I regeringens oplæg til de aktuelle trepartsforhandlinger på arbejdsmarkedet er det målsætningen, at hver anden flygtning skal integreres på arbejdsmarkedet. Det bliver svært.

Erfaringerne fra den hidtidige integration af flygtninge viser, at kun 28 pct. er i arbejde efter tre år. Samtidig venter der flygtningene et højt specialiseret arbejdsmarked, samt konkurrence om de ledige job fra omkring 180.000 fuldtidsledige.

LÆS OGSÅ: Analyse: Løkkes store sats

Det er især kommunerne, der mærker, at der kommer stadig flere flygtninge til landet. Det er nemlig kommunernes opgave at modtage og integrere flygtningenes, der får opholdstilladelse - samt de familiemedlemmer, som flygtningene ønsker at få til landet.

I år 2006 fik 1.095 asylansøgere opholdstilladelse i Danmark. I 2016 forventer Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at 17.000 flygtninge får opholdstilladelse i Danmark. De bliver så fordelt mellem kommunerne, der skal sørge for integration - herunder også at hjælpe gruppen af flygtninge, der er i den erhvervsaktive alder, ud på arbejdsmarkedet.

Tallene dækker over en eksplosion i antallet af flygtninge og familiesammenførte siden år 2011. Tommelfingerreglen er, at i gennemsnit henter én flygtning ét familiemedlem til Danmark.

I forhold til at få foden inden for på et højt specialiseret arbejdsmarked som det danske, er flygtningenes udgangspunkt forholdsvis ringe.

Lige under en tredjedel af flygtningene og de familiesammenførte har slet ingen eller en meget ringe skolebaggrund. En del er analfabeter og kender ikke de latinske bogstaver.

Flygtningene skal konkurrere med ca. 180.000 ofte bedre kvalificerede jobsøgende (3. kvartal 2015). I år forventes væksten i den almindelige jobskabelse at blive på 25.000 til 33.000.

I perioden 2010 til 2015 har der løbende været mellem 20.000 og 26.000 ledige stillinger, som flygtningene i princippet er i spil til.

I debatten om indvandreres muligheder for at få et job nævnes ofte de stillinger, som står ledige, fordi virksomhederne ikke kan få dem besat.

Hele 18.045 stillinger kunne i efteråret 2015 ikke besættes. Det viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Virksomhederne kunne simpelthen ikke finde den rette medarbejder til stillingerne. Lige knap 3.000 af stillingerne endte med at blive besat af medarbejdere, der ikke havde de ønskede kvalifikationer, mens flere virksomheder måtte spejde forgæves efter at besætte i alt 15.000 stillinger.

Generelt er manglen på arbejdskraft mest udbredt indenfor Bygge og anlæg. Således udgør stillingsbetegnelser indenfor denne branche 5 ud af de 10 stillingsbetegnelser, hvor der er størst rekrutteringsudfordringer i efteråret. Tømrere står øverst på listen over de stillingsbetegnelser, hvor der er størst mangel på arbejdskraft i efteråret 2015, fremgår det af den seneste rapport fra STAR.

Også virksomheder inden for hotel, restauration og kantinedrift måtte i høj grad spejde forgæves efter den rette profil. Det drejer sig blandt andet om kokke, tjenere og rengøringsassistenter.

LÆS OGSÅ: 18.000 stillinger mangler den rette medarbejder

Ifølge Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede arbejdskraftsundersøgelse er antallet af fuldtidsledige faldet i de senere år - fra 222.000 i 3. kvartal i 2011 til 180.000 i 3. kvartal 2015.

De jobsøgende i arbejdskraftundersøgelsen har oplyst, at de er (fuldtids-) ledige og klar til at tiltræde nyt job. Jobsøgende inkluderer alle på for eksempel dagpenge, i aktivering, studerende osv.

Reelt er yderligere mere end 20.000 på vej ind på arbejdsmarkedet og stille sig i jobkøen sammen med de 180.000 ledige. Det drejer sig om asylansøgere, flygtninge, der har fået opholdstilladelse, og som er i uddannelsesforløb for at blive arbejdsmarkedsparate, samt de flygtninge i den erhvervsaktive alder, der ventes at komme til Danmark i år.

LÆS OGSÅ: Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde

Danmarks Statistik har foretaget en særkørsel for Mandag Morgen. Af de 180.000 ledige i arbejdskraftundersøgelsen fra 3. kvartal sidste år er de 135.000 af dansk oprindelse, 33.000 har ikke-vestlig baggrund, mens 14.000 kommer fra vestlige lande, det vil sige lande, som i høj grad minder om Danmark, hvad angår politiske forhold, kulturelt og økonomisk.

For cirka to år siden fik asylansøgere mulighed for også at tage et job, mens de venter på, at deres sag om opholdstilladelse bliver behandlet. Det har kun ganske få benyttet sig af. Udlændingestyrelsen oplyser til Mandag Morgen, at pr. 2. december 2015 var 73 blevet godkendt til at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet - i enten fuldtids- eller deltidsjob. Af de 73 havde kun 37 et job, mens 36 således i princippet kan betragtes som ledige. De indgår ikke i Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse.

Omkring 2.000 asylansøgere var i december sidste år i målgruppen. Siden asylaftalen åbnede mulighed for asylansøgeres beskæftigelse, har 243 personer ansøgt, heraf 87 om fuldtidsbeskæftigelse og 156 om deltid, men som nævnt er kun 73 er blevet godkendt.

126 har fået afslag, fordi kontrakten fra arbejdsgiver ikke lever op til gængse løn- og ansættelsesvilkår på området eller de øvrige betingelser ikke er opfyldt.

Antallet af asylansøgere, der vil udnytte muligheden for at søge job, vil på sigt næppe stige voldsomt. Det skyldes, at ordningen kun gælder asylansøgere, der har ventet i mindst seks måneder på at få deres sag afgjort. Og da sagsbehandlingstiderne er faldende, vil en del asylansøgere slet ikke kunne nå at udnytte en midlertidig arbejdstilladelse, før deres sag bliver afgjort.

De 180.000 ledige i arbejdskraftundersøgelsen udfordres også af 14.057 flygtninge medopholdstilladelse, der pr. december 2015 var i uddannelsesforløb, fordi de ikke opfyldte betingelserne for at kunne blive erklæret for arbejdsmarkedsparate. Men på sigt vil de træde ind på arbejdsmarkedet. Tallet er dog usikkert, da måske ikke alle ender med at blive erklæret for jobparate.

I 2016 forventes som nævnt 17.000 flygtninge at komme til landet, hvoraf op imod 13.600 formodentlig vil være i den erhvervsaktive alder (16 til 64 år). Tallet er naturligvis usikkert, da der er tale om et forventet antal flygtninge for hele året.

Ifølge Kommunernes Landsforening er omkring 80 pct. af flygtninge, der hvert år kommer til Danmark, erfaringsmæssigt i den erhvervsaktive alder. For familiesammenførte gælder tommelfingerreglen, at omkring 40 pct. er i den erhvervsaktive alder.

De 17.000 flygtninge, som udlændingestyrelsen forventer vil komme til Danmark i år, indeholder ikke familiesammenførte. De kommer først i de efterfølgende år. I gennemsnit vil én flygtning forsøge at blive sammenført med mindst ét familiemedlem. Udlændingestyrelsen forventer, at de 17.000 flygtninge i 2016 vil udløse op imod 20.400 familiesammenførte indvandrere.

De såkaldte østarbejdere indgår i Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. I de senere år er antallet af østarbejdere vokset. I 2008 var der 21.689 østarbejdere, der enten havde bopæl i Danmark eller som pendlede mellem deres hjemland og arbejdsplads i Danmark.

I 2014 var antallet steget til 42.192. Et ukendt antal østarbejdere indgår i gruppen af ledige. Hvis udviklingen i antallet af østarbejdere fortsætter, vil 4.000-6.000 nye østarbejdere alene i år tilbyde deres arbejdskraft. Det gør ikke flygtningenes jobmuligheder bedre.

LÆS OGSÅ: Flygtninge kæmper mod danskere og østarbejde om få ledige job

Ser man på, hvordan det danske arbejdsmarked forventes at udvikle sig frem mod år 2020, så fortsætter de dystre udsigter for de mange flygtninge, der har et forholdsvist ringe uddannelsesniveau. Til den tid vil der være et overskud på 104.000 ufaglærte personer. Om fire år ventes virksomhederne således i høj grad at efterspørge langt flere højtuddannede - et krav som kun få flygtninge kan opfylde.