Faldende energiinvesteringer peger mod mere grøn energi
Thomas Hedin
RedaktørDen globale energisektor investerede sidste år otte pct. mindre i energiudvikling. Mens investeringerne i søgning og udvinding af olie og gas tog den største del af faldet, holdt investeringerne i vedvarende energi, udvikling i elnet og energieffektivitet niveauet. Det fremgår af den første detaljerede analyse af energiinvesteringer på verdensplan, som Det Internationale Energiagentur (IEA) har lavet.
Samlet set investerede sektoren 1,8 trillioner dollar – svarende til 12,3 trillioner kr. – i 2015 mod 2 trillioner dollar i 2014, skriver IEA i rapporten "World Energi Investment 2016."
LÆS OGSÅ: DONG Energy: Inden for ti år er grøn energi billigst
I den nye rapport, der fremover vil være en årlig tilbagevendende begivenhed, analyseres aktuelle investeringer i brændstoffer, teknologi og udviklingen i flere lande. Blandt analysens andre konklusioner er, at energiforsyningen globalt set er under forandring og flytter sig i retning af kulstoffattige brændstoffer og mere effektiv udnyttelse af energien, men at der samtidig er brug for øgede investeringer i miljøvenlige teknologier til at understøtte kampen mod klimaforandringer.
Strategiskiftet i retning mod grønnere energi er ikke bare sket på branchens eget initiativ, men i højere grad som en konsekvens af politiske initiativer. Dermed slår IEA også fast, at når politikerne anlægger en retning mod mere miljøvenlig energi, har det faktisk stor betydning. Men skal investorerne sende flere penge af sted mod udvikling i den vedvarende energi, så skal politikerne også fokusere og forpligte sig til målene. Men hvis politikerne for ofte skifter kurs i energipolitikken falder investorenes tillid og tro på at investeringer kan betale sig.
Kina var sidste år igen det land, hvor der blev investeret flest penge i energisystemet, nemlig 315 mia. dollar. Når kineserne endnu engang indtager førstepladsen sker det som led i en storstilet grøn energipolitik på grund af landets manglende energiressourcer og forurening. Manglen på energi har direkte haft indflydelse på landets økonomiske vækst. Blandt de politiske mål er at mindske forbruget af kul, udbygge landets el-net, samt fokusere på en effektivisering af forbruget af energi.
LÆS OGSÅ: Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi
Hvor kineserne sidste år fortsatte med deres aggressive energiinvesteringer, så det anderledes ud i USA. Her blev der investeret 75 mia. dollar mindre, så der samlet set blev brugt 280 mia. dollar. Faldet skyldtes ifølge IEA blandt andet faldende oliepriser og stigende produktionsomkostninger.
Faldet i energiinvesteringer var mere behersket i Mellemøstlande og Rusland, der nød godt af noget lavere omkostningsinflation og valutaudsving. Landenes olieselskaber slog tilmed rekord i investeringer i afsøgningen og udvindingen af råstoffer.
LÆS OGSÅ: Havvind bliver billigere
Grøn energi snupper store lunser af investeringskagen
Investeringerne i vedvarende energi nåede på verdensplan sidste år op på 313 mia. dollar.
Den grønne energi snuppede næsten en femtedel af de samlede investeringer og blev på verdensplan dermed den energikilde, som der blev satset mest på i 2015.
Til sammenligning har der ellers ikke været meget bevægelse i de grønne investeringer i perioden 2011-2015, der hvert år har ligget på lige under 300 mia. dollar. Alligevel har sektoren oplevet en kraftig stigning i kapaciteten på 33 pct. på grund af de fortsat hastigt faldende priser på vindmøller og solcelleanlæg. Som konsekvens af den øgede grønne energiproduktion, kan vedvarende energi i øjeblik rigeligt dække den stigende efterspørgsel på verdensplan.
Inden for produktion af el fra havvindmøller er teknologien nu så moden, at energien kan produceres til de hidtil laveste priser. Da for eksempel DONG Energy i sommer fik koncession til at opføre havvindmølleparkerne Borssele 1 og 2 i Holland, var det til en gennemsnitspris på 0,54 kr. per kWh. For seks år siden vandt DONG Energy udbuddet af Anholtparken i Kattegat til en pris på 1,05 kr. per kWh. Og i 2012 lød DONG-ledelsens ambition, at man inden 2020 skulle nå ned på en pris på 0,75 kr. per kWh. Det mål er nu nået tre år før tid. Udviklingen illustreres også af, at møllerne, der blev sat op i 2009, var på 3,6 megawatt. Nu står det danske energiselskab på tærsklen til at opsætte møller på 8 megawatt.
Megabatterier skal drive vedvarende energi frem
De grønne investeringer har også sat gang i udviklingen af en række lagringsteknologier. Vindmøller producerer kun strøm, når vinden blæser. Satser man hårdt på vindenergi, kan man derfor på nogle dage mangle strøm. Omvendt er det også et problem, hvis vindmøller producerer mere strøm, end der er brug for. Så må møllen enten standses, eller strømmen ledes et andet sted hen. I dag udveksler især de nordiske lande overskudsstrøm. Men de mange investeringer i grøn energi øger behovet for at kunne opbevare overskudsstrømmen i forsyningsnettet, og det er kun muligt i begrænset omfang i dag. Kan man udvikle en teknologi, der kan lagre store mængder strøm effektivt, vil elforsyningen være stabil på de dage, hvor vinden har tabt pusten.
LÆS OGSÅ: Dansk Energi: Danmark skal fortsat være en aktør i EU’s historie
På verdensplan faldt investeringerne i gasfyrede kraftværker med næsten 40 pct. Dog holdt flere europæiske lande deres investeringer i gasproduktion på niveau med tidligere år. Og det på trods af, at gas ventes at udgøre en meget lille del af energiproduktionen i Europa i løbet af de kommende 10 til 15 år.
Fra politisk hold er der i mange lande stillet skrappere krav til energiforbruget i nye huse, elektrisk udstyr og biler. De nye krav var sidste år medvirkende til en forøgelse af investeringerne i energieffektivitet på seks pct. IEAs analyse påpeger dog, at de faldende oliepriser har lagt en dæmper på udviklingen af biler, der kan køre længere på literen. Det gælder især i USA, hvor andelen af investeringer i energieffektivisering var to tredjedele lavere end de tidligere år.
LÆS OGSÅ: Rapport: World Energy Investment 2016
LÆS OGSÅ: Tysk-russisk gaspagt undergraver EU’s energiunion
LÆS OGSÅ: IMF: Statsstøtte til fossil energi er chokerende
LÆS OGSÅ: DONG Energy: Inden for ti år er grøn energi billigst
LÆS OGSÅ: Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi
LÆS OGSÅ: Klimarådsformand: Danmark bør arbejde for grønt energimarked med Tyskland
LÆS OGSÅ: Verden går ind i et nyt energiøkonomisk paradigme
LÆS OGSÅ: Havvind bliver billigere
LÆS OGSÅ: Dansk Energi: Danmark skal fortsat være en aktør i EU’s historie