Danske dommere nyder stor tillid og er billige i drift

Danmark er det land, hvor befolkningen har størst tillid til domstolene, viser en undersøgelse, der er gennemført i 43 lande. Samtidig er de danske driftsomkostninger i den mindre ende og sagsbehandlingstiden den laveste i Europa.

Danskerne stoler suverænt på, at den danske dommerstand lader retfærdigheden sejre i retterne. Det er sådan set ikke en stor nyhed, da tilliden til de danske domstole har været helt i top i mange år.

Danmark ligger øverst på Gallups opgørelse over 43 lande, der måler de forskellige befolkningers tillid til landenes domstole. 83 pct. af danskerne bakkede i 2014 op om domstolene. Næsten det samme gjorde sig gældende syv år før - 2007 - hvor 84 pct. havde tillid til retternes afgørelser. Tilbagegangen er så lille, at der kan være tale om en statistisk usikkerhed.

Norge indtager andenpladsen, hvor ligeledes 83 pct. af nordmændene er fuldt tilfredse med landets retsvæsen. Det er en lille – dog ikke markant – fremgang i forhold til i år 2007. Med undtagelse af Island ligger de nordiske lande i det hele taget højt på OECDs-tillidsbarometer.

At opbakningen til de danske domstole er usædvanlig kommer især til udtryk, når man ser på gennemsnittet af tilliden blandt OECD-landene, der lyder på 54 pct. tiltro til at retfærdigheden sker fyldest ved domstolene i medlemslandene.


Note: Data for Østrig, Finland, Irland, Norge, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Schweiz er fra 2006 – og ikke 2007. Data for Island og Luxembourg er fra 2008, mens 2014-tallene for Australien, Canada, Chile, Ungarn, Island, Japan Letland, Sydafrika og Sydkorea er fra 2013. Gallup har ikke indsamlet data for Kina.

 

Værst ser det ud i Ukraine, hvor kun otte pct. havde tillid til landets domstole i 2007. Hele syv år senere var det ikke blevet meget bedre, hvor 12 pct. stolede på dommerne. De seneste år har landet da også været præget af stor politisk uro.

En undersøgelse fra EU’s statistiske bureau Eurobarometer har specifikt undersøgt spørgsmålet om dommeres uafhængighed og upartiskhed. Også her udløser danskernes holdning en førsteplads. Næsten 90 pct. af danskerne mener, at de danske dommere er så lidt under pres fra omgivelserne, at de træffer uafhængige afgørelser. Norge er ikke en del af EU, hvorfor landet ikke indgår i Eurobarometers statistik. Andenpladsen indtages derfor af Finland, hvor 80 pct. svarer, at deres forventninger til landes dommeres uafhængighed er ”meget god” eller ”delvis god”.

Omvendt står det til i Italien, hvor befolkningen i meget høj grad ikke har de store forventninger til landets dommere.

Ser vi alene på erhvervslivets vurderinger af dommernes uafhængighed, er opbakningen blandt de danske virksomheder meget stor. 84 pct. mener, at dommerne ikke er under ekstern pres. Det samme gælder de finske erhvervsledere.

Derimod er det svenske erhvervsliv straks mere skeptiske, hvor kun 66 pct. mener, at landets dommer ikke er påvirket af for eksempel økonomisk eller politisk pres.

Der er lavet flere undersøgelse af årsagen til, at danskerne i så høj grad har tillid til det danske retssystem. Nogle forskningsprojekter peger på en direkte sammenhæng mellem fraværet af korruption og tilliden i samfundet. Og Danmark er det mindst korrupte land i verden. Blandt andet fordi dommere kun skal dømme efter loven og ikke kan afskediges, at de har en fornuftig løn, og at deres biindtægter er offentligt tilgængelige. Også danskernes generelle tillid til medborgerne har en afsmittende effekt. Det var nogle af konklusionerne på en konference tidligere på måneden, som Domstolsstyrelsen havde arrangeret. her var målet netop at drøfte, hvordan man sikrer, at danskernes tillid til domstolene forbliver intakt.

Få dommere deler topkaraktererne

Mens Slovenien er det land i EU med flest dommere pr. 100.000 indbyggere, nemlig 45, lægger Danmark sig helt i bunden med kun 6,6 dommere, viser en opgørelse fra årets udgave af Europa-Kommissionens ”EU Justice Scoreboard”. Kun Irland bryster sig af at have færre dommere, nemlig 3,5 pr. 100.000 indbyggere. De nyder til gengæld ”kun” tillid fra 67 pct. af landets befolkning.

I gennemsnit er der 19,2 dommere pr. 100.000 indbyggere i EU.

Retsvæsen er en middel dyr fornøjelse pr. dansker

The European Commission for the Efficiancy for Justice (CEPEJ) har evalueret og sammenlignet omkostningerne ved at drive retssystemerne i de 28 EU-medlemslande. Her placerer Danmark sig i midten af feltet, hvor domstolene koster hver dansker godt 600 kr. om året. Målt i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) lægger Danmark sig dog i den helt billige ende med 0,2 pct. af BNP. Dermed har Danmark det fjerde billigste retsvæsen i EU.

For den enkelte indbygger er retsvæsenet i Luxembourg en dyr fornøjelse, nemlig lige over 1.300 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til 0,2 pct. af BNP. Også briterne og tyskerne må grave dybt i lommerne med henholdsvis 1.150 kr. og 1.090 kr. pr. indbygger.

