OECD: Mindre velfærd og højere boligskat får Danmark tilbage på vækstsporet

Udgifterne til sociale ydelser skal ned, arbejdsmarkedet skal reformeres så arbejdsstyrken øges, og boligmarkedet skal beskattes hårdere. Det er bare nogle af anbefalingerne, som OECD har præsenteret i dag i sin årlige analyse af dansk økonomi.

Danskerne nyder godt af en høj levestandard, mange sociale ydelser, lav arbejdsløshed, er efterhånden kommet sig efter den finansielle krise og er rigtig godt tilfredse med deres liv. Sådan sætter OECD rammen for sin nyeste prognose og analyse af dansk økonomi.

Samtidig stiger antallet af job i den private sektor, husstandsindkomsterne går også i vejret, og den danske stat leverer fortsat højt socialt sikkerhedsnet og generelt en effektiv offentlig sektor. Men her stopper rosen af dansk økonomi så også. Det danske velfærdssystem er dyrt og gør det ikke fordelagtigt at tage et arbejde, den finansielle stabilitet skal sikres yderligere, og så skal boligejerne indstille sig på højere skatter.

OECD anerkender godt nok den tidligere og nuværende regering for sine reformer. Men det er nødvendigt med flere reformer, hvis den økonomiske vækst skal i vejret og nå tilbage til væksttal, som vi så, før finanskrisen satte ind for omkring otte år siden. Det går fremad, men væksten er så lille, at den næsten er svær at se.

LÆS OGSÅ: Fem topøkonomer: Verden vækster fra os

Den danske produktivitetsvækst har været lav siden 1990’erne i forhold til andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Det har derfor i de senere år været et varmt emne i den politiske debat herhjemme. Det var årsagen til, at Helle Thorning-Schmidt-regeringen nedsatte Produktivitetskommissionen, der skulle komme med forslag til, hvordan produktiviteten kan øges – et arbejde, der den 31. marts forrige år udmøntede sig i en række konkrete forslag fra kommissionen. I sin nye analyse fremhæver OECD også, at produktivitetsvækst er strengt nødvendigt at adressere og foreslår blandt andet, at konkurrenceevnen styrkes og innovation kommer i fokus.

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan går det væksten verden over

Høje sociale ydelser er trussel for arbejdsmarkedet

OECD udpeger de danske velfærdsydelser som en væsentlig hæmsko for den danske økonomi. På listen over OECD-lande med store sociale udgifter havner Danmark på en fjerde plads – kun overgået af Frankrig, Finland og Belgien.

LÆS OGSÅ: Vækst handler om de rigtige mennesker

De sociale udgifter er de senere steget kraftig og er en voldsom belastning for statskassen. Udgifterne er ikke bare en enkeltstående trussel mod dansk vækst, men de har også en række negative konsekvenser for arbejdsmarkedet, hvor der forude venter en stor udfordring med mangel på arbejdskraft. OECD tager i sin analyse netop fat i en gammel traver i den danske debat, nemlig at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Her udpeger organisation en række forskellige reformforslag, hvor der skrues endnu mere ned for velfærdsydelserne, for at flere kan se lyset i at træde ind på arbejdsmarkedet frem for at være på passiv forsørgelse.

Det er et skridt på vejen, men det er ikke nok at hæve pensionsalderen, som det allerede er sket, og som formentlig vil blive skruet yderligere op i fremtiden, mener OECD. Samtidig peger OECD på reformer af velfærdsydelserne, som vil kunne imødegå det faktum, at Danmark står overfor en langvarig stigning i antallet af ældre borgere, og dermed en udhuling i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder (15-6 4 år). Fra 2025 og 15 år frem ventes arbejdsstyrken at falde med omkring 100.000 personer.

LÆS OGSÅ: 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark

En ny arbejdsmarkedsreform skal gøre plads til marginaliserede grupper. Arbejdsmarkedet skal gøres med rummeligt for personer, der er fysisk eller psykisk udfordret, og dermed være et af elementerne til at øge udbuddet af ledige hænder. Og der skal skabes yderligere incitamenter til at få flere flyttet fra offentlig forsørgelse til job.

Færre må få førtidspension

OECD peger konkret på en stramning af førtidspensionssystemet. For at kunne få tilkendt helbredsbetinget førtidspension i dag, skal erhvervsevnen varigt være nedsat med mindst halvdelen. Her vil OECD stramme reglerne og hæve grænsen kraftigt for, hvornår man kan få tilkendt førtidspension – uanset alder. Det vil også være et instrument til at øge arbejdskraftkapaciteten, mener OECD.

Samtidig opfordrer organisationen regeringen til at intensivere og effektivisere indsatsen for at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Endelig mener OECD også, at der kan opnås en besparelse på de sociale udgifter ved at lukke mere op for privatisering af offentlige velfærdsydelser. Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne har valgt at udlicitere opgaver til det private erhvervsliv. Set over hele landet er mellem 20 og 35 pct. af offentlige opgaver udliciteret. Men i fremtiden skal privatiseringen af kommunale velfærdsydelser øges.

