Zenia Stampes ‘terror i Malmö’ var ikke terror

I sidste uge sendte Zenia Stampe (R) en bredside af sted mod de danske medier, fordi de ikke havde dækket et ‘terrorangreb’ mod en gruppe demonstrerende irakere i Malmö. Men angrebet var ikke terrorisme, siger både svensk politi og svensk forsker i strafferet.

 

Fakta


tjekdet tjek det påstand

Det var terror, da en 22-årig kørte sin bil ind i en demonstration i Malmö

Kilde: Zenia Stampe på Facebook.

td_falsk_men tjekdet tjek det

Der var - juridisk set - ikke tale om terrorisme, slår svensk politi og svensk ekspert i strafferet fast. Men begrebet kan måske anvendes bredere

Det Radikale folketingsmedlem Zenia Stampe (R) gik forleden til tasterne på Facebook og kritiserede de danske medier for ikke at dække en episode, hvor en 22-årig kørte sin bil ind i en demonstration i den svenske by Malmö. I opslaget kaldte hun hændelsen for ‘terror’, men det var det ikke i juridisk forstand, slår svenske myndigheder fast.

På Facebook beskrev den Radikale værdiordfører hændelsen således.

“Terror i Malmö. En 22-årig mand kørte sin bil direkte ind i en demonstration. ”Vi oplevede, at han forsøgte at ramme os. Bilen kørte i høj fart mod os,” siger et vidne, der var på stedet. Manden sprøjtede peberspray på en række mennesker og havde to knive på sig. Men det lykkedes at overmande ham og efterfølgende anholde ham.”

Efterfølgende kritiserede Stampe medierne, som efter hendes mening undlod at dække angrebet, fordi gerningsmanden var svensk nazist og ofrene udlændinge.

“Har du hørt om det? Ikke? Det er nok fordi, at manden var nazist, og hans ofre var udlændinge. Det er nok derfor, at ingen danske medier har skrevet om det. Forestil dig lige, hvis det havde været omvendt. Del gerne, hvis du er enig i, at det er underligt, at pressen ikke behandler terrorangreb ligeligt,” lød Zenia Stampes opsang.

Opslaget er delt mere end 2600 gange.

Det var ikke terror

Men selvom der er tale om et forløb, der minder om de terrorangreb, vi har set flere steder i Europa de seneste år, behandler svensk politi ikke angrebet som terrorisme.

Anklagemyndigheden i Malmø fortæller til TjekDet, at den 22-årige gerningsmand er sigtet for at skade andre og for at udsætte andre for fare. Sagen har tilmed været markeret som en mulig hadforbrydelse, men anklagemyndigheden har endnu ikke besluttet, hvorvidt de i sidste ende vil tage dette forhold med i sagen.

Baseret på, hvad svenske medier, blandt andet Dagens Nyheter og Sydsvenskan, skriver om sagen, kom ingen mennesker alvorligt til skade under hændelsen. Den 22-årige påkørte plakater og skilte, som var sat fast i jorden. Bilen endte med at køre ind i et træ og sidde fast.

Den 22-årige blev anholdt på stedet og løsladt efter politiets forhør.

Det svenske politis beslutning om ikke at efterforske sagen som et terroranslag bakkes op af Sverker Jönsson, lektor i strafferet ved Lunds Universitet. Sverker Jönsson har sat sig ind i sagen ved at læse mediernes gengivelser af forløbet.

“Det, den 22-årige har gjort, kan aldrig være terrorisme i Sverige. Den svenske lovgivning definerer terrorhandlinger som noget, der alvorligt kan skade en stat,” siger han og uddyber:

“Derudover skal hensigten med handlingen være at indgyde frygt i en bestemt befolkning eller befolkningsgruppe, eller ulovligt forsøge at tvinge offentlige myndigheder til at træffe bestemte afgørelser eller alvorligt destabilisere eller ødelægge grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.”

Når den svenske strafferetsekspert kigger på sagen, er han ikke det mindste i tvivl om, at der ikke er tale om et terroranslag.

“Den 22-årige har ødelagt plakater, ikke skadet eller truet staten. Juridisk set kan det aldrig være terrorisme,” slår Sverker Jönsson fast.

Stampe: Terror er en bred betegnelse

Det var altså ikke terror i juridisk forstand, da den 22-årige kørte sin bil ind i demonstrationen. Alligevel fastholder Zenia Stampe, at der er tale om terror.

Zenia Stampe, hvorfor kalder du det terror i dit opslag, når myndigheder og eksperter mener, at det ikke er terror?

“Vi har det seneste år set flere terrorangreb i Europa, hvor gerningsmanden har brugt samme fremgangsmåde, og det ville derfor sende et underligt signal, hvis vi denne gang kaldte det noget andet end terror. Men ordet terror bliver jo brugt ret bredt i den politiske debat,” skriver Zenia Stampe i en mail til TjekDet. Da Zenia Stampe i øjeblikket er udenlands, har det ikke været muligt at stille opfølgende spørgsmål.

På den ene side fastholder den radikale værdiordfører, at terrorbegrebet bruges bredt i den politiske debat, men på den anden side, mener hun, at det er vigtigt at være konsekvent i brugen af begrebet.

“Det vigtigste er, at vi er konsekvente i vores sprogbrug, så vi ikke kun bruger ordet terror, når gerningsmanden er muslim.”

Zenia Stampe skriver i sit opslag, at medierne ikke har dækket sagen, fordi “manden var nazist, og hans ofre var udlændinge”.

Hvilken indflydelse på mediernes dækning mener du det har, at manden er nazist?

“Det er lige meget, at han er nazist. Pointen er, at han er svensker, og at hans ofre er udlændinge, og at det ikke skaber lige så meget opmærksomhed, som hvis det var omvendt.”

Zenia Stampe har tidligere kritiseret både politikere og medier for at skabe panik og puste til frygten, fordi terrorangreb får så meget omtale og dækning i Danmark. Denne gang retter værdiordføreren kritik mod medierne for ikke at dække den 22-åriges ugerninger.

Hvorfor kritiserer du nu medierne for manglende dækning, når du før har gjort det modsatte?

“Jeg synes, vi skal være meget påpasselige med at skabe panik og puste til frygten, men det går ikke, at vi har dobbelte standarder, hvor vi eksponerer nogle angreb, mens vi fortier andre afhængigt af gerningsmandens og ofrenes baggrund. Det er lige præcis den forskelsbehandling, som det er mit ærinde at skabe opmærksomhed om og bekæmpe.”

 

Forrige artikel Den tyske regering faktatjekker Donald Trump Den tyske regering faktatjekker Donald Trump Næste artikel Er rumænske tiggere multi-kriminelle? Er rumænske tiggere multi-kriminelle?
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.