Danmark indtager fjerdepladsen, når det handler om, hvilke lande, der bruger flest penge på udviklingsbistand, viser nye tal fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Det er organisationens opgørelse over de vestlige landes udviklingsstøtte sidste år, der placerer Danmark helt i toppen - kun overgået af Sverige, Norge og Luxembourg.

LÆS OGSÅ: Kristian Jensen, her er dit politiske projekt!

Kun seks OECD-lande fulgte sidste år FNs mål om at holde udviklingsbistanden på eller over 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI), nemlig Danmark, Luxembourg, Holland, Norge, Sverige og Storbritannien, skriver OECD i en pressemeddelelse.

OECD slår fast, at det danske niveau i 2015 lå på 0,85 pct. af det danske BNI, men regeringen gennemførte i 2015 en gradvis tilpasning af udviklingsbistanden, så den i 2015 formodentlig i sidste ende vil udgøre 0,73 pct. af BNI, oplyser Udenrigsministeriet.

Den store forskel på de to procentsatser skyldes, at OECD’s tal er baseret på de faktiske udbetalinger til verdens fattigste. Finansloven er derimod baseret på tilsagn om bevillinger, der afholdes i det år tilsagnet gives, men hvor udbetalingerne typisk falder over flere år. Følger man regeringens opgørelse, rykker Danmark ned på en femteplads på OECDs liste.

LÆS OGSÅ: Grøn vækst i ulande skaber danske eksportmuligheder

Det er dog ikke alle pengene i den danske bistandskasse, der blev sendt af sted til projekter i udviklingslandene. Omkring 15,5 pct. af kronerne bevilgede Danmark sig selv til at håndtere tilstrømningen af asylansøgere sidste år. OECDs udviklingskomité DAC, der er et forum, hvor OECD-medlemslandene koordinerer udviklingsbistanden, tillader, at medlemslandene kan tilbageholde og anvende en del deres udviklingsbistand til at dække flygtningerelaterede udgifter.

Danmark var ikke alene om at bruge bistandsmidlerne til at håndtere tilstrømningen af de mange asylansøgere. Blandt andet Østrig, Grækenland, Italien, Holland og Sverige holdt over 20 pct. af deres udviklingsbistand inden for landenes grænser. I gennemsnit blev 9,1 pct. af den samlede udviklingsbistand holdt tilbage til interne formål, oplyser OECD.

Den hidtil usete store strøm af flygtninge til de vestlige lande sidste år har dog ikke gjort det helt store indhug i den samlede globale udviklingsbistand. Omkring halvdelen af donorlandene finansierede nemlig flygtningekrisen uden om udviklingsbistanden eller forhøjede bistandsbudgettet.

I alt afsatte de vestlige lande sidste år 866 mia. kr. til udviklingsbistand. På trods af, at en del lande brugte nogle af pengene til at dække egne omkostninger til håndtering af asyltilstrømningen, var der sidste år alligevel flere penge i den samlede udviklingspulje. Samlet var der 1,7 pct. flere bistandsmidler i kassen i forhold til året før, fremgår det af meddelelsen fra OECD.

Den seneste opgørelse fra Verdensbanken over modtagere af vestens udviklingsbistand er fra 2014. Den viser, at over 200 lande fik del i de mange milliarder. De fleste penge blev sendt til det afrikanske og sydamerikanske kontinent, men også lande i Europa fik støtte. Det gælder især Balkanlande som Bosnien og Herzegovina, Kroatien, Makedonien og Albanien. På verdenskortet herunder kan du se, hvordan pengene blev fordelt i år 2014. Klik på de enkelte lande, hvorefter de konkrete beløb kan ses.

Ifølge OECD udgjorde den danske udviklingsbistand sidste år omkring 16 mia. kr., der blev fordelt på omkring 60 lande. I nogle lande gik alle pengene til ét projekt, mens nogle lande fik penge til op imod 50 udviklingsprojekter. I grafikken herunder får du et overblik over, hvor den del af den danske udviklingsbistand, der ikke blev tilbageholdt til dække flygtningeudgifter herhjemme, havnede sidste år.

Sverige er som tidligere nævnt den største bidragsyder, når man sætter beløbet i forhold BNI. I kroner og ører – eller rettere dollars og cents – er det dog USA, der lægger sig i spidsen. Landet brugte sidste år 31 mia. dollars til udviklingsbistand. Det svarer til omkring 200 mia. kr.

LÆS OGSÅ: Danske værdier på udsalg