Her er svingstaterne, der kan afgøre præsidentvalget

Utallige meningsmålinger forsøger løbende at finde svaret på, hvem der bliver USA’s næste præsident. Men mange amerikanske vælgere skifter mening næsten dag for dag. Det gælder især i 11 delstater.

Bliver det Demokraternes Hillary Clinton eller Republikanernes Donald Trump? Tirsdag den 8. november skal amerikanerne vælge ny præsident. Da USA går på tværs af flere tidszoner, vil valgstederne samlet set være åbne i omkring 20 timer. Og hele dagen vil medier og kommentatorer komme med forudsigelser om valgets resultat i en lind strøm i takt med, at stemmerne gøres op i de enkelte stater.

Men fokus vil sandsynligvis især være rettet mod 11 delstater, der i de seneste meningsmålinger udgør de såkaldte svingstater. Det er Colorado, Florida, Iowa, Michigan, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Pennsylvania, Virginia og Wisconsin. Det viser en ny opgørelse fra hjemmesiden Politico.com, der ud fra et vægtet gennemsnit af de seneste meningsmålinger, har udpeget svingstaterne, som det ser ud lige nu.

I kortet herunder er fordelingen af stemmeandelene sammenholdt med, hvor store chancerne er for den førende kandidat rent faktisk vinder delstaten. Det er Fivethirtyeight.com, der beskæftiger sig med at undersøge meningsmålinger og har navn efter antallet af de 538 valgmænd, der er fordelt på de enkelte delstater. Valgmændene afgør i sidste ende, hvem der bliver USA’s næste præsident.

Desuden oplyses, hvor stor sandsynligheden er for, at den enkelte delstat kan få afgørende indflydelse på det endelige landsresultat - det såkaldte "tipping point". Når den oplysning er interessant, skyldes det den amerikanske valgmatematik. Selv om målingerne erklærer tæt løb i den procentvise fordeling af vælgerstemmerne på landsplan, behøver det slet ikke forholde sig sådan. Vælgerne i de enkelte delstater stemmer ikke direkte på præsidentkandidaterne, men derimod på lokale repræsentanter – kaldet valgmænd – som til sidst stemmer direkte på kandidaterne på vegne af vælgerne. I alt skal en kandidat samle 270 af 538 valgmænd bag sig for at vinde valget. Og da antallet af valgmænd varierer fra delstat til delstat, så er det attraktivt for en præsidentkandidat at vinde i de delstater, hvor der er flest valgmænd. I teorien kan den præsidentkandidat, der på landsplan har fået den højeste andel af stemmerne, risikere at tabe, fordi modparten har vundet i staterne med flest valgmænd. Meningsmålingerne udpeger i øjeblikket Florida som den mest kritiske "turning-point-stat." Lægger man antallet af valgmænd sammen, som de enkelte kandidater har lige nu, så kan for eksempel Florida ende med at være helt afgørende for landsresultatet. Ikke mindst fordi delstaten har mange valgmænd, der vil øge en kandidats chance for at opnå det nødvendige flertal på 270 valgmænd.

LÆS OGSÅ: Trumps populisme har forgiftet amerikansk politik

Nogle af de 11 stater er kendt for at skifte mellem Demokraterne og Republikanerne ved præsidentvalg, og det gør det svært for eksperterne at forudsige, hvilken kandidat indbyggerne ender med at foretrække som USA’s næste statschef. Årets præsidentvalg har desuden fået følgeskab af yderligere et par svingstater, hvor hverken Clinton eller Trump fører overbevisende i meningsmålingerne.

Herunder får du en kort gennemgang af situationen i nogle af de 11 svingstater, som målingerne lige nu har udråbt som kamppladser, hvor flertallet er usikkert for en kandidat.

Colorado

Vælgerne i Colorado har skiftet side flere gange ved de foregående fem præsidentvalg.

Barack Obama løb med flertallet både i 2008 og 2012, mens de foregående tre præsidentvalg faldt ud til Republikanernes fordel.

Svingstaten har en stor andel af spansktalende fra Mellem- og Latinamerika.

Aktuelt er Hillary Clinton foran i meningsmålingerne for Colorado.

Florida

Florida er en af mest kendte svingstater. Ved de seneste fem valg, har Republikanerne vundet to gange, mens Demokraterne fik flertallet tre gange. Ved præsidentvalget i 2012 blev Barack Obama kun lige akkurat genvalgt, da han fik 50 pct. af stemmerne, mens Republikanerne fik 49,1 pct. Resten gik til andre kandidater.

Ved valget i år 2000 slog George W. Bush den demokratiske kandidat Al Gore med kun 500 stemmer.

At Florida vitterlig er en svingstat, er de seneste 24 timer blevet slået fast med syvtommersøm. Hillary Clinton havde flertallet i delstaten, men nu fører Donald Trump med et mulehår.

Florida er USA’s ældste stat, hvor 17 pct. af indbyggerne i øvrigt er over 65 år gamle. Andelen af mennesker fra spansktalende lande vokser i øjeblikket. Delstaten har aktuelt kraftig økonomisk vækst.

Michigan

Nevada er arealmæssigt en stor delstat, men med lav befolkningstæthed. Og en stor andel af befolkningen bor i den største by Las Vegas.

Staten er kendt for sin libertarianistiske indstilling til samfundet. Det vil sige, at indbyggerne vægter individuel frihed højt og mindst mulig indblanding fra statsmagten.

Set i historisk perspektiv har vælgerne fortrinsvist stemt republikansk. Dog har både Bill Clinton (Dem.) og Barack Obama (Dem.) vundet flertallet i henholdsvis 1996, 2008 og 2012.

Denne gang er løbet ekstremt tæt i Nevada. Lige nu spås Hillary Clinton til at have 50 pct. chance for at vinde delstaten mod 49,1 pct. til Donald Trump. De sidste pct.point tilfalder andre kandidater.

New Hampshire

Selv om New Hampshire kun udløser fire valgmandsstemmer, betragtes den nordøstlige delstat som politisk interessant, da det traditionelt er her, at det første primærvalg finder sted.

New Hampshire er omgivet af delstater, der normalt hælder til Demokraterne, alligevel skiller indbyggerne sig ud ved ikke altid at følge flertallet i nabostaterne.

Demokraterne har dog vundet fire ud af de seneste fem præsidentvalg.

North Carolina

North Carolina er placeret i det sydøstlige USA og er den 9. største stat, hvad angår antallet af indbyggere.

Ved de seneste fem præsidentvalg er republikanerne løbet af med sejren. Dog brød Barack Obama tendensen, da han i 2008 fik flertallets stemmer. Men han blev ikke genvalgt i 2012, da det lykkedes hans modkandidat Mitt Romney (Rep.) at overbevise vælgerne om, at han ville være den bedste præsident.

Dermed blev North Carolina den eneste svingstat, som Obama ikke vandt ved valget for fire år siden.

Aktuelt peger meningsmålingerne på noget nær dødt løb mellem Clinton og Trump.

Ohio

Ohio har ”kun” 18 valgmænd, men alligevel ser hele det politiske etablissement med spænding på, hvor vælgerne her lægger deres stemmer.

Ohio er nemlig den eneste delstat, som siden 1964 har stemt på den kandidat, der i sidste ende kunne kåres som vinderen af hele præsidentvalget.

Det er den syvende folkerigeste delstat. 83 pct. af indbyggerne er hvide, viste en befolkningsopgørelse i 2010.

Skal vi tro meningsmålingerne for Ohio, så hedder USA’s næste præsident Donald Trump. Han spås nemlig lige nu 66 pct. chance for at vinde kampen om vælgernes gunst i Ohio.

Pennsylvania

Selv om meningsmålingerne spår, at Hillary Clinton har et rimelig komfortabelt flertal i Pennsylvania, har delstaten historisk set været blandt de mest ”svingende” delstater.

Ved de seneste fem præsidentvalg har flertallet dog peget på de demokratiske præsidentkandidater.

Staten har oplevet en stor indvandring af især puertoricanere, og delstaten har en af de højeste andele af indbyggere i USA fra spansktalende lande.

Pennsylvania er USA’s sjette folkerigeste delstat.

Virginia

Delstaten Virginia ligger i det østlige USA ved Atlanterhavskysten.

Virginia var blandt de første stater, som blev indlemmet i de britiske kolonier.

I dag er en ud af fem indbyggere sorte.

Barack Obama vandt både præsidentvalget i 2008 og 2012 i Virginia, men ved de ti foregående valg, gik flertallet til de republikanske kandidater.

Lige nu spås Hillary Clinton at løbe af med sejren i Virginia, og dermed give demokraterne deres tredje valgsejr i træk i delstaten.

Clinton eller Trump er først valgt i december

På landsplan giver Fivethirtyeight.coms vægtede gennemsnit af meningsmålinger i dag 48,5 pct. af stemmerne til Hillary Clinton og 45,1 pct. til Donald Trump. Dermed har Clinton 296,3 valgmænd og Trump 240,4. Clinton spås 67,6 pct. chance for at vinde valget mod 32,3 pct. til Donald Trump.

De første holdbare bud på det endelige valgresultat ventes ud på natten til onsdag den 9. november (dansk tid). Det sidste valgsted lukker i Alaska klokken 6 (dansk tid).

Rent formelt er den nye præsident først valgt, når alle valgmændene træder sammen i hovedstæderne i deres respektive stater og afgiver deres stemme. Hovedreglen er, at denne seance finder sted den første mandag efter den anden onsdag i december efter valget. Det vil i år sige den 19. december.

Vi skal helt tilbage til 1800-tallet for at finde årsagen til, at der går så lang tid mellem valgdagen og den formelle kåring af præsidentvalgets vinder. Dengang tog det lang tid at tælle stemmerne op og få det store overblik. Derefter skulle valgmændene ud på "den lange rejse" til hest til delstaternes hovedstad. I dag foreligger valgresultatet langt hurtigere, og den mellemliggende periode bruges i stedet til kontroloptællinger og behandling af protester.

Kilder

Når valgmændene har talt, bliver valgresultatet "sendt" til hovedstaden Washington DC, hvor det bliver læst op for den amerikanske kongres umiddelbart efter nytår. Den valgte kandidat tiltræder officielt embedet som USAs næste præsident den 20. januar.

LÆS OGSÅ: Trumps populisme har forgiftet amerikansk politik

LÆS OGSÅ: Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi

LÆS OGSÅ: Fri fantasi må vi overlade til denne verdens UKIP’er og Trump’er

LÆS OGSÅ: En måned før braget: Målingerne tror fortsat mest på Clinton

LÆS OGSÅ: Verden bliver skabt af løgne

LÆS OGSÅ: Journalistikken har tabt det amerikanske valg

Logo_MMdata
 

 

Forrige artikel Danske unge udskyder at blive herre i eget hus Danske unge udskyder at blive herre i eget hus Næste artikel De fleste har mere tillid til politikerne end naboen – bare ikke danskerne De fleste har mere tillid til politikerne end naboen – bare ikke danskerne