Brexit-målinger peger i øst og vest

Vender briterne EU ryggen ved folkeafstemningen den 23. juni? Meningsmålingerne har længe peget på fortsat medlemskab, men de seneste dage har flertallet skiftet side i flere målinger. En valgforsker tror ikke på analyseinstitutternes konklusioner.

Det er endnu ikke muligt klart at forudsige, hvad det sandsynlige resultat bliver af briternes folkeafstemning på torsdag om landets EU-medlemskab. Mange målinger har længe peget på, at det ender med et britisk exit. Men en ekspert vurderer, at analyseinstitutterne igen måler forkert.

Ved det seneste parlamentsvalg pegede hovedparten af meningsmålingerne på en sejr til arbejderpartiet Labour, men da stemmerne var gjort op på valgdagen, var det alligevel de Konservative, der beholdt magten - og endda kunne danne en flertalsregering.

Analyseinstitutternes fejlskud udløste en hidsig debat om målingernes værdi. Kritikken var skarp og rejste spørgsmålet, hvad vi kan bruge målingerne til, når de kan ramme så meget forkert.

LÆS OGSÅ: Hasardspilleren David Cameron

Den anerkendte britiske valgforsker og statistiker Matt Singh, der står bag statistiksiden Number Cruncher Politics, var blandt de få, der forud for parlamentsvalget sidste år advarede om, at meningsmålingerne pegede på den forkerte vinder af regeringsmagten. Derfor skæver mange i disse dage til netop hans vægtede gennemsnit af de mange målinger forud for folkeafstemningen.

Han har siden 1. september sidste år løbende beregnet adskillige vægtede gennemsnit. Løbet har i perioder været tæt mellem de to sider, der vil blive i eller forlade EU, dog med en føring til tilhængerne af fortsat medlemskab. Men omkring 280 dage efter, at Matt Singh begyndte at lave sine vægtede gennemsnit af meningsmålingerne, skiftede flertallet side til fordel for EU-modstanderne.

Aktuelt viser Singhs gennemsnit af enkeltmålingerne, at 44 pct. af briterne vil stemme for at blive i EU, mens 46 pct. kræver, at landet kaster medlemskortet ud af vinduet.

En af de store jokere i enhver politisk måling - udover den statistiske usikkerhed - er tvivlerne. Andelen af britiske vælgere, der lige nu er i tvivl, udgør ifølge Matt Singh 9 pct. Det synes måske ikke af meget, men når vi lige nu står med et meget tæt resultat, kan afstemningen ende med at blive afgjort af netop tvivlerne og sofavælgerne.

LÆS OGSÅ: Løkke skal tage sig i agt for Camerons EU-kurs

Matt Singh har et bud på et sandsynligt resultat, når man medregner tvivlerne i gennemsnittet. Det gør han blandt andet ud fra historiske data og analyseinstitutternes forsøg på ”at presse” tvivlerne til at give et bud på, hvad de tror, de vil stemme. Beregningen viser, at folkeafstemningen vil ende med 52 pct. flertal til fordel for at blive i EU, mens 48 pct. vil stemme for at forlade det europæiske projekt - altså det omvendte af, hvad mange aktuelle målinger viser. Det var i hvert fald status i hans seneste beregning, der blev offentliggjort lørdag.

Ved siden af sit vægtede gennemsnit laver Matt Singh løbende også en beregning på sandsynligheden for, at folkeafstemningen sætter en stopper for britisk EU-medlemskab. Lige nu vurderer han, at der er 42 pct. chance for, at EU-modstanderne løber af med sejren.

LÆS OGSÅ: Jagten på den perfekte stikprøve

Den kritiske debat om kvaliteten af de britiske meningsmålinger har de seneste mange måneder haft rigelige med ben at gå på. Skeptikerne har håndgribelige beviser på, at noget kan være galt med analyseinstitutternes statistiske modeller. Ser man på de enkelte institutters målinger er forvirringen total. Det ene øjeblik fører tilhængerne af EU, det næste øjeblik er der flertal for at forlade unionen. Og ofte er der blevet offentliggjort flere målinger samme dag, der har vist hvert sit flertal.

