Uffe_interview

INTERVIEW

“Vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op”

Den største udfordring for at skabe et bæredygtigt samfund er psykologisk, fordi privatforbrug stadig betyder alt for meget for folks livsglæde, siger Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk.

Det er et dilemma, Uffe Elbæk kun kender alt for godt selv. Den personlige glæde ved at shoppe nye ting sat overfor bevidstheden om, at verdens overforbrug skal tøjles, hvis ikke klimaforandringer skal gøre jorden ubeboelig for fremtidige generationer.

“Den ligning, vi forsøger at løse, er kort sagt, at vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op. Det er en kæmpe, kæmpe udfordring, fordi glæden ved at købe nye ting er så fundamental i vores psykologi. Jeg har selv lige været inde og købe en T-shirt her rundt om hjørnet, og jeg blev jo glad for at købe den nye T-shirt, og jeg glæder mig til at tage den på,” siger Uffe Elbæk, da Mandag Morgen møder ham på en café i København.

“Sådan vil det også være fremover. Men samtidig bliver vi nødt til at forstå, at hvis hele verden havde det samme forbrug som os her i Danmark, så ville vi have brug for en klode, der var 3,6 gange større. Det hænger jo ikke sammen, og det regnestykke kan folk jo godt forstå. Men det er svært, fordi vi historisk har bundet så meget mening og livsglæde op på at forbruge,” siger Uffe Elbæk.

Det er dog så småt ved at ændre sig herhjemme og i andre rige lande, hvor der samlet set er værdier nok til, at folk kan have et godt liv. Men alligevel er vi låst fast i en økonomisk og politisk tænkning, der prioriterer økonomisk vækst over alt andet.

Derfor foreslår Alternativet at indføre et nyt nationalregnskab med 18 indikatorer, der nuanceret opgør udviklingen i samfundet på tre forskellige bundlinjer: en økonomisk, en social og en grøn.

“Det, vi har tal for, det taler vi om, så derfor er det afgørende, at vi finder bedre tal at måle samfundsudviklingen på end BNP, så det kan klargøre, at tingene hænger sammen på tværs af de tre bundlinjer. Det er den helhedstænkning, der er afgørende for, om vi samlet set kan måle på, om Danmark bevæger sig i den rigtige retning, og om vi får et samfund, som er i balance,” siger Uffe Elbæk.

Ikke vendetta mod BNP

De fleste økonomer er vel enige om, at BNP har sine mangler. Så hvorfor denne vendetta mod BNP?

“Det er ikke en vendetta mod BNP. Men selv ham der opfandt BNP, startede jo faktisk også med at sige, at man skal passe på med at gøre BNP til et mål for, om samfundsudviklingen er god eller ej. Alligevel er det sådan, det bliver brugt i den politiske debat i dag, når vi hele tiden fokuserer på, om BNP går op eller ned.”

Hvad er det så et opgør med?

“Det her er et opgør med hele den neoliberale økonomiske tænkning, og ikke mindst det menneskesyn, der ligger bag. Vi ønsker virkelig at ændre det mindset, der ikke bare dominerer på Christiansborg men også i vore egne hoveder og tilsiger, at økonomisk vækst er formålet med politik i stedet for et middel,” siger Uffe Elbæk.

Hvem er det så, du sigter efter med den kritik?

“Jeg tænker på, at de sidste 30 år har været domineret af hele den neoliberale økonomiske tænkning, der politisk blev bakket op af bl.a. Thatcher og Reagan og med dem også en tænkning om at deregulere og sætte markedet frit for at skabe vækst. For med det skete der også en enorm individualisering, som vi stadig kan se påvirker folks forestillinger om verden. Den måde man f.eks. diskuterede arbejdsløshed på, da jeg var ung i 1970’erne, der var der tale om et samfundsproblem. I dag er arbejdsløshed nærmest blevet et individuelt problem, som man bare må tage sig sammen for at løse selv.”

Hvordan bogføres ren luft?

Så problemet er ikke BNP i sig selv?

“Problemet med BNP er de ting, det ikke måler. Bobby Kennedy spurgte f.eks. engang, hvordan man bogfører ren luft? Og der er også mange andre sider af menneskelivet, hvor BNP ikke opfanger værdi, f.eks. sådan noget som frivilligt arbejde. BNP har sine helt klare begrænsninger. Og derfor er vores alternative BNP et forsøg på at komme med et bedre bud på relationen mellem det sociale, miljø og det økonomiske i samfundsudviklingen. Det er ikke et forsøg på at hælde BNP helt ned af brættet.”

Hvorfor har I så slet ikke BNP med som delmål på den økonomiske bundlinje?

“Det har vi virkelig også diskuteret. Men vi vurderede bare i sidste ende, at de indikatorer, vi har valgt for den økonomiske bundlinje, siger meget mere om, hvorvidt vi har en bæredygtig økonomisk udvikling eller ej. Hvis man skaber mange gode nye job, er det jo en god indikator for, om der er dynamik i samfundet, men det er jo kun godt, hvis det ikke skyldes øget ulighed, og derfor er lighed også en hovedindikator på den økonomiske bundlinje.”

Skal vi så helt opgive at skabe mere økonomisk vækst?

“Nej, men vi har en distinktion mellem kvantitativ og kvalitativ vækst. Det, vi gerne vil have, er kvalitativ vækst. Vi ønsker ikke vækst, hvis den er båret frem af alle mulige lavtlønsjob. Men samtidig tror vi benhårdt på, at vi i det hele taget skal være et mere entreprenant samfund, og vi vil derfor rigtig gerne fremme iværksætteri. Vi ser bare ikke en modsætning mellem at være et entreprenant samfund og være et lige og bæredygtigt samfund. Tværtimod er det vigtigt for bæredygtigheden af vores samfund, at vi begynder at producere og forbruge meget klogere.”

“Med de enorme klimaudfordringer og de sociale problemer, der er i hele verden i dag, mener vi sådan set, at vi har virkeligheden på vores side. Jo før vi kan komme i gang med en seriøs bæredygtig omstilling af Danmark, jo bedre.”

LÆS OGSÅ: Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri