"Der er brug for flere hænder på arbejdsmarkedet". "Der er brug for det grå guld". Sådan har det lydt længe. Og økonomernes forudsigelser ser nu ud til at blive imødekommet. Andelen af ældre i pensionsalderen, der bliver hængende på arbejdsmarkedet, har været støt stigende de seneste 30 år og er nu på sit højeste i perioden. Det viser beregninger Mandag Morgen har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).

11,3 pct. af danskere over 64 år er stadig på arbejdsmarkedet. Det svarer til knap 120.000 personer. Efter flere års tilbagegang begyndte flere ældre at fortsætte i job omkring år 2000. Og bortset fra et enkelt hik i udviklingen, da finanskrisen brød ud i år 2008, er antallet af pensionsmodne i beskæftigelse kun steget.

Mens det primært har været de danske mænd, der er blevet på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, har flere og flere kvinder valgt at følge i mændenes fodspor i løbet af de seneste cirka ti år.

Vi skal helt tilbage til 1984 for at finde lige så mange over 64 år på arbejdsmarkedet som nu. Dengang lød beskæftigelsesfrekvensen – det vil sige antallet i aldersgruppen, der var i job, ekskl. arbejdsløse - på 11,46 pct. Det svarede dengang til 87.227 personer. Tager man de registrerede arbejdsløse i aldersgruppen med i regnestykket – også kaldet erhvervsfrekvensen - var 11,59 pct. af gruppen aktive på arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Her er Lars Løkkes 2025-plan

Og netop erhvervsfrekvensens udvikling blandt personer over 64 år har OECD forsøgt at danne sig et overblik over. Organisationen har indsamlet 2014-tallene for 47 lande, hvor Danmark placerer sig på 21. pladsen. Bortset fra Finland, er der langt flere ældre i de øvrige nordiske lande, der vælger at beholde jobbet, selv om de kunne gå på pension. Island indtager endda førstepladsen blandt de 47 lande, hvor næsten fire ud af ti islændinge over 65 år stadig var på arbejdsmarkedet i år 2014.

OECDs opgørelse skal tages med visse forbehold, da blandt andet de danske tal i statistikken ikke svarer til Danmarks Statistiks tal. OECDs tal er i ovenstående grafik derfor korrigeret med sammenlignelige tal fra Danmarks Statistik. OECDs opgørelse bør altså kun tages som pejlemærke for udviklingen i de enkelte lande.

Det generelle billede er dog, at data for de øvrige lande svarer helt eller delvist – det vil sige med minimale forskydninger – til landenes egne opgørelser. Det gælder også Island, hvor det ligefrem betragtes som vigtigt, at man fortsætter med at arbejde, selv om man har mulighed for at gå på pension.

I Island var der en meget stor efterspørgsel efter arbejdskraft før finanskrisen i 2008, hvor ældre ikke havde problemer med at skaffe sig et job. Motivationen for de ældre islændinges arbejdsomhed er angiveligt muligheden for at forbedre levestandarden ved at supplere pensionen med en ekstra indtægt. Det blev ikke mindst en nødvendighed, da den islandske økonomi kollapsede i 2008, hvor en almindelig pension pludselig ikke rakte ret langt i hverdagen.

LÆS OGSÅ: Vækstrådet: Mangel på arbejdskraft er den største væksthæmmer

De ældre har i øvrigt været en efterspurgt vare på det islandske arbejdsmarked. Det har blandt andet været årsagen til, at aldersgruppen blev knapt så hårdt ramt af de mange fyringer, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, i forhold til de yngre. Til gengæld forventes flere ældre nu at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi nye skatteregler gør, at det ikke længere kan betale sig at arbejde for de delvise pensionister. Supplerer en islænding sin pension med en arbejdsløn, så kan han eller hun risikere at skulle aflevere helt op til 60 pct. af folkepensionen eller øvrige sociale tilskud tilbage til den islandske stat.

For langt de fleste lande forventes udviklingen med flere ældre på arbejdsmarkedet dog at fortsætte. Og ser man på flere gennemsnit af lande, så peger udviklingen da også kun én vej, nemlig op ad.

Mens den europæiske tradition for at gå tidligt på pension giver et lavt EU-gennemsnit for antallet af ældre over 64 år på arbejdsmarkedet, har antallet af ældre på arbejdsmarkedet i nyere tid været langt højere i OECD- og partnerskabslande, samt i G7-landene. Igen skal dog tages forbehold for mulige afvigelser i OECDs tal i forhold til de enkelte landes egne opgørelser.

LÆS OGSÅ: Kampen om arbejdskraften spidser til

Mange økonomer vil formodentlig tage imod de ældres stigende aktivitet på arbejdsmarkedet med kyshånd. Danmark står nemlig overfor en langvarig stigning i antallet af ældre borgere, og dermed en udhuling i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder (15-64 år).

Fra 2025 og 15 år frem ventes arbejdsstyrken at falde med omkring 100.000 personer, viser en fremskrivning fra Danmarks Statistik. Fra år 2050 og frem ventes en ny stigning i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Til gengæld holder stigningen i antallet af flere ældre medborgere dog konstant kurs i opadgående retning. Hvor der i dag er knap 1,1 mio. danskere over 64 år, vil det samme tal i år 2060 være en halv mio. højere, nemlig 1,6 mio.

En lignende fremskrivning fra OECD, viser, at i år 2050 vil gruppen af danskere over 65 år være lige så stor som 40 pct. af danskerne i den erhvervsaktive aldersgruppe på 15-64 år. Det betyder groft sagt, at hvor der i dag skal tre ud af ti arbejdstagere til at forsøge den ældre del af befolkningen, skal der i år 2050 fire ud af ti til at forsørge den stigende gruppe af ældre.

LÆS OGSÅ: Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde

Danmark er dog ikke lige så udfordret som mange andre lande. For eksempel står Japan overfor et meget større ældreboom, hvilket betyder, at i år 2050 skal der næsten otte af ti personer på arbejdsmarkedet til at forsøge den ældre gruppe af befolkningen. Tilsvarende udvikling venter forude for Spanien, Sydkorea og Portugal.

LÆS OGSÅ:

Danmarks Statistiks arbejdsstyrkestatistik for perioden 1980-2005 (RAS1) (OBS! Årstal angiver udgivelsesår, ikke indsamlingsår)

Danmarks Statistiks arbejdsstyrkestatistik for perioden 2006-2007 (RAS07) (OBS! Årstal angiver udgivelsesår, ikke indsamlingsår)

Danmarks Statistiks arbejdsstyrkestatistik for perioden 2008-2014 (RAS201)

Nordic Labour Journal: Half of older Icelanders are still working

OECD: Labour Force Participation rate (data)

OECD: Working age population

Danmarks Statistik: Befolkningsfremskrivning 2016 for hele landet efter herkomst, køn og alder

Tyskland suger vigtig polsk arbejdskraft væk fra Danmark

Ældreforsørgerbyrden aflyst

Her er Lars Løkkes 2025-plan

Vækstrådet: Mangel på arbejdskraft er den største væksthæmmer

Kampen om arbejdskraften spidser til

Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde