I år har foreløbig 3.538 asylansøgere fået opholdstilladelse i Danmark og er sendt ud i kommunerne, der skal sørge for at integrere flygtningene. Det viser nye tal fra Udlændingestyrelsen, der dækker over perioden januar til maj 2016.

I alt kan landets kommuner i år forvente at skulle integrere op mod 13.500 nye flygtninge. For lidt over et halvt år siden vurderede Udlændingestyrelsen, at omkring 17.000 ville blive visiteret til kommunerne i år, men tallet blev nedjusteret den 17. juni til mellem 9.500 og 13.500.

Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sidste år gik til valg på at dæmme op for antallet flygtninge i Danmark, er det et valgløfte, der ikke umiddelbart ser ud til at blive indfriet. Hvis antallet af asylansøgere, der får opholdstilladelse og sendes ud til kommunerne for at blive integreret, havner på de skønnede 13.500 i år, vil antallet ligge langt højere end sidste år, hvor kommunerne modtog 10.500 flygtninge.

LÆS OGSÅ: Fejlslagen integration af flygtninge er svær at vende

Det er dog væsentligt at fremhæve, at en asylansøger kan sidde i et asylcenter og vente helt op til et halvt år, før Udlændingestyrelsen besegler ansøgerens videre skæbne. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er i øjeblikket på fem måneder, mens den var lidt kortere sidste år. 10.000 sager ligger lige nu på styrelsens borde til vurdering og afgørelse, hvilket er knap 4.000 færre end ved årsskiftet.

De aktuelle asyltal indeholder således et betydeligt "efterslæb", hvor mange af de flygtninge, der er blevet visiteret til kommunerne i år, er kommet til landet sidste år. Da regeringen siden 1. september har gennemført opstramninger på flygtningeområdet, vil en eventuel effekt på antallet af flygtninge, som kommunerne skal integrere, altså først kunne ses i tallene langt senere.

Men at kommunerne i år står overfor en stor opgave med de mange nye flygtninge, kan der ikke herske tvivl om. Folk skal have et sted at bo, integreres i det danske samfund, flygtningene skal forberedes til at blive en del af arbejdsmarkedet - gennem for eksempel et uddannelsesforløb - og børn skal i daginstitution eller skole. Desuden vil mange have deres familier til Danmark.

LÆS OGSÅ: Her er de danske asylcentre på kryds og tværs

Kommunerne og kvoterne

Når en asylansøger har fået godkendt sin ansøgning og tildelt opholdstilladelse i landet, bliver flygtningen flyttet fra asylcenter til en kommune. Det er Udlændingestyrelsen, der visiterer flygtningene til kommunerne. Det sker blandt andet ved at tage udgangspunkt i det antal flygtninge, den enkelte kommune skal modtage (kvoter), og hvor mange flygtningene, som nabokommunerne har modtaget. Det skal sikre en rimelig geografisk spredning af flygtningene.

På trods af, at det samlede antal flygtninge, der forventes visiteret til kommunerne i år, er blevet nedjusteret, fastholder man af tekniske årsager den kvote, som hver kommune fik tildelt tidligere på året. Indtil videre er Aalborg den kommune, der i år har modtaget flest flygtninge. Samsø er til gengæld den kommune, der har har modtaget flest flygtninge i forhold til den tildelte kvote. Kommunen har i år fået visiteret 12 nye flygtninge ud af de i alt 22, de skal modtage i år. Dermed har Samsø "opfyldt" 54,5 pct. af sin kvote. I den modsatte ende finder vi Gentofte, der ind til videre har modtaget flygtninge svarende til 7,8 pct. af kvoten.

Fire kommuner er såkaldte nul-kommuner, der ikke skal modtage flygtninge i år. Det er Albertslund, Brøndby, Høje-Taastrup og Ishøj. Netop for at fordele flygtningene jævnt over hele landet er disse kommuner ikke udset til at modtage flygtninge i år, da de i forvejen har en stor koncentration af udlændinge.

Ved fordelingen af de godkendte asylansøgere lægger Udlændingestyrelsen i øvrigt også vægt på de enkelte flygtninges personlige forhold. Det kan eksempelvis være familiemæssige relationer til personer, der bor i Danmark. De personlige forhold gennemgås i forbindelse med asylsagsbehandlingen ved udfyldelsen af et boligplaceringsskema.

LÆS OGSÅ: Løkkes står foran et politisk hækkeløb i 2016

Dobbelt så mange familiesammenførte

De 13.500, der ventes visiteret til kommunerne i år, omfatter ikke familiesammenførte. Her kan kommunerne se frem til et lige så højt antal nye indbyggere, da en flygtning i gennemsnit henter mindst ét familiemedlem til landet.

Da Udlændingestyrelsen for et halvt år siden offentliggjorde sin første vurdering for antallet af visiterede flygtninge i år, forventede styrelsen, at de 17.000 anerkendte flygtninge ville hente yderligere 20.400 personer til landet under familiesammenføringsreglerne. Hvis vi tager udgangspunkt i beregningsmetoden, der blev anvendt ved den vurdering, vil de forventede 13.500 flygtninge samlet set hente op mod 16.000 familiemedlemmer til landet. Det vil i så fald være ny rekord.

Dog vil de 16.000 ikke alle sammen ankomme i år, men løbende de kommende år, i takt med at myndighederne behandler ansøgningerne. Fra januar til april i år fik 2.620 personer opholdstilladelse som familiesammenførte.

LÆS OGSÅ: Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Asyltallet flader ud, men der kommer flere uledsagede børn

Mens sidste år bød på en større flygtningestrøm end nogensinde, er antallet af nye asylansøgere faldet voldsomt de seneste måneder. I april søgte 382 personer om asyl i Danmark. Vi skal helt tilbage til februar 2012 for at finde en måned, hvor der ankom færre asylansøgere i løbet af en enkelt måned.

I november stod 5.094 personer ved de danske grænser med en asylansøgning i hånden. Det højeste antal på en enkelt måned siden 2011.

VIDEO: Gør det for Danmark - jagten på integrationsløsningerne

19 pct. af alle asylansøgere sidste år var uledsagede mindreårige flygtningebørn - det vil sige børn under 18 år, der kommer til Danmark uden deres forældre. I perioden januar til april kom 629 uledsagede børn til landet. Dermed udgør gruppen procentuelt i år indtil videre nogenlunde det samme som sidste år. Men opgjort i antal personer er der tale om næsten en fordobling, hvis man sammenligner april sidste år og april i år, som er det seneste tilgængelige tal. I konkrete tal er der altså kommet færre "voksne" asylansøgere, men flere uledsagede børn.

De mange flygtningebørn er placeret på selvstændige centre, og aktuelt er der 16 asylcentre landet over, hvor beboerne kun er uledsagede børn.

LÆS OGSÅ: 22 forslag skal få asylansøgere og flygtninge i job

For fem år siden fik omkring 33 pct. af asylansøgerne opholdstilladelse i Danmark, mens resten blev sendt ud af landet. Det tal er siden da eksploderet. Sidste år blev 85 pct. af ansøgerne anerkendt, og tendensen er fortsat ind i årets første måneder, hvor anerkendelsesprocenten ligger på 81 pct.

165 personer blev i årets første 3 måneder udvist af landet. I Udlændingestyrelsens opgørelse over afviste asylansøgeres nationaliteter er det især russere, der fylder i statistikken. Sidste år blev 102 russeres asylansøgning ikke imødekommet.

LÆS OGSÅ: Mørke udsigter for Europas flygtningekrise i 2016

Flygtningene kommer med ringe skolebaggrund

Der er lavet flere analyser over flygtningenes uddannelsesmæssige baggrund. De peger overordnet på, at omkring en tredjedel har ingen eller kun ringe skolebaggrund, hvilket inkluderer deciderede analfabeter, mens omkring hver 10. flygtning har en videregående uddannelse.

Den seneste undersøgelse på området er lavet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der i november og december gennemførte en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af nyankomne flygtninges kompetencer. Den viser blandt andet, at omkring 25 pct. har gennemført et grundskoleforløb på mellem ni og ti år, mens 13 pct. er kommet til landet med enten en kortere eller længere videregående uddannelse i bagagen.

