125 mio. flere abonnementer på mobilt bredbånd på verdensplan. Det er status for væksten på kun ét år i 34 OECD-lande, hvilket svarer til en fremgang på 13 procentpoint, viser nye tal fra Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD.

Og Danmark var sidste år blandt de lande, som trak salget af de mobile abonnementer godt i vejret. I 2014 var der 105 abonnementer pr. 100 danskere med adgang til internettet via mobilt bredbånd. I 2015 var det tal steget til 113 pr. 100 indbyggere. Mange danskere har altså mere end ét abonnement. Dermed havnede Danmark på en syvende plads på listen over antallet af bredbåndsabonnementer til de mobile platforme, som for eksempel smartphone og tablets.

Når det handler om kablede bredbåndsforbindelser, rykker Danmark helt til tops – kun overgået af Schweiz.

Modsat de mobile bredbåndsabonnementer er væksten i de kablede næsten gået i stå i Danmark. Den har i de senere år ligget på omkring 41 abonnementer pr. 100 indbyggere. Når antallet af den type forbindelse ligger langt lavere end de mobile abonnementer, skyldes det blandt andet, at en husstand oftest kun har én kablet udgang til internettet, som alle i hjemmet deles om.

Gennemsnittet for alle OECD-landene, der indgår i opgørelsen, ligger på 28,8 og 85,5 pr. 100 indbyggere på henholdsvis kablede og mobile bredbåndsabonnementer.

Når man konverterer abonnementerne til antallet af husstande i Danmark med adgang til internettet, er den danske placering også fortsat i den absolutte verdenselite. I 2015 havde 94 pct. af alle danske hjem adgang til internettet.

Danskerne betaler dyre penge for netforbindelsen

Mens Danmark er blandt lande med flest husstande, der har adgang til internettet, så må danskerne samtidig sande, at det ikke sker uden store omkostninger. OECD har forsøgt at gøre det nærmest umulige, nemlig at sammenligne abonnementspriser på kablede bredbåndsforbindelser. Her når OECD frem til, at Danmark placerer sig i den dyre ende af skalaen.

LÆS OGSÅ: Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering

Blandt de 20 EU-lande, der indgår i OECDs undersøgelse, havner Danmark på en 12. plads med en gennemsnitspris på 47 dollars pr. måned, hvilket svarer til 316 kr. pr. måned. Priserne er opgjort i købekraftsparitet (KKP), hvor der er taget hensyn til de enkelte valutaers købekraft, og OECD har haft som forudsætning, at downloadhastigheden skal være minimum 102.400 MB i sekundet.

Det skal understreges, at OECDs prisopgørelse skal tages med store forbehold, da man ofte har taget udgangspunkt i kun ét selskabs prisliste.

I lang tid har priserne på kablede bredbåndsforbindelser i Danmark ligget stabilt (dyrt). Det samme har gjort sig gældende for de mobile abonnementer, men i den senere tid er mulighederne for at spare penge på sin forbindelse øget. Konkurrencen mellem selskaberne er brudt ud i lys lue. Det konstaterede prissammenligningsportalen Samlino.dk i en undersøgelse af markedet i april.

De store teleselskaber frister med halvdyre mobilabonnementer, der indeholder ubegrænset tale og store mængder data. Men faktisk byder markedet nu på attraktive abonnementer til en god pris, der sagtens vil kunne dække et typisk forbrug, konkluderer Samlino.dk.

LÆS OGSÅ: Den offentlige sektor truer Danmarks digitale førerposition

Faldet i priserne skyldes blandt andet, at de store udbydere har afskaffet de helt billige abonnementspakker for til gengæld at hælde mere ekstraudstyr i prisen. Det handler ikke bare om højere dataforbrug, men også om adgang til musiktjenester, film- og tv-streamingportaler og endda online avis- og magasinkiosker. Men netop de initiativer har skabt grobund for mindre og nye udbydere, der har skåret abonnementet ind til benet, så det kun indeholder telefon- og bredbåndsforbindelse uden så mange andre dikkedarer. Det er selskaber som GreenTel og Hiper, der ligefrem har erklæret priskrig mod de store etablerede selskaber.