Datagrundlaget for udviklingen i de tre kurver i grafikken herover er enkeltmålinger, som ni forskellige analyseinstitutter har offentliggjort siden 3. maj i år. Der er altså ikke tale om et gennemsnit af målingerne. De ni institutter er ICM, YouGov, TNS, ORB, Ipsos MORI, ComRes, Opinium, Survation, BMG Research. Det ses tydeligt, hvordan flertallet løbende har skiftet side.

LÆS OGSÅ: Merkel har et år til at redde Europa

Mænd, kvinder, de rige og de fattige

At briterne er delt lige over i holdningen til fortsat britisk EU-medlemskab skinner også igennem, når man for eksempel kigger på, hvordan mænd og kvinder vil stemme. Ifølge The Economist’s “Brexit” poll-tracker vil 45 pct. mod 44 pct. af mændene stemme for en udmeldelse. 42 pct. af kvinderne stemmer for at forlade EU, mens 40 pct. angiveligt hellere vil blive i EU. Valgkampagnerne kan især hente stemmer blandt kvinderne, da de i forhold til mændene er noget mere i tvivl om, hvad de vil stemme.

Tager man de privatøkonomiske briller på, er de mere velbeslåede briter udprægede fortalere for at blive i EU. 50 pct. vil ifølge the Economist forblive en del af EU, mens 38 pct. vil ud. Det stik modsatte gør sig gælde, når man kigger på gruppen af – hvad Economist definerer som – fattige. Her stemmer 52 pct. for at træder ud af EU, mens kun 31 pct. foretrækker, at landet fortsætter i EU-samarbejdet.

LÆS OGSÅ: Danmarks elite bør lytte til Wolfgang Schäuble – ikke Boris Johnson

Economist har også lavet geografiske beregninger og giver et bud på, hvordan vælgerne i Skotland, Wales, Syd- og Nordengland vil stemme. I alle fire områder er der mere eller mindre snævre flertal for, at landet træder ud af EU. Det gælder dog ikke skotterne, der er særdeles klare i deres holdning til spørgsmålet. 52 pct. af skotterne stemmer for en udmeldelse, mens 36 pct. støtter op om fortsat medlemskab. Og her er det værd at bemærke, at skotterne er mindst i tvivl om, hvad de vil stemme. Kun én pct. af vælgerne er uafklarede omkring, hvor krydset skal sættes. I de tre øvrige områder ligger tvivlerprocenten på helt op til 10.

Det er især de ældre briter, der vil have landet ud af EU-samarbejdet. Omvendt forholder det sig blandt gruppen af unge vælgere. Hele 57 pct. i alderen 18 til 34 år mener, at Storbritannien skal forblive medlem. Og netop aldersfordelingen kan vise sig at blive et afgørende parameter for det endelige resultat, da stemmedeltagelsen blandt den ældre del af befolkningen typisk er højere end blandt de unge, fremgår det af en analyse fra professor John Curtice, National Centre for Social Research.

LÆS OGSÅ: Hvad kan Europa lære af Indien?

Hvad sker der med britisk økonomi?

Der er bred enighed blandt økonomer om, at britisk økonomi vil blive påvirket negativt, hvis Storbritannien forlader EU-samarbejdet. I takt med sandsynligheden for et britisk exit er steget, er det blevet dyrere for britiske virksomheder at låne penge. Det kan blandt andet ses i afstanden (spredningen) mellem priserne på sikre britiske og sikre europæiske virksomhedsobligationer, der er øget i den senere tid.

Mange økonomer mener også, at hvis briterne forlader EU-samarbejdet, vil det gå ud over værdien af den britiske møntfod, og debatten om, hvor meget pundet vil falde diskuteres heftigt. Investorerne søger i øjeblikket mod optionsmarkedet for at minimere eventuelle risici ved en britisk udmelding af EU. Grafikken herunder bruger udviklingen i optionspriser til at udtrykke, hvad der kan fortolkes som markedets forventning til den fremtidige valutakurs og giver dermed en indikation af investortilliden til pundet.

I takt med at målingerne har vist et stadig større flertal for, at Storbritannien skal melde sig ud af EU, er investorerne løbende blevet mere og mere pessimistiske over for britisk økonomi. Da premierminister David Cameron den 20. februar i år offentliggjorde datoen for folkeafstemningen, tog udviklingen yderligere fart i negativ retning.