Når en kommune modtager en ny flygtning, skal han eller hun ifølge integrationsloven igennem et tre-årigt integrationsforløb, der blandt andet indeholder en danskuddannelse. På baggrund af flygtningens faglige forudsætninger, placeres vedkommende i klasser, hvor der undervises på tre forskellige niveauer:

• Danskuddannelse 1, der er tilrettelagt for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål.


• Danskuddannelse 2, der er tilrettelagt for kursister, som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.


• Danskuddannelse 3, der er tilrettelagt for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

Når det kommer til flygtningenes erhvervserfaring, har mange af dem tidligere haft ufaglærte job.

Det er vanskeligt at få flygtninge og indvandrere - herunder familiesammenførte - ud på arbejdsmarkedet. Efter 10 år i Danmark er kun hver fjerde flygtning i beskæftigelse, mens de familiesammenførte til flygtninge gennem de seneste to årtier har været en endnu sværere gruppe at integrere på det danske arbejdsmarked. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden, der blev offentliggjort i maj i år.

Finanskrisen ramte i øvrigt også flygtningenes muligheder for at få et job. Siden 2008 er beskæftigelsen for flygtninge overordnet set faldet.

I forbindelse med oplægget til forårets trepartsforhandlinger, ’Samarbejde om bedre integration’, opstillede regeringen en ’sigtelinje om, at hver anden nytilkommen flygtning skal være i beskæftigelse efter tre år.’

Det betyder, at det fremover skal gå markant anderledes for flygtninge i forhold til billedet de seneste årtier. For i forhold til beskæftigelse ligner flygtningene de mennesker, de senere bliver familiesammenført med. For nytilkomne flygtninge gælder, at 34 pct. er i job 5 år efter ankomsten, en andel, der stiger til 37 pct. efter 15 år. Altså – i sammenligning med de familiesammenførte – noget bedre efter 5 år, men stort set samme niveau efter 15 år, fremgår det af Rockwool Fondens analyse.

LÆS OGSÅ: Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde

Kommunerne er godt i gang

Kommunernes Landsforening udarbejdede i januar et notat, der fik alarmklokkerne til at ringe. Af notatet fremgår det blandt andet, at 2016’s måske rekordstore flygtningestrøm vil kræve, at man lokalt opretter 80 nye daginstitutioner og 300 modtagerklasser, samt ansætter 1.200 flere pædagoger. Panikken var næsten til at tage og føle på hos lokalpolitikerne, men ifølge formanden for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i KL, Thomas Kastrup Larsen, har de største bekymringer efterhånden lagt sig.

”Der arbejdes benhårdt og målrettet i kommunerne på at løse den kæmpe opgave, det er at tage imod de tusindvis af flygtninge og familiesammenførte, der kommer til landet i disse år, og sikre dem tag over hovedet, sprogundervisning, beskæftigelse, undervisning og dagpasning til børnene og generelt integrere dem i det lokale samfund. Det arbejde er rigtig godt i gang. Derudover er kommunerne i gang med at omstille sig i forhold til de nye lovændringer på integrationsområdet, der følger i kølvandet på to- og trepartsaftalerne, og som for manges vedkommende træder i kraft 1. juli i år, " siger Thomas Kastrup Larsen til Mandag Morgen.

KL opfordrer samtidig virksomhederne til at tage aktiv del i opgaven med at integrere flygtningene på arbejdsmarkedet.

"Det bliver en kæmpe udfordring at få skaffet de mange virksomhedsrettede tilbud på et tidspunkt, hvor flygtningene endnu kun kan lidt dansk. Ingen tvivl om, at det er en god ide, men hvis det skal lykkes, er det helt afgørende, at virksomhederne spiller med. Jeg håber derfor også, at arbejdsmarkedets parter sørger for, at den ny integrationsgrunduddannelse (IGU), hvor en flygtning får en ansættelse som elev på vilkår svarende til EGU, får et stort omfang,” siger Thomas Kastrup Larsen.