Her er asylansøgerne som EU-landene ikke vil tage

Der er skrevet mangt og meget om flygtninge, der får asyl i EU. Men hvem bliver egentlig afvist, og hvor kommer de fra? Bliv klogere her - og måske overrasket.

I medierne kan man ofte få det indtryk, at én asylansøgning er lig med én ny person i landet. Men sådan er det langtfra.

Faktisk er der mange veje en sådan ansøgning kan gå. Vi har set nærmere på, hvordan asylansøgernes sager vurderes i modtagerlandene. For overskuelighedens skyld har vi her indsnævret det til de tre hyppigste afgørelser: Konventionsstatus, subsidiær beskyttelsesstatus og afvisning.


  • Konventionsstatus gives til en person, der har velbegrundet frygt for at blive forfulgt i sit hjemland grundet race, religion eller politiske holdninger, jf FNs Flygtningekonvention fra 1952. Denne status giver asyl i op til fem år, hvorefter opholdstilladelsen tages op til revurdering. Danmark sænkede rammen fra fem til to år i forbindelse med asylstramninger ved udgangen af 2015, mens Sverige for blot et par måneder siden indførte en reducering fra fem til tre år.

  • Subsidiær beskyttelsesstatus gives til en person, der grundet andre generelle forhold, såsom truslen om vilkårlig vold i forbindelse med en væbnet konflikt, ikke kan vende tilbage til deres hjemland. Denne status har typisk en kortere tidsfrist, før den bliver vurderet igen - i Danmark er den 12 måneder.

  • Endelig kan en asylansøger blive afvist, hvis ovenstående forhold ikke vurderes til at være opfyldt.

Store forskelle i asylvurderinger

Kigger man på tallene for behandlede asylsager i Danmark og vores to nabolande, Tyskland og Sverige, så er der markante forskelle på, hvordan der skelnes mellem konventionsstatus og subsidiær beskyttelsesstatus.



Syrere, der søger asyl i Danmark eller Tyskland, får ofte konventionsstatus, mens man i Sverige foretrækker at give dem subsidiær beskyttelsesstatus. Den relativt kortere tidsfrist giver de svenske myndigheder mulighed for hurtigere at sende flygtningene tilbage til deres hjemland.

Fredelige landes flygtninge kommer ikke ind - men de søger stadig

Det er også påfaldende, hvor mange af asylansøgerne, der ikke bare kommer igennem Balkan-landene, men faktisk er statsborgere i et af Balkan-landene. De bliver pure afvist ved døren - det kan ses i cirkeldiagrammerne ovenfor, der bliver knaldrøde, hvis man vælger Albanien, Serbien eller Kosovo.

Tager man den politiske og humanitære situation i Balkan-landene i betragtning, så forstår man da også hurtigt, hvorfor folk fra Balkan ikke får asyl.

Levevilkårene i de tre Balkan-lande er mærkbart bedre på de fleste parametre, hvis man skal tro ovenstående opgørelser. I Global Peace Index er Serbien eksempelvis vurderet som næsten lige så fredfyldt som Frankrig, der ligger på en 45.-plads, men som er et af de lande i Europa, der tager imod allerflest flygtninge. Da der ikke er nogen nævneværdig væbnet konflikt, og ingen grupper er særligt forfulgte, kan det heller ikke overraske, at Balkan-ansøgerne ikke får opholdstilladelse i hverken Danmark, Tyskland eller Sverige.

Faktisk har man i Danmark i flere år arbejdet med den såkaldte ’åbenbart grundløs’-procedure. Det giver mulighed for at afvise en asylansøger nærmest med det samme, hvis man ved indledende samtale finder, at asylansøgeren ingen åbenbar grund har til at være på flugt. Derfor ryger asylansøgere fra Balkan retur uden noget længere ophold i Danmark.

Ved udgangen af 2015 fulgte Tyskland efter Danmark og indførte også en ’åbenbar grundløs’-procedure. Dermed kan asylansøgere fra Balkan, ofte romaer, heller ikke i Tyskland sidde i op til et år på offentlige ydelser, mens deres ansøgning behandles. Ydermere overvejer den tyske regering at udvide definitionen af ’sikre lande’ til også at omfatte dele af Nordafrika, heriblandt Algeriet og Tunesien.

Læs også:

AIDAs rapport om Tysklands asylsystem

Seneste danske tal på udlændingeområdet

Asylum Information Database

I juni 2015 var 1 ud af 122 på flugt på verdensplan

Rapport: Asylum applicants from the Western Balkans

Artikel: Unlikely to receive asylum, Balkan refugees head home

Forrige artikel Èt europæisk land ville blive rigere uden sin hovedstad Èt europæisk land ville blive rigere uden sin hovedstad Næste artikel Danske dommere nyder stor tillid og er billige i drift Danske dommere nyder stor tillid og er billige i drift