Højere grad af udlicitering kan også ske inden for sygehusdriften, hvor visse behandlingstyper kan udføres af private aktører frem for de offentlige sygehuse, mener OECD.

LÆS OGSÅ: Fem udfordringer og 18 anbefalinger på vejen mod Vækstdanmark

Apotekssektoren skal sættes fri

I samme boldgade nævner analysen konkret de danske apoteker som en oplagt mulighed for at skabe yderligere konkurrence med efterfølgende formodet effektivitet. Antallet af apoteker i Danmark er stramt styret fra centralt hold, ligesom priser og profit er reguleret fra statens side. Det skyldes blandt andet en politik om at sikre apoteker i yderområder, hvor de apoteker, der har stor omsætning – og overskud – kan medfinansiere de underskudsgivende.

LÆS OGSÅ: Danske virksomheder mangler sult efter vækst

Men OECD mener, at styringen gør apotekssektoren ineffektiv og påpeger samtidig, at antallet af apoteker i Danmark pr. indbygger er lavere end gennemsnittet i OECD-landene. Derfor skal staten slippe kontrollen over, hvor mange apoteker der må være, åbne op for forskellige typer af ejerskaber, og i det hele taget lade branchen fungere på markedsvilkår. Det forventer OECD vil øge antallet apoteker og dermed give danskerne kortere afstand til det nærmeste apotek.

Antallet apoteker i Danmark er da også faldet fra 268 til 238 de seneste ti år, svarende til et fald på 11 pct. I mange tilfælde er lukningen af apoteker erstattet af mindre filialer og medicinudleveringssteder i for eksempel supermarkeder.

OECD tildeler også de praktiserende læger en væsentlig rolle til at effektivisere både sundhedsudgifter og omkostninger til længerevarende offentlig forsørgelse. Det kan ske ved et langt bedre samarbejde mellem kommuner og lægerne, hvor højere grad af vidensdeling om patienter kan forhindre hospitalsindlæggelser, og hvad det medfører af udgifter til behandlinger.

LÆS OGSÅ: Aarhus-borgmester: Sammen skal vi gentænke velfærden

Boligmarkedet skal tøjres

OECD fremhæver også danskernes gældsætning, der er den højeste i OECD-landene med over 300 pct. den disponible indkomst, som en alvorlig trussel mod dansk økonomi. Årsagen til den høje gældsætning skyldes ikke mindst det danske realkreditsystem, hvor boligejerne har sat sig dyrt i deres boliger, fordi den finansielle sektor gennem flere år har været rundhåndet og udskrevet boliglån til låntagere, der reelt ikke havde penge nok på kistebunden til at bære låneomkostningerne.

OECD konstaterer godt nok, at der kun er en afdæmpet vækst i antallet af realkreditlån, men retter alligevel skytset mod banker og realkreditinstitutters tilbud om boliglån med variable renter. Den aktuelle negative rente og dermed billige boliglån, kan puste liv i en ny prisboble på boligmarkedet, og det kan få alvorlige konsekvenser for boligejeres økonomi. Samlet set bruger de danske boligejere i gennemsnit 25 pct. af deres indkomst på at være herre i eget hus.

Derfor vil OECD tilskynde realkreditinstitutterne til at stille skrappere krav til blandt andet låntagernes økonomiske formåen i forhold til størrelsen på et boliglån. Det danske realkreditsystem er simpelthen for følsomt overfor negative økonomiske udsving, hvilket dermed også kan ramme pensionsopsparinger, som i mange tilfælde er investeret i obligationer, der finansierer realkreditlånene, mener OECD.

Også boligskatterne skal justeres, mener OECD. Det gælder blandt andet rentefradraget på boliglån, som OECD ligefrem vil afskaffe, som det blandt andet sker i Irland i år 2017. I Danmark lå fradraget i 1994 på 46 pct. af gælden, men er siden gradvist blevet reduceret til nu 32,7 pct. En sådan yderligere reduktion eller bortfald af fradraget ser OECD, som en del af pakken, der skal nedbringe de danske husholdningers høje gældsætning.

Det kan måske få den konsekvens, at mange slet ikke vil have råd til at købe deres egen bolig, og at der dermed kan opstå mangel på billige boliger. Det har OECD også en løsning på, da man anbefaler, at politikerne gennemfører en øget liberalisering af huslejemarkedet, hvor man giver aktører på området bedre betingelser for at drive forretning ved for eksempel at slække på nogle af lejelovens regler, men dog samtidig opretholder en ”rimelig” balance mellem udlejere og lejere – en liberalisering, der skal øge byggeri af lejeboliger.

