Fremtidens pengesystem oplever en disruption fra for eksempel teknologigiganter, banker og kreditkortselskaber. Og nye aktører dukker hele tiden op med andre innovative løsninger. Alt i mens forholder tyskerne sig helt konservativt til udviklingen. De er blandt de markant mest kontantglade befolkninger i verden.

Den almindelige tyskers pengepung indeholder i gennemsnit op imod dobbelt så mange mønter og sedler – omkring 800 kr. – som man finder i australiernes, amerikanernes, franskmændenes og hollændernes portemonnæer, viser en rapport fra den regionale centralbank i Boston, Federal Reserve Bank of Bosten, som den amerikanske tænketank Quartz har kigget nærmere på.

LÆS OGSÅ: Bankernes storhedstid er forbi

Op mod 82 pct. af alle indkøb i Tyskland sker med kontanter. Det samme sker i Østrig. Til sammenligning er det i USA under 50 pct. I Danmark er det samme tal helt nede på 25 pct., fremgår det af Nationalbankens seneste opgørelse over betalinger i Danmark fra 2013.

Ifølge rapporten fra den amerikanske centralbank er det ikke usædvanligt, at tyskerne betaler kontant for meget dyre varer, som for eksempel designersko, avancerede tv-apparater osv.

Den tyske forbundsbank, Bundesbank, offentliggjorde i april i år en ny opgørelse for andelen af kontantbetalinger, der nu var faldet en smule, nemlig til 79 pct.

Selv når vi opgør kontantbetalingernes værdi i forhold til den totale værdi af alle private køb, så placerer tyskerne sig stadig i toppen på listen over lande, som Federal Reserve Bank Boston har undersøgt. Betaling med mønter og sedler udgør lidt over halvdelen af den samlede værdi af betalinger på tværs af betalingsformer.

Der foreligger klare svar på, hvorfor tyskerne i så stor grad foretrækker kontanter, men enkelte undersøgelser giver måske et indblik i nogle af årsagerne. Den Europæiske Centralbank beskrev fænomenet i en rapport i oktober 2011, hvor bankens analytikere - ud fra en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af tyskere - blandt andet konkluderede, at kontanter gør det nemmere at holde øje med forbruget og styre budgettet, fordi man hele tiden kan se, hvor mange penge, man har. Styringen af budgettet og ikke havne i økonomisk uføre kan måske henføres til, at tyskerne har et nedgroet negativt forhold til gæld. Ifølge Quartz har antropologer påpeget - godt nok uden statistisk belæg for påstanden - at det tyske ord for gæld, Schuld, jo netop kan oversættes til skyld, som associeres med noget negativt.

Rapporten konkluderede også, at tyskeren lægger stor vægt på kontanters mulighed for anonymitet og holde økonomien helt inde for privatsfæren. Man slipper for en hidsig bankrådgiver, der holder øje med kundens konkrete forbrugsmønster.

Formodentlig kan man også finde en forklaring i Tysklands monetære historie, skriver tænketanken Quartz. Da Tyskland uofficielt hed Weimarrepublikken i perioden, der fulgte efter nederlaget ved Første Verdenskrig, var landet plaget af hyperinflation, som nåede uanede højder i år 1923, hvor priserne steg flere milliarder gange, alt i mens tyskerne forsøgte at betale krigsskadeerstatninger med deres devaluerede mark. På et tidspunkt måtte den tyske forbruger have læssevis af sedler med på indkøb. For eksempel kostede brød 428 mia. mark og et kilo smør kunne løbe op i flere billioner mark.

LÆS OGSÅ: Deleøkonomi 2.0: Gør dig klar til fremtidens anarkistiske nethandel

Og efter Anden Verdenskrig gennemlevede tyskerne endnu engang en voldsom inflation af deres reichsmark, der dog på sigt kom under kontrol, da man tvang befolkningen til at veksle deres devaluerede sedler til den nye D-mark – og det til en særdeles ufordelagtig kurs. Det tvang den almindelige tysker ud i økonomisk hårde tider, men på sigt blev D-Marken en af verdens hårdeste og mest populære valutaer. Og man kan stadig høre tyskere, der taler næsten sentimentalt om den tidligere tyske valuta, der siden er blevet erstattet af euroen. Tyskernes udfordringer med gentagen hyperinflation, vurderer den Europæiske Centralbank altså er endnu en anden årsag til, at de klynger sig til kontanterne.

