbelte standarder, hvor vi eksponerer nogle angreb, mens vi fortier andre afhængigt af gerningsmandens og ofrenes baggrund. Det er lige præcis den forskelsbehandling, som det er mit ærinde at skabe opmærksomhed om og bekæmpe.”

 

Forrige artikel Debat om sygehusene er fyldt med fejl Debat om sygehusene er fyldt med fejl Næste artikel Er rumænske tiggere multi-kriminelle? Er rumænske tiggere multi-kriminelle?
FIK DU LÆST? Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

FIK DU LÆST? Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk: Et ældgammelt kædebrev er nu igen i omløb på Facebook. Her opfordres du til at dele en juridisk tekst. Ellers vil det sociale medie i morgen gøre dine billeder tilgængelige for hele verden. Men påstanden er noget pjat. Og i øvrigt er den juridiske tekst i kædebrevet intet værd.

Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Journalist og forfatter, Jørgen Leth, har investeret store summer i en platform, der skal hjælpe danske familiers økonomi. Sådan lyder en historie i en falsk artikel, der lige nu florerer internettet. Men artiklen er blot seneste udgave af en lang række om kendte danskere. 

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd.