Økonomi og flygtninge præger kommunalt topmøde

Borgmestre, lokalpolitikere og kommunaldirektører er samlet torsdag og fredag i Aalborg til det årlige kommunalpolitiske topmøde. Også i år er den økonomiske situation i kommunerne øverst på dagsordenen, men denne gang har debatten forud for mødet været usædvanlig hård.

Borgmestre, lokalpolitikere og kommunaldirektører er samlet torsdag og fredag i Aalborg til det årlige kommunalpolitiske topmøde. Også i år er den økonomiske situation i kommunerne øverst på dagsordenen, men denne gang har debatten forud for mødet været usædvanlig hård.

Lige før sommerferien satte ind i 2015 blev regeringen og KL enige om et forhandlingsresultat for kommunernes økonomi i år. Her måtte kommunerne blandt andet acceptere regeringens krav om det såkaldte omprioriteringsbidrag, der siden har vakt stigende utilfredshed blandt lokalpolitikerne, som blandt andet mener, at regeringen udfordrer det kommunale selvstyre.

Lokalpolitikerne skal på topmødet også diskutere vækstinitiativer, hvor man især retter fokus på danske og svenske erfaringer med de såkaldte ”business regions”, hvor en række kommuner gennem samarbejde skal gør det lettere at tiltrække udenlandske investeringer.

En af kommunernes helt store udfordringer er integrationen af flygtninge og indvandrere – et emne der derfor også vil præge topmødets politiske debat.

Her klæder vi dig på med baggrund, fakta og artikler, der kredser om topmødets temaer.

Kommunerne til budgetforhandlinger med hul i kassen

Når kommunernes to topforhandlere og borgmestre, Martin Damm og Jacob Bundsgaard, om par måneder mødes med finansminister Claus Hjort Frederiksen til budgetforhandlinger, er de 2,4 milliarder kr. bagud. Det skyldes det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor kommunerne de kommende år er tvunget til at sende penge retur til staten, der herefter øremærker dem til bestemte formål. Det giver kommunerne færre penge at rutte med til for eksempel velfærd. Medmindre altså at regeringen fører nogle af pengene tilbage til kommunerne.

Helt præcist skal kommunerne føre én pct. af det samlede budget i kommunerne til staten. Det udgør de 2,4 mia. kr. i år.

Med sin budgetlov har regeringen og de tre andre blå partier vedtaget, at kommunerne skal skære i budgettet frem til 2019, regionerne får stort set samme beløb, mens staten omvendt får mere end 12 pct. flere penge at gøre godt med.

Udsigterne til at måtte aflevere op imod syv mia. kr. frem mod år 2019 fik tidligere i denne uge borgmestrene Martin Damm og Jacob Bundsgaard på barrikaderne Til Mandag Morgen sagde de to chefforhandlere, at de er utilfredse med, at partierne skærer milliarder med den ene hånd og giver nogle af pengene tilbage med den anden til bestemte formål. Finansministeriet har fået for meget magt, mener de.

LÆS OGSÅ: KL-top: Christiansborg kvæler det kommunale selvstyre

Regeringens forslag, der regulerer omprioriteringsbidraget og fastsætter udgiftslofterne for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019, kan findes på Folketingets hjemmeside.

Regeringen og KL fulgte i september sidste år op på forhandlingsresultatet fra sommeren 2015. Her konkretiserede man blandt andet, hvorledes samarbejdet om effektivisering og regelforenklinger kan understøtte kommunernes styrings- og prioriteringsmuligheder. Læs konklusionerne fra opfølgningen her.

Flygtningestrømmen presser kommunerne

En af de aktuelt helt store udfordringer for kommunerne er integrationen af flygtninge og indvandrere. Folk skal have et sted at bo, integreres i det danske samfund, og børnene skal i daginstitution eller skole. Desuden skal mange have deres familie til Danmark.

I år 2006 fik 1.095 asylansøgere opholdstilladelse i Danmark. I 2016 forventer Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at 17.000 flygtninge får opholdstilladelse i Danmark. De bliver så fordelt mellem kommunerne, der skal sørge for integrationen - herunder også at hjælpe gruppen af flygtninge, der er i den erhvervsaktive alder, ud på arbejdsmarkedet.

Tallene dækker over en eksplosion i antallet af flygtninge og familiesammenførte siden år 2011. Tommelfingerreglen er, at i gennemsnit henter én flygtning ét familiemedlem til Danmark.

Det koster alt sammen penge. Og det er udgifter, som der ikke var taget højde for sidste år, da kommunerne og regeringen sidst lagde arm om økonomien.

LÆS OGSÅ: Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde

LÆS OGSÅ: Integrationsplan kræver jobvækst

LÆS OGSÅ: Løkkes store sats

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lancerede forud for årets trepartsforhandlinger en plan om at skaffe hver anden flygtning i arbejde. Men der venter flygtningene en hård kamp om de ledige stillinger på arbejdsmarkedet. I forvejen står der omkring 180.000 ledige i jobkøen. Og det bliver kun sværere af, at op imod 17.000 nye flygtninge ventes at få opholdstilladelse i år. Samtidig har en stor del af flygtningene ingen eller ringe uddannelse med sig i bagagen.

Desuden har der I perioden 2010 til 2015 løbende kun været mellem 20.000 og 26.000 ledige stillinger, som flygtningene i princippet er i spil til.

LÆS OGSÅ: Flygtningenes lange vej til arbejdsmarkedet

En digitaliseret kompetenceplatform kan hjælpe til at få asylansøgere og flygtninge hurtigere i beskæftigelse. Det viser et katalog med 22 anbefalinger udarbejdet af konsulenthuset QVARTZ. Forslagene er udarbejdet på baggrund af cirka 40 interviews med nøglepersoner i 7 af landets asylcentre, en række af landets største virksomheder, interesseorganisationer, ngo’er og kommuner.

LÆS OGSÅ: 22 forslag skal få asylansøgere og flygtninge i job

LÆS OGSÅ: Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

LÆS OGSÅ: INDSIGT: Så jobparate er ikke-vestlige indvandrere i din kommune

Det kommunale selvstyre under pres

Når Kalundborgs borgmester, Martin Damm, og hans kollega fra Aarhus, Jacob Bundsgaard, i ugebrevet Mandag Morgen i denne uge anklagede politikerne på Christiansborg for at tage livtag på det kommunale selvstyre, er det måske ikke helt uden grund. Den uafhængige rådgiver på det kommunalpolitiske område og censor ved blandt andre RUC og AAU, Søren Villadsen, har stået i spidsen for et fælles forskningsprojekt mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, CBS, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

Søren Villadsen gennemgik i oktober sidste år nogle af pointerne i projektet i en kronik i Roskilde Dagblad. Her skriver han blandt andet, at på trods af, at Danmark i 1986 undertegnede den europæiske traktat om kommunalt selvstyre, der skulle sikre kommunalt demokrati, egne, kommunale finanser, lokalt styret service samt egne forvaltninger, er der kommet stadig flere økonomiske indgreb, der centraliserer kommunernes beslutningskompetencer.

Da den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti gennemførte den såkaldte strukturreform, blev skruen for alvor strammet om kommunerne. Samtidig blev amterne nedlagt, og der kom i stedet regioner uden eget budget og med stærkt begrænset ansvarsområde - primært sundhedsvæsnet. Europarådet anklagede reformen for at være et traktatbruddet, men blev afvist af VK-regeringen. Og da Helle Thorning-Schmidt regeringen kom til i 2011, opgav man at rulle reformen tilbage.

Find forskningsprojektets rapport her.

Du kan se hele KL-topmødets dagsorden, tilmeldingslister mv. på Kommunernes Landsforenings hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Mandag Morgen mener: Fred selstyret

SE TV: "Gør det for Danmark" - Mandag Morgen retter fokus på folk, der gør en særlig indsats for flygtninge og integration.

Forrige artikel Så jobparate er ikke-vestlige indvandrere i din kommune Så jobparate er ikke-vestlige indvandrere i din kommune Næste artikel Den offentlige sektor truer Danmarks digitale førerposition Den offentlige sektor truer Danmarks digitale førerposition