Som det var tilfældet i den skotske afstemning i 2014, kan markedets omskiftelighed være en stærk overtalende faktor for mange af de vælgere, som er sene til at bestemme sig, eller som er risikouvillige.

LÆS OGSÅ: Camerons europæiske vej er en blindgyde

Om meningsmålingerne også denne gang skyder helt ved siden af skiven, ved vi på fredag, hvor det endelige resultat af folkeafstemningen foreligger. Foreløbig må vi nøjes med at konstatere, at analyseinstitutterne mener, det britiske EU-medlemskab hænger i en tynd tråd. Det kan gå hen og blive et endda meget tæt løb.

De britiske valgsteder åbner torsdag kl. 08:00 og lukker igen kl. 23:00 (dansk tid). Herefter går stemmeoptællingen i gang, og omkring klokken 5 fredag morgen (dansk tid) har vi en sikker prognose for, om briterne har valgt at blive i EU-familien eller sender udmeldelsesblanketten.

BBC følger meningsmålingernes udvikling intenst og har samlet en kommenteret oversigt her.

Logo_MMdata
 

Forrige artikel Her er danske skoleelevers (mis-)forbrug af IT Her er danske skoleelevers (mis-)forbrug af IT Næste artikel Så mange flygtninge har kommunerne modtaget i år Så mange flygtninge har kommunerne modtaget i år
Her er de danske skoleelevers personlige ambitioner

Her er de danske skoleelevers personlige ambitioner

Med udgangspunkt i nye data fra den årlige PISA-undersøgelse har OECD udarbejdet et indeks over skolelevers ambitioner for deres uddannelse. Indekset sammenligner ambitionsniveauet blandt unge i over 50 lande.
Hvor gammel bliver du?

Hvor gammel bliver du?

Med udgangspunkt i din nuværende alder, har Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udarbejdet en model for, hvor gammel du forventes at blive.
Så mange indvandrere og efterkommere bor der i din by

Så mange indvandrere og efterkommere bor der i din by

Intet boligområde i Danmark må have over 50 pct. indbyggere, der er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Sådan lyder et forslag, der blevet vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti. Endnu er der ikke offentliggjort en liste over områderne, men har du få et lille indblik.
Her er verdens største rederier

Her er verdens største rederier

Danske Maersk Line er stadig verdens største rederi, når man måler på kapacitet og omsætning. Men det schweiziske Mediterranean Shipping Company er lige i hælene på den hæderkronede danske koncern.
Velfærdens 2025-plan

Velfærdens 2025-plan

Frem til januar 2017 sætter Mandag Morgen fokus på de største udfordringer for vores velfærdssamfund, som vi kender det i dag.
Verdensøkonomien vækster stadig grønnere

Verdensøkonomien vækster stadig grønnere

Endda kraftig økonomisk vækst er ikke længere ensbetydende med voldsomme CO2-udledninger. Siden år 2000 har mindst 21 lande haft fremgang i BNP og samtidig løbende lukket mindre og mindre CO2 ud i atmosfæren.
Facebook får sin første

Facebook får sin første "livstidsgeneration"

Facebook fylder 13 år om to en halv måned. Dermed står det sociale medie med sin første generation af brugere, der har kunne bruge tjenesten lige siden de rundede den magiske aldersgrænse for at være Facebookbruger.
Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr

Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr

Donald Trump kan nu skifte adresse - fra sit tårn, Trump Tower, på 5th Avenue i New York til Pennsylvania Avenue i Washington, hvor den amerikanske præsidentbolig har matrikel. Allerede da de første få resultater forelå natten til onsdag reagerede markederne kraftigt.
Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Natten til onsdag kender vi resultatet af et af de mest spændende amerikanske præsidentvalg i nyere tid. Meningsmålingerne har givet anledning til mange - til tider vilde - spekulationer om det endelige udfald.
Danmark har færrest kvindelige selvstændige

Danmark har færrest kvindelige selvstændige

Danske kvinder holder sig i den grad fra tilværelsen som selvstændigt erhvervsdrivende. Det viser en ny opgørelse fra OECD, der har undersøgt kønsfordelingen i 38 OECD- og partnerskabslande. Danmark skraber bunden.