LÆS OGSÅ: Den økonomiske vej: Højere skat og senere pension venter danskerne

OECD piller også ved de øvrige danske ejendomsskatter, som skal skrues i vejret for ligeledes at holde en balance i boligmarkedet, så man forebygger en boligboble. Og så skal boligejere med for eksempel afdragsfrie lån sørge for at få afviklet deres gæld. Lånene blev introduceret i 2003 og blev siden voldsomt populære. Nye købere strømmede ud på arbejdsmarkedet og udløste samtidig voldsomme prisstigninger på boliger. Nationalbanken har tidligere netop påpeget, at de aktuelle historisk lave renter kan udnyttes til at indføre tvunget afdrag på den type af boliglån for at undgå en overophedning af boligmarkedet.

Af andre tiltag peger OECD på en sænkning af marginalskatten, oprettelse af en institution, der fører skarpt tilsyn med realkreditinstitutterne, ligesom det allerede sker med bankerne, holde fast i den forkortede dagpengeperiode, der for år tilbage blev reduceret fra fire til to år, men i efteråret 2015 indgik regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti et forlig, hvor dagpengeperioden fra 2017 kan forlænges med yderligere et år, når visse betingelser er opfyldt. Desuden vil OECD straffe kommuner, der er for langsomme til at få ledige ud på arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet ske ved, at staten ikke sender flere penge til kommuner med øgede udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse.

LÆS VIDERE:

OECD Economic Surveys: Denmark 2016

OECD-statistikker om Danmark kan findes her

Rapport om modernisering af apotekersektoren

EU-Kommissionens landerapport for Danmark 2016

Regeringens seneste politiske redegørelse for dansk økonomi

Regeringsoplæg: Samarbejde om bedre integration

Regeringen nationale reformprogram 2016

Gå på jagt efter flere statistikker i MMdata

Logo_MMdata

Forrige artikel Danmark er i superligaen på internetforbindelser, men... Danmark er i superligaen på internetforbindelser, men... Næste artikel Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner
Her er de danske skoleelevers personlige ambitioner

Her er de danske skoleelevers personlige ambitioner

Med udgangspunkt i nye data fra den årlige PISA-undersøgelse har OECD udarbejdet et indeks over skolelevers ambitioner for deres uddannelse. Indekset sammenligner ambitionsniveauet blandt unge i over 50 lande.
Hvor gammel bliver du?

Hvor gammel bliver du?

Med udgangspunkt i din nuværende alder, har Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udarbejdet en model for, hvor gammel du forventes at blive.
Så mange indvandrere og efterkommere bor der i din by

Så mange indvandrere og efterkommere bor der i din by

Intet boligområde i Danmark må have over 50 pct. indbyggere, der er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Sådan lyder et forslag, der blevet vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti. Endnu er der ikke offentliggjort en liste over områderne, men har du få et lille indblik.
Her er verdens største rederier

Her er verdens største rederier

Danske Maersk Line er stadig verdens største rederi, når man måler på kapacitet og omsætning. Men det schweiziske Mediterranean Shipping Company er lige i hælene på den hæderkronede danske koncern.
Velfærdens 2025-plan

Velfærdens 2025-plan

Frem til januar 2017 sætter Mandag Morgen fokus på de største udfordringer for vores velfærdssamfund, som vi kender det i dag.
Verdensøkonomien vækster stadig grønnere

Verdensøkonomien vækster stadig grønnere

Endda kraftig økonomisk vækst er ikke længere ensbetydende med voldsomme CO2-udledninger. Siden år 2000 har mindst 21 lande haft fremgang i BNP og samtidig løbende lukket mindre og mindre CO2 ud i atmosfæren.
Facebook får sin første

Facebook får sin første "livstidsgeneration"

Facebook fylder 13 år om to en halv måned. Dermed står det sociale medie med sin første generation af brugere, der har kunne bruge tjenesten lige siden de rundede den magiske aldersgrænse for at være Facebookbruger.
Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr

Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr

Donald Trump kan nu skifte adresse - fra sit tårn, Trump Tower, på 5th Avenue i New York til Pennsylvania Avenue i Washington, hvor den amerikanske præsidentbolig har matrikel. Allerede da de første få resultater forelå natten til onsdag reagerede markederne kraftigt.
Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Natten til onsdag kender vi resultatet af et af de mest spændende amerikanske præsidentvalg i nyere tid. Meningsmålingerne har givet anledning til mange - til tider vilde - spekulationer om det endelige udfald.
Danmark har færrest kvindelige selvstændige

Danmark har færrest kvindelige selvstændige

Danske kvinder holder sig i den grad fra tilværelsen som selvstændigt erhvervsdrivende. Det viser en ny opgørelse fra OECD, der har undersøgt kønsfordelingen i 38 OECD- og partnerskabslande. Danmark skraber bunden.