Selv om danskernes skraldebøtter fyldes langsommere end tidligere, så sidder Danmark fortsat tungt på førstepladsen i europæisk produktion af husholdningsaffald. Det viser den seneste opgørelse fra Eurostat.

I 1995 lagde danskerne 521 kg. affald pr. indbygger i hjemmenes skraldespande eller på genbrugsstationerne. Siden da er affaldsproduktionen steget med 45,5 pct. til 758 kg. pr. dansker i 2014. Og der er langt ned til gennemsnittet for de europæiske lande, der samme år lå på 474 kg. pr. indbygger.

Det tyndede en del ud i bunken af det danske husholdningsaffald, da finanskrisen satte ind i 2008, men kun få år senere røg der en rekordstor mængde oveni, da danskerne i 2011 hældte 781 kg. pr. indbygger i skraldespanden. Siden da er mængden fladet noget ud, men dog stadig steget. Helt modsat er det gået, når man sammenligner med det europæiske gennemsnit, der er faldet.

LÆS OGSÅ: Affald er ikke, hvad det har været

Det er især Danmark og Schweiz, der trækker gennemsnittet op. De to lande har produceret henholdsvis mest og næstmest husholdningsaffald de seneste fire år. Og Danmark har faktisk ligget i top 10 i tyve år. På trods af finanskrisen tog danskerne i 2008 et markant hop, og lagde sig for første gang siden 1995 øverst på bjerget af skrald med 741 kg. pr. indbygger – efterfulgt af Schweiz, Cypern og Irland.

Og der er ingen trøst at hente, hvis vi inkluderer OECD-lande uden for Europa. Dermed udvides statistikken fra 34 til 46 lande, men Danmark og Schweiz er fortsat de to lande, hvor der produceres mest husholdningsaffald. De amerikanske husstande indtager nu tredjepladsen efterfulgt af Australien og New Zealand.

LÆS OGSÅ: Nul-affald-strategi kan udløse milliardgevinster

De husholdninger, der lagde mindst i skraldespandene i 2014 er primært østeuropæiske, samt Japan, Island og Kina. Danskerne producerer næste syv gange mere husholdningsaffald end kineserne, når man måler i forhold til indbyggertal.

OECD har ikke officielle tal for husholdningsaffaldet pr. indbygger fra befolkningsrige lande som Rusland, Brasilien, Indonesien, Kina og Indien. Tallene er derfor anslåede ud fra egne beregninger, samt vurderinger fra andre kilder. Her skal især nævnes, at der er en del usikkerhed om Ruslands produktion, hvor blandt andet Finnish Funding Agency for Technology and Innovation mener, at russerne producerer mere affald, end de officielle kilder oplyser.

LÆS OGSÅ: Miljøprofit er en god forretning

At de 1,3 mia. kinesere producerer mindst husholdningsaffald blandt OECD-landene - på trods af en meget stor befolkning og flere års hastig økonomisk udvikling - kan måske umiddelbart virke underligt. Men mængden ventes også at tage til i de kommende år. Kina vil formodentlig nå europæisk niveau i år 2050 med omkring 500 kg. pr. indbygger, hvis ikke der tages politiske initiativer, der dæmmer op for befolkningens nuværende livsstil.

Esterne er mester i forbrænding

Eurostats og OECDs opgørelser over mængden af husholdningsaffald skal tages med visse forbehold, skriver begge organisationer på deres hjemmesider. De enkelte lande opgør nemlig ikke statistikkerne på præcis samme måde, hvilket gør dem svære at sammenligne.

De danske tal indeholder for eksempel haveaffald og elektronik, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet for opgørelserne i andre lande. Det kan være en medvirkende årsag til, at danskerne bliver ved med at være måske verdensmester i husholdningsaffald. For nogle lande gælder også, at myndighederne ikke har det fulde overblik over mængden af affald i alle dele af landene, hvorfor nogle tal hviler på anslåede affaldsmængder.

LÆS OGSÅ: Sustainia Award 2014: I Lagos kommer skraldemanden på cykel

Kritikere af statistikkerne mener derfor, at man hellere skal se på, hvordan de enkelte lande skaffer affaldet af vejen. Altså, hvor meget affald, der forbrændes, genanvendes eller går til deponi.

Og når det kommer til netop forbrænding af affald, er Danmark helt i front. 54 pct. af al dansk husholdningsaffald blev i 2014 sendt til forbrænding, hvilket er langt mere miljøvenligt end deponering. Det er dog esterne, der lige knap kan kalde sig kongen af forbrænding, hvor 56 pct. af affaldet i 2014 blev brændt af. Det skyldes blandt andet etableringen af et nyt forbrændingsanlæg for nogle år tilbage.

Esterne er ikke bare gode til at forbrænde deres affald, de har også en høj grad af genanvendelse, så landet samlet set har den mindste mængde af affald, der udsættes for den mindst miljøvenlige behandling.

LÆS OGSÅ: “Vi skal vise hele verden, at det godt kan lade sig gøre”

Ser vi på landenes anstrengelser for at genanvende mest mulig affald, bliver Danmarks indsats noget mere middelmådig. 27 pct. af husholdningernes affald bliver genanvendt. Mens tyskerne er helt i front, når det kommer til genbrug. Næsten 47 pct. af de tyske husstandes affald bliver genanvendt. Det kan kun slovenerne gøre marginalt bedre, til gengæld havner en næsten lige så stor del af deres affald på depoter. Intet eller meget lidt af landets affald bliver brændt af.

En tredjedel af al affald i Danmark kommer i øvrigt fra husholdningerne, mens industrien, de forskellige erhverv mv. står for resten. I forhold til industriaffald bliver husholdningernes skrald ikke genanvendt i lige så høj grad, hvilket især hænger sammen med, at husholdningsaffald er mere forbrændingsegnet.

I løbet af de seneste tyve år har der ikke været markante ændringer i måden, som husholdningernes affald bliver forarbejdet på i Danmark. Mængden, der forbrændes, har i perioden svinget mellem 50 pct. og 60 pct. Men genanvendelsesprocenten for husholdningsaffaldet er dog gået i vejret i perioden, hvilket samtidig har reduceret mængden, der forbrændes. Samtidig er en stadig mindre del blevet deponeret på lossepladser, hvor affaldet bliver opbevaret på udvalgte jordområder.

LÆS OGSÅ: Sorteret affald er guld værd

Indtil midten af 1970’erne var der i Danmark ingen regler for hverken udformningen af lossepladserne eller for, hvad der kunne henlægges – alt fra byggeriaffald og kemikalier til almindelig husholdningsaffald kunne uhindret afleveres. Frem til 1974 var pladserne ikke indkapslede eller kontrollerede. Derfor kunne en enkelt dunk med pesticidrester på en losseplads uden større problemer få adgang til grundvandet. I dag er der kun få ”gammeldags” lossepladser tilbage, og der er strenge krav til, hvordan skraldet må opbevares.

Hidtil har man blot ladet de nedlagte lossepladser ligge, hvis de skadelige stoffer på dem blot truede åer og søer, og ikke menneskers sundhed eller drikkevand. Men EU’s skrappe miljøregler medfører, at Danmark nu er nødt til at rydde op på de værste af dem.

Analyser og data:

OECDs opgørelse over husholdningsaffald

Eurostats statistikker om husholdningsaffald

OECD Regions at a Glance 2016

Fremskrivning af generering og behandling af affald (Miljøstyrelsen, 2015)

Affaldsstatistik 2013. (Miljø- og Fødevareministeriet)

Affaldsstatistikker for tidligere år kan findes samlet her.