Ser man på de samlede udgifter til driften af det danske retsvæsen udgjorde de i 2014 19,2 mia. kr. Det inkluderer alt fra domstolenes udgifter, anklagemyndigheden, fængsler, beskikkelse af forsvarer, generel administration mv. Driften af de 24 byretter, 2 landsretter og Højesteret udgjorde alene knap 2 mia. kr.

CEPEJ har også forsøgt at kortlægge antallet af verserende sager og sagsbehandlingstiden ved domstolene i de enkelte EU-lande i perioden 2010 til 2014. Opgørelsen har den svaghed, at der er huller i datagrundlaget for nogle af de helt store lande. Det gælder for eksempel Storbritannien og Tyskland.

I forbindelse med retsreformen, der trådte i kraft i 2008, skrumpede antallet af retskredse fra 82 til kun 24. Implementeringen af reformen udløste en sagspukkel, som siden hen er blevet indhentet. I år 2010 var der 3,7 civilsager pr. 100 indbyggere under behandling ved de danske byretter. I 2014 var antallet faldet til 2,1 sager pr. 100 indbyggere. Det er lidt under gennemsnittet i EU. Til sammenligning havde dommerne ved de slovenske byretter rigeligt at tage sig til med 12 civilsager pr. indbygger.

De danske domstole træffer afgørelser hurtigst

Sagsbehandlingstiden ved de danske domstole er den suverænt laveste i EU, når det handler om civilsager. I gennemsnit bruger byretterne knap 27 dage på at behandle en civilsag, hvilket placerer Danmark på en klar førsteplads, når det kommer til, hvor i EU, man får den hurtigste rettergang i den type sager. Til sammenligning bruger de portugisiske domstole omkring 1.100 dage på at behandle en civilsag, viser CEPEJs opgørelse.

Undersøgelsen er dog behæftet med en hel del forbehold, da retssystemerne ikke er direkte sammenlignelige. Nogle lande opererer med flere instanser og regler, der gør sagsbehandlingstiden længere eller kortere ved sammenligninger mellem lande.

LÆS OGSÅ:

Et enestående embedsmandssystem har nået sin grænse

Blog: Steen Hildebrandt: Tilliden i samfundet er under afvikling

Blog: Steen Hildebrandt: Mistillidens mange ansigter

Logo_MMdata
 

 

Forrige artikel Her er asylansøgerne som EU-landene ikke vil tage Her er asylansøgerne som EU-landene ikke vil tage Næste artikel Her er de job som robotterne snart tager livet af Her er de job som robotterne snart tager livet af
Her er de danske skoleelevers personlige ambitioner

Her er de danske skoleelevers personlige ambitioner

Med udgangspunkt i nye data fra den årlige PISA-undersøgelse har OECD udarbejdet et indeks over skolelevers ambitioner for deres uddannelse. Indekset sammenligner ambitionsniveauet blandt unge i over 50 lande.
Hvor gammel bliver du?

Hvor gammel bliver du?

Med udgangspunkt i din nuværende alder, har Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udarbejdet en model for, hvor gammel du forventes at blive.
Så mange indvandrere og efterkommere bor der i din by

Så mange indvandrere og efterkommere bor der i din by

Intet boligområde i Danmark må have over 50 pct. indbyggere, der er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Sådan lyder et forslag, der blevet vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti. Endnu er der ikke offentliggjort en liste over områderne, men har du få et lille indblik.
Her er verdens største rederier

Her er verdens største rederier

Danske Maersk Line er stadig verdens største rederi, når man måler på kapacitet og omsætning. Men det schweiziske Mediterranean Shipping Company er lige i hælene på den hæderkronede danske koncern.
Velfærdens 2025-plan

Velfærdens 2025-plan

Frem til januar 2017 sætter Mandag Morgen fokus på de største udfordringer for vores velfærdssamfund, som vi kender det i dag.
Verdensøkonomien vækster stadig grønnere

Verdensøkonomien vækster stadig grønnere

Endda kraftig økonomisk vækst er ikke længere ensbetydende med voldsomme CO2-udledninger. Siden år 2000 har mindst 21 lande haft fremgang i BNP og samtidig løbende lukket mindre og mindre CO2 ud i atmosfæren.
Facebook får sin første

Facebook får sin første "livstidsgeneration"

Facebook fylder 13 år om to en halv måned. Dermed står det sociale medie med sin første generation af brugere, der har kunne bruge tjenesten lige siden de rundede den magiske aldersgrænse for at være Facebookbruger.
Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr

Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr

Donald Trump kan nu skifte adresse - fra sit tårn, Trump Tower, på 5th Avenue i New York til Pennsylvania Avenue i Washington, hvor den amerikanske præsidentbolig har matrikel. Allerede da de første få resultater forelå natten til onsdag reagerede markederne kraftigt.
Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Natten til onsdag kender vi resultatet af et af de mest spændende amerikanske præsidentvalg i nyere tid. Meningsmålingerne har givet anledning til mange - til tider vilde - spekulationer om det endelige udfald.
Danmark har færrest kvindelige selvstændige

Danmark har færrest kvindelige selvstændige

Danske kvinder holder sig i den grad fra tilværelsen som selvstændigt erhvervsdrivende. Det viser en ny opgørelse fra OECD, der har undersøgt kønsfordelingen i 38 OECD- og partnerskabslande. Danmark skraber bunden.