Hver tredje i Østeuropa og Centralasien er konstant fyringstruet

37 mio. mennesker i østeuropæiske og centralasiatiske lande sidder i så usikre job, at regionens velfærdssystemer er under hårdt pres. Samtidig står landene over for en næsten uoverkommelig opgave med at løfte de generelle levevilkår.

En tredjedel af arbejdsstyrken i de østeuropæiske og centralasiatiske lande er i så usikre job, at de sociale systemer er i fare for at bryde sammen. Det fremgår af den nye rapport Progress at Risk fra FN’s Udviklingsprogram, UNDP.

Det gælder blandt andet i lande som Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Bosnien-Herzegovina, Georgien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Makedonien, Moldova, Serbien, Tadsjikistan, Turkmenistan, Tyrkiet og Ukraine.

Mens op imod 90 mio. af en samlet befolkning på 230 mio. mennesker i Østeuropa, Tyrkiet og Centralasien har sluttet sig til middelklassen siden år 2000, hviler der nu en konstant dyne af jobusikkerhed over den nye middelklasse og de mindre velstillede. Samtidig har de decideret fattige og øvrige udsatte befolkningsgrupper svært ved at rykke op i de sociale klasser, skriver UNDP.

I år 2000 var der i landene samlet set 142 mio. fattige og på anden måde udsatte mennesker. 13 år senere udgjorde den samme gruppe omkring 76 mio.

Arbejdsmarkederne i området er presset, fordi virksomhederne kæmper med lave afsætningspriser og langsom vækst i EU og Rusland.

Det gør det samtidig svært for staterne at sikre befolkningerne adgang til basale ydelser som sundhed og uddannelse.

I lande som Georgien, Albanien og Azerbaijan er det over halvdelen af alle beskæftigede, der har så usikre ansættelsesforhold, at de kan stå på gaden hvert øjeblik. Ifølge tal fra den internationale arbejdsorganisation ILO, der er FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, ser det bedst ud i Hviderusland, hvor kun to pct. af de beskæftigede har usikre job.

Kvinder, migrantarbejdere, unge og etniske minoriteter, såsom romaerne, er særligt udsatte for at falde bagud.

LÆS OGSÅ: De nye økonomier erobrer Fortune Global 500

For eksempel er kvinder i nogle lande markant mindre repræsenteret på arbejdsmarkedet end mænd. Men samtidig udfører kvinder 2,5 gange mere ulønnet arbejde i hjemmet. Desuden er AIDS-relaterede dødsfald tredoblet i løbet af de sidste 15 år, bl.a. fordi forebyggelse og behandling ikke er nået ud til de mest marginaliserede grupper.

Kønsgabet på de enkelte landes arbejdsmarkeder er størst i Tyrkiet, hvor der er 46 pct.points forskel på andelen af kvinder og mænd, der er i job - færrest kvinder, flest mænd.

"Mange lande i denne region plejede at nyde relativ stor jobsikkerhed, fri og universel adgang til sociale ydelser og mindre ulighed mellem mænd og kvinder. Men med den stigende sårbarhed og sociale eksklusion, er de begyndt at afspejle samfund i andre dele af verden," siger Cihan Sultanoglu, direktør for UNDP’s regionale kontor for Østeuropa, i en pressemeddelelse om rapporten.

Stor forskel på indkomstfordelingen i Georgien og Tyrkiet

Uligheden i de enkelte lande kan blandt andet aflæses i indkomstfordelingen, der kan måles ved hjælp af såkaldte Ginikoefficienter, der er opkaldt efter den italienske samfundsforsker og statistiker Corrado Gini.

Hvis alle mennesker i et land havde samme disponible indkomst, ville Ginikoefficienten være nul. Jo højere tallet er, jo større er uligheden i indkomstfordelingen.

LÆS OGSÅ: Østarbejdere er en forudsætning for danske job

Sidste år lå den danske Ginikoefficient på 24,9. Danmark var dermed det land i verden, hvor forskellen mellem rig og fattig var mindst. De nordiske broderlande Norge og Sverige lå noget højere, nemlig henholdsvis 25,3 og 27,4 - altså større ulighed end i Danmark.

Anderledes er situationen i mange af de østeuropæiske og centralasiatiske lande. I gennemsnit lyder den på 33.

De udvalgte landes koefficienter for år 2014 viser, at uligheden generelt er lav - i forhold til internationale standarder - i lande som Hviderusland, Kosovo, Montenegro, Turkmenistan og Ukraine. Mens den er højest i Georgien, Tyrkiet og Serbien.

Staterne skal investere mere i velfærd

Manglende finansiering bliver set som en stor udfordring for de nationale bestræbelser på at løfte de generelle levevilkår, og nå de nye verdensmål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i FN sidste efterår.

"Denne rapport kommer på det helt rigtige tidspunkt. Mange lande rundt om i verden er gået i gang med at implementere verdensmålene for bæredygtige udvikling, som skal sikre, at ingen lades i stikken”, siger Sultanoglu. Han ser dog store muligheder for, at målene også kan gennemføres i regionen, og dermed komme de mange mennesker i regionen til hjælp.

"Hvis vi kan investere i de mest udsatte og sårbare grupper, vil vi øge chancerne for at nå verdensmålene i denne region inden 2030."

fakta2

Rapporten anbefaler blandt andet, at landene reducerer de høje indkomstskatter, indfører nye virksomhedsskatter og fokuserer mere på at komme skattesnyd til livs. Det kan for eksempel være ved at afsløre ulovlige kapitalstrømme ud af landene. UNDP har fundet frem til, at ca. 65 mia. dollars forlader regionen årligt i illegale pengestrømme - for eksempel på grund af forkert fakturering af udenlandske handelstransaktioner. Også højere afgifter på økonomiske aktiviteter, der belaster miljøet, kan lette presset på de sociale systemer og sikre velfærdsydelserne, mener UNDP.

Staterne opfordres også til at tage større ansvar for nogle af de omsorgsopgaver, som i dag især hviler på kvindernes skuldre. Det kan for eksempel være ældrepleje og børnepasning. Dermed får kvinderne mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet og være en medvirkende årsag til en forbedring af levevilkårene.

En naturlig konsekvens af de mange forslag i rapporten gør, at UNDP mener, det er nødvendigt at styrke de offentlige administrationer og gennemføre embedsmandsreformer. Det skal sikre, at landenes statsadministrationer har nok kræfter og den rette organisering til at kunne implementere de mange forslag i rapporten.

Forrige artikel De europæiske huspriser fortsætter i vejret De europæiske huspriser fortsætter i vejret Næste artikel Faldende energiinvesteringer peger mod mere grøn energi Faldende energiinvesteringer peger mod mere grøn energi