For lidt fut på danske forbindelser

Et andet element, der styrer abonnementspriserne, er hastigheden på bredbåndsforbindelsen. Én ting er den pris, som danskerne skal betale. Noget andet er det potentiale, som rent faktisk findes for at tilbyde forbindelser med fuld fart over feltet. Her indtager Danmark en 10. plads. Det fremgår af rapporten ”State of the internet Q4 2015” fra det amerikanske IT-konsulentfirma Akamai, der har kortlagt hastighederne på internetforbindelser i mere end 100 lande.

LÆS OGSÅ: Forældet infrastruktur hæmmer digital vækst

Rapporten gennemgår, hvilke lande, der klarer sig bedst, når det kommer til bredbåndshastighed. Sydkoreanerne kan glæde sig over mindst ventetid ved skærmen.

Sydkoreanerne indtager en klar 1. plads med en gennemsnitshastighed på misundelsesværdig 26,7 megabit pr. sekund – næsten dobbelt så hurtig som i Danmark. Årsagen kan blandt andet findes i udbygning af det lynhurtige fibernet. Her har man i i Japan og Sydkorea i den grad haft den store spade fremme og gravet kilometervis af fiberkabler i jorden, hvor henholdsvis 72,6 og 69,4 procent af alle bredbåndsabonnementer løber i fiberkabler.

Til sammenligning gælder det kun 22,5 procent af de danske bredbåndsforbindelser – altså omkring hver femte husstand. Det er dog lige nøjagtig nok til, at Danmark holder sig inden for top 10 på OECDs liste over antallet af fiberforbindelser i medlemslandene.

Men måske lever den forholdsvis pæne placering på fiberforbindelser på lånt tid. Kigger man på, hvor hurtigt de enkelte OECD-lande får kablerne lagt ud i alle kroge af landene, så er de danske ambitioner betragtelig mindre. I hvert fald ligger den danske vækst i antallet af tegnede bredbåndsabonnementer via fibernet på en 26. plads på OECDs liste.

Siden 1999 har skiftende regeringer skubbet ansvaret for udbygningen af bredbåndsnettet i Danmark over på markedets aktører som for eksempel teleselskabet TDC. Resultatet er, at borgere og virksomheder – alt efter hvor de bor i landet – har meget forskellig adgang til hurtigt bredbånd.

LÆS OGSÅ: Borgmestre kræver fiber til folket

Ud over de asiatiske lande, har for eksempel Sverige og Australien langt mere ambitiøse mål for deres digitale infrastruktur. Australierne har, trods sine enorme afstande, besluttet, at man over de kommende ti år vil etablere et nationalt fibernet, der tillader 93 pct. af landets borgere og virksomheder hastigheder på op til 1.000 Mbit/s begge veje.

Men politikerne på Christiansborg har måske taget et første lille skridt i samme retning. Sidst i april sikrede et bredt forlig etableringen af en pulje på 200 mio. kr., hvor private, virksomheder og offentlige institutioner kan søge penge til projekter, der kan bidrage til dansk vækst i hurtige internetforbindelser. Der skal dog langt flere penge på bordet, hvis Danmark skal holde trit med udviklingen i den digitale infrastruktur.

”200 millioner batter næsten ingenting. Puljen skal bringe internet ud til mellem 4.000-25.000 husstande - men der er mindst fire gange så mange husstande i Danmark, der har brug for hjælp,” siger telekonsulent og grundlægger af konsulentfirmaet Netplan, Torben Rune, til avisen Ingeniøren.

Læs videre - analyser og statistik:

OECD Broadband Portal

OECD broadband statistics update, mobile bredbåndsforbindelser (februar 2016)

"State of the internet Q4 2015”, fra det amerikanske IT-konsulentfirma Akamai

Bred politisk aftale om hurtigt internet, pressemeddelelse

Bredbåndsdækningen i Danmark 2015, Energistyrelsen

Mobilabonnementer til under 100 kroner om måneden, Samlino.dk