Zenia Stampes ‘terror i Malmö’ var ikke terror

I sidste uge sendte Zenia Stampe (R) en bredside af sted mod de danske medier, fordi de ikke havde dækket et ‘terrorangreb’ mod en gruppe demonstrerende irakere i Malmö. Men angrebet var ikke terrorisme, siger både svensk politi og svensk forsker i strafferet.

 

Fakta


tjekdet tjek det påstand

Det var terror, da en 22-årig kørte sin bil ind i en demonstration i Malmö

Kilde: Zenia Stampe på Facebook.

td_falsk_men tjekdet tjek det

Der var - juridisk set - ikke tale om terrorisme, slår svensk politi og svensk ekspert i strafferet fast. Men begrebet kan måske anvendes bredere

Det Radikale folketingsmedlem Zenia Stampe (R) gik forleden til tasterne på Facebook og kritiserede de danske medier for ikke at dække en episode, hvor en 22-årig kørte sin bil ind i en demonstration i den svenske by Malmö. I opslaget kaldte hun hændelsen for ‘terror’, men det var det ikke i juridisk forstand, slår svenske myndigheder fast.

På Facebook beskrev den Radikale værdiordfører hændelsen således.

“Terror i Malmö. En 22-årig mand kørte sin bil direkte ind i en demonstration. ”Vi oplevede, at han forsøgte at ramme os. Bilen kørte i høj fart mod os,” siger et vidne, der var på stedet. Manden sprøjtede peberspray på en række mennesker og havde to knive på sig. Men det lykkedes at overmande ham og efterfølgende anholde ham.”

Efterfølgende kritiserede Stampe medierne, som efter hendes mening undlod at dække angrebet, fordi gerningsmanden var svensk nazist og ofrene udlændinge.

“Har du hørt om det? Ikke? Det er nok fordi, at manden var nazist, og hans ofre var udlændinge. Det er nok derfor, at ingen danske medier har skrevet om det. Forestil dig lige, hvis det havde været omvendt. Del gerne, hvis du er enig i, at det er underligt, at pressen ikke behandler terrorangreb ligeligt,” lød Zenia Stampes opsang.

Opslaget er delt mere end 2600 gange.

Det var ikke terror

Men selvom der er tale om et forløb, der minder om de terrorangreb, vi har set flere steder i Europa de seneste år, behandler svensk politi ikke angrebet som terrorisme.

Anklagemyndigheden i Malmø fortæller til TjekDet, at den 22-årige gerningsmand er sigtet for at skade andre og for at udsætte andre for fare. Sagen har tilmed været markeret som en mulig hadforbrydelse, men anklagemyndigheden har endnu ikke besluttet, hvorvidt de i sidste ende vil tage dette forhold med i sagen.

Baseret på, hvad svenske medier, blandt andet Dagens Nyheter og Sydsvenskan, skriver om sagen, kom ingen mennesker alvorligt til skade under hændelsen. Den 22-årige påkørte plakater og skilte, som var sat fast i jorden. Bilen endte med at køre ind i et træ og sidde fast.

Den 22-årige blev anholdt på stedet og løsladt efter politiets forhør.

Det svenske politis beslutning om ikke at efterforske sagen som et terroranslag bakkes op af Sverker Jönsson, lektor i strafferet ved Lunds Universitet. Sverker Jönsson har sat sig ind i sagen ved at læse mediernes gengivelser af forløbet.

“Det, den 22-årige har gjort, kan aldrig være terrorisme i Sverige. Den svenske lovgivning definerer terrorhandlinger som noget, der alvorligt kan skade en stat,” siger han og uddyber:

“Derudover skal hensigten med handlingen være at indgyde frygt i en bestemt befolkning eller befolkningsgruppe, eller ulovligt forsøge at tvinge offentlige myndigheder til at træffe bestemte afgørelser eller alvorligt destabilisere eller ødelægge grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.”

Når den svenske strafferetsekspert kigger på sagen, er han ikke det mindste i tvivl om, at der ikke er tale om et terroranslag.

“Den 22-årige har ødelagt plakater, ikke skadet eller truet staten. Juridisk set kan det aldrig være terrorisme,” slår Sverker Jönsson fast.

Stampe: Terror er en bred betegnelse

Det var altså ikke terror i juridisk forstand, da den 22-årige kørte sin bil ind i demonstrationen. Alligevel fastholder Zenia Stampe, at der er tale om terror.

Zenia Stampe, hvorfor kalder du det terror i dit opslag, når myndigheder og eksperter mener, at det ikke er terror?

“Vi har det seneste år set flere terrorangreb i Europa, hvor gerningsmanden har brugt samme fremgangsmåde, og det ville derfor sende et underligt signal, hvis vi denne gang kaldte det noget andet end terror. Men ordet terror bliver jo brugt ret bredt i den politiske debat,” skriver Zenia Stampe i en mail til TjekDet. Da Zenia Stampe i øjeblikket er udenlands, har det ikke været muligt at stille opfølgende spørgsmål.

På den ene side fastholder den radikale værdiordfører, at terrorbegrebet bruges bredt i den politiske debat, men på den anden side, mener hun, at det er vigtigt at være konsekvent i brugen af begrebet.

“Det vigtigste er, at vi er konsekvente i vores sprogbrug, så vi ikke kun bruger ordet terror, når gerningsmanden er muslim.”

Zenia Stampe skriver i sit opslag, at medierne ikke har dækket sagen, fordi “manden var nazist, og hans ofre var udlændinge”.

Hvilken indflydelse på mediernes dækning mener du det har, at manden er nazist?

“Det er lige meget, at han er nazist. Pointen er, at han er svensker, og at hans ofre er udlændinge, og at det ikke skaber lige så meget opmærksomhed, som hvis det var omvendt.”

Zenia Stampe har tidligere kritiseret både politikere og medier for at skabe panik og puste til frygten, fordi terrorangreb får så meget omtale og dækning i Danmark. Denne gang retter værdiordføreren kritik mod medierne for ikke at dække den 22-åriges ugerninger.

Hvorfor kritiserer du nu medierne for manglende dækning, når du før har gjort det modsatte?

“Jeg synes, vi skal være meget påpasselige med at skabe panik og puste til frygten, men det går ikke, at vi har dobbelte standarder, hvor vi eksponerer nogle angreb, mens vi fortier andre afhængigt af gerningsmandens og ofrenes baggrund. Det er lige præcis den forskelsbehandling, som det er mit ærinde at skabe opmærksomhed om og bekæmpe.”

 

Forrige artikel Den tyske regering faktatjekker Donald Trump Den tyske regering faktatjekker Donald Trump Næste artikel Er rumænske tiggere multi-kriminelle? Er rumænske tiggere multi-kriminelle?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.