Det koster centralbankerne mange penge at holde kontanterne ”ved lige”, og de er livsnerven på det sorte marked, hvor skattevæsenet ikke kan holde øje med indtægterne. Kontanter er også det foretrukne betalingsmiddel, når terrorbevægelser søger økonomisk støtte. Det er bare nogle af grundene til, at regeringer verden over gerne vil flytte betalinger fra kontant til digital afregning.

LÆS OGSÅ: Sort arbejde er blevet en mere behersket nationalsport

En del europæiske lande har indført en maksimal beløbsgrænse for kontante transaktioner, men det er ikke tilfældet i Tyskland. Tidligere i år foreslog den tyske regering, at man indførte en sådan grænse, men det blev mødt med protester. En undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov gennemførte, afslørede, at 72 pct. af tyskerne ville beholde papirpengene, blandt andet fordi de føler, det er mere sikkert. I stedet forsøgte den tyske regering at introducere et forslag om trække 500-euro-sedlen ud af cirkulation, som ville gøre det mere besværligt at foretage store kontante betalinger. Men selv forbundsbankens præsident, Jens Weidmann, udtalte sig negativt om forslaget. Tyskerne ville se begrænsninger for kontante betalinger, som en indgriben i den personlige frihed.

En del EU-lande har indført grænser for, hvornår der kan betales kontant. I Danmark går grænsen ved 10.000 kr. for privatpersoners kontante betalinger. Reglen gælder dog kun ved køb af tjenesteydelser - og altså ikke fysiske varer. Det vil sige, at du ikke må få pudset vinduerne for 11.000 kr., men du må gerne gå i supermarkedet og købe mælk for samme beløb. Og grænsen gælder i et helt år. Selv om du får en gartner til at ordne haven i flere omgange og i øvrigt betaler løbende – for eksempel måned for måned – så gælder reglen fortsat, fordi loven betragter det som en samlet handel. Og det er i øvrigt en god ide at følge reglerne. Hvis sælgeren af en ydelse ikke betaler skat og moms af beløbet, kan SKAT kræve, at den private forbruger betaler momsen og skatten af den del af beløbet, som man har betalt kontant til sælger. Betaler man digitalt, vil man aldrig komme til at betale, hvis sælgeren snyder med moms eller skat.

For handler mellem virksomheder er der i øvrigt en beløbsgrænse på 50.000 kr.

LÆS OGSÅ: 4 milliarder mennesker bliver hægtet af samfundet

Kontanterne forsvinder snart i Danmark

Det er i forvejen meget få køb, som danskerne betaler kontant. I det hele taget er Danmark blandt de udviklede økonomier, som med stor fart bevæger sig mod det kontantløse samfund. Som tidligere nævnt foregik i 2012 omkring 25 pct. af privat personers indkøb kontant, mens langt den største del af betalingerne sker digitalt. I begyndelsen af 1990’erne lå det samme tal skønsmæssigt på 80 pct. Og siden er det gået hastigt nedad.

Nationalbanken har ikke kunne oplyse et nyere tal, men henviser til sin kommende nye rapport om danskernes betalingsvaner. Alt peger dog på, at andelen af kontante betalinger er faldet endnu mere. Da Danske Bank introducerede betalingsappen Mobilepay opstod nye muligheder for at lade kontanterne blive i banken. I dag er MobilePay installeret på 9 ud af 10 smartphones, og knap tre millioner danskere bruger regelmæssigt tjenesten. Siden er en række andre banker gået sammen og har introduceret en lignende app, nemlig Swipp, ligesom Nets er på vej med det såkaldte mobile Dankort, der forventes lanceret til efteråret. Også Google og Apple har introduceret eller er snart klar med andre typer af elektroniske betalingsløsninger.

Den hastige udvikling mod afskaffelse af kontanter i Danmark skyldes ikke mindst Dankortet, der var blandt de første betalingskort i verden, da det blev introduceret i begyndelsen af 1980erne. Og i de seneste år har brugen af kortet slået rekord år for år. I 2015 blev kortene kørt igennem terminaler og brugt på nettet 1,1 mia. gange.

Det er klart Dankortet (inkl. VISA/Dankort), der trækker hovedparten af antallet af transaktioner i Danmark, men også en række kort er de seneste 30 år kommet til. I dag har hver dansker i gennemsnit to betalings- eller kreditkort i pengepungen, der reelt fordeler sig på omkring 98 pct. af befolkningen, viser den seneste rapport fra Betalingsrådet.

