Fakta: Mange elektrikere og vvs’ere kan matche akademikeres løn
Indkomstfordeling målt i procent for faglærte og personer med lang videregående uddannelse (LVU) målt i erhvervsindkomst, i hhv. 1995 og 2021.
Emma Brethvad Sunesen
redaktionsassistentSelvom Danmark mangler faglært arbejdskraft, tager stadig færre unge en erhvervsuddannelse. Økonomisk set kan det ellers give fin mening at vælge en karriere som elektriker, tømrer eller vvs’er. En ny analyse fra Kraka viser, at faglærte haler ind på akademikernes lønniveau. I 1995 var det 45 procent af de faglærte og folk med lang videregående uddannelse, der tjente det samme. Godt 25 år senere – i 2021 – gjaldt det for 58 procent. Kigger man på indkomstfordelingen for de to grupper, så tjener akademikerne dog stadigvæk mere end de faglærte. Som faglært skal man være blandt nogle af de bedst betalte for at nå op på medianlønnen hos en akademiker. Men hvor man i 1995 skulle være i den 94. percentil, så skal man nu kun være i den 87. percentil. Medianindkomsten for faglærte er altså steget markant. Der er dog stor forskel internt i gruppen af faglærte. Mens man som elektriker og vvs’er skal være blandt de 25 procent bedst betalte for at kunne måle sig med medianlønnen hos en person med en lang videregående uddannelse, så skal man som sosu-hjælper toppe lønniveauet. Det vurderes, at udviklingen skyldes den stigende efterspørgsel på faglært arbejdskraft, og at de faglærtes løn i højere grad end akademikeres bliver påvirket af konjunkturer.