Globalt set er analfabetismen på retræte blandt unge i aldersgruppen 15-24 år. Over tre årtier er antallet af unge analfabeter faldet fra 170 mio. til 115 mio. Men det går langsomt, og kvinderne er stadig langt bag efter mændene, viser en ny opgørelse fra UNICEF.

Antallet af unge i verden, der kan læse og skrive, er gået fra 83 pct. til 91 pct. i løbet af de tre årtier.

Ser vi på kønsfordelingen er den dog voldsomt skæv. UNICEFs seneste tal, der blev offentliggjort i juni og dækker over perioden 2005-2013, viser, at ”kun” omkring 41 pct. af de unge analfabeter er mænd, mens hele 59 pct. er kvinder.

Mens det samlede antal unge analfabeter i verden godt nok er faldende, peger udviklingen i hver sin retning mellem kønnene. Antallet mandlige analfabeter er svagt stigende, mens antallet af kvindelige er svagt faldende.

Analfabetismen trækkes i det store hele op af befolkningerne i udviklingslandene, hvor det er især kvinderne, der ikke kan læse og skrive.

Den historiske udvikling i Danmark og resten af verden

Der blev indført undervisningspligt i Danmark i år 1814, og i dag betragtes analfabetisme som udryddet. Alligevel er der naturligvis personer, der har svært ved at læse eller skrive, selv om de modtager undervisning. I fagsproget taler man om "funktionelle analfabeter." Som mindstemål for funktionelle færdigheder sætter man i de nordiske lande som regel læse- og stavefærdigheder svarende til gennemsnittet i 4. eller 6. klasse.

Flere PISA-undersøgelser har peget på, at omkring 15 pct. af de danske unge er så dårlige til at læse og til matematik på 9. klasses niveau, at de falder ind under definitionen funktionelle analfabeter. En OECD-rapport fra 2013 afslører, at 12 pct. af voksne danske befolkning er funktionelle analfabeter. De kan for eksempel ikke læse mindst halvdelen af en avisartikel eller en brochure. Og de fleste af dem skal findes blandt den ældre del af befolkningen, der har haft en kort skolegang eller et job, der ikke har stillet de store krav til at kunne læse og skrive. Blandt de ikke-vestlige indvandrere var andelen af funktionelle analfabeter i OECDs undersøgelse over 50 pct.

Selv om de første eksempler på skriftlig kommunikation menes at kunne dateres helt tilbage til år 3.000 f.Kr., var det i årtusinder en teknologi, der kun var forbeholdt de mest magtfulde i samfundene verden over. Først i middelalderen – perioden 500-1500 e.Kr. – begyndte produktionen af bøger at tage form, og analfabetismen indledte et meget langsomt dyk - ikke mindst i den vestlige verden. Vi skal helt frem til oplysningstiden (perioden 1690 til 1800) før tankerne om at udstyre alle i Europa med læse- og skrivefærdigheder blev gjort. Det tog dog århundreder før det slog igennem i praksis. Først i løbet af det 19. og 20. århundrede nærmede de tidligst industrialiserede lande sig målet om at udrydde analfabetismen.

I midten af 1800-tallet kunne kun omkring halvdelen af den voksne befolkning i Vesteuropa læse og skrive. I perioden 1800 til 2014 faldt antallet af analfabeter på verdensplan først langsomt, men fra midten af det 20. århundrede tog udviklingen fart, da udbredelsen af basal skoleundervisning blev et globalt mål.