Eksperterne er enige om, at det kontantløse samfund inden for en overskuelig fremtid kommer til Danmark - selv om de godt nok har forskellige bud på, hvornår det sker.

”Vi vil tro, at inden for 5 til 10 år er kontanterne udfaset. Det bygger vi på, at der er en stor stigning i de digitale betalingsformer, herunder især produkter som MobilePay, der stiger eksplosivt. Samtidig kan vi se, at e-handlen også stiger markant,” siger Henriette Høyer, sales manager hos betalingsformidleren DIBS, som er med til at udbrede de elektroniske betalingsformer, til Nordea Invests magasin.

De teknologiske eksperter i Netværk for Fremtidsteknologi under Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, mener, at Danmark vil være omdannet til et pengeløst samfund inden år 2040.

Den tidligere økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) lagde for et år siden i øvrigt op til delvist at afskaffe borgernes ret til at kunne betale med kontanter. I dag kan butikkerne ifølge betalingsloven ikke afslå at tage imod mønter og sedler, hvis kunderne vil betale på den måde. En sådan ændring kan ses som endnu et skridt på vejen mod det kontantløse Danmark.

Verden stirrer på udviklingen i Skandinavien

Verdens øjne er i det hele taget rettet mod de nordiske lande, hvor udviklingen synes at have mest fart på, hvor det vækker en del opmærksomhed, at det ikke er ualmindeligt, at indbyggerne i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island ofte betaler endda meget små beløb digitalt, som for eksempel ved køb af en pakke tyggegummi.

Svenskerne vurderes at være længst fremme på vejen mod indkøb uden kontanterne. Nogle hjemløse, der sælger den svenske udgave af Hus Forbi, har fået udleveret kortlæsere, så de kan sælge hjemløseavisen uden brug af mønter. Det har ifølge den britiske avis The Guardian fået salget til at stige med 59 pct.

Og værdien af mønterne og sedlerne i omløb i landet er da også hastigt på vej ned. En opgørelse fra efter året 2015 viste, at der var 80 mia. svenske kroner i omløb. Blot seks år før lød værdien på 106 mia. kr. Og da Sveriges Riksbank styrer antallet af kontanter i omløb i forhold til efterspørgslen, giver det også en klar indikation af, at flere og flere går over til at betale digitalt.

I Danmark har udviklingen i samme periode ikke været helt den samme. Mængden af kontantbetalinger falder ligesom i Sverige, men summen af kontanter i omløb er steget. Det gælder især de store sedler.

I 2011 lød værdien af sedler og mønter i omløb på 62,4 mia. kr., men er siden steget til 70,2 mia. kr. ved udgangen af 2015, viser Nationalbankens opgørelse fra marts i år.

Omkring 90 pct. af de svenske forbrugeres køb sker digitalt, men 96 pct. af befolkningen har et plastikkort. Bevægelsen fra kontante til elektroniske betalinger har længe også været en politisk målsætning fra politikernes side, som løbende forsøger at skabe de bedste betingelser for at sætte skub i udviklingen.

Det er i øvrigt ikke kun de udviklede økonomier, der fører an i udviklingen mod kontanternes stadig mindre brug. Kenya har eksempelvis overrasket hele verdenssamfundet ved at være blandt spydspidserne inden for betaling med mobilen. Med systemet M-PESA betaler over 17 millioner kenyanere ved at hive mobilen op af lommen.

Alt i mens sidder tyskeren zu Hause og tæller papirpenge i stor stil.

LÆS MERE OM EMNET - rapporter og analyser:

Consumer Cash Usage: A Cross-Country Comparison with Payment Diary Survey Data

Rapport om nye betalingsløsninger (Danmarks Nationalbank)

Conference on future retail payments: Opportunities and challenges (Den Europæiske centralbank)

Danmarks Nationalbanks beretning og regnskab, 2015

Betalingsstatistik, 2014 (Danmarks Nationalbank)

OECD-undersøgelse: Competition and Payment Systems, 2012

The Swedish Financial market, 2014 (Sveriges Riksbank)

World Payments Report 2015 (Capgemini)

Which Countries are Closest to Cashless Societies? (Let’s Talk Payments.com)