Den russiske ledighed er enormt ulige fordelt

Hvordan fordeler ledigheden sig geografisk i de enkelte OECD-lande? Russerne har det største udsving mellem de enkelte områder af landet, mens det er lige omvendt i Danmark.
Thomas Hedin

Danmark er det land i OECD (inklusiv samarbejdspartnere), der har den mindste spredning i fordelingen af ledigheden fordelt på regioner. Kun ét pct.point adskiller regionen med færreste ledige i arbejdsstyrken og området med flest ledige. Nordmændene har den næstmindste forskel på den geografiske fordeling af arbejdsløshedsprocenten.

Størst spredning blandt OECD-landene finder vi i Rusland. Fra 1,4 pct. i regionen med mindst ledighed til Ingusjetien, hvor 29,8 pct. af arbejdsstyrken stod uden arbejde i 2014. Det giver en spredning på hele 28,4 pct.point.

OECD tager udgangspunkt i data fra 2014 med en dansk ledighedsprocent på 6,6 pct. Regionen med den højeste ledighed på 7,1 pct. var Region Hovedstaden, hvor det især er Bornholm, der trækker ledigheden op. Øen er en del af hovedstadsregionen.

Pr. 31. december 2014 var syv pct. af den bornholmske arbejdsstyrke fuldtidsledige.

Danmarks Statistik giver mulighed for at bryde landet ned på flere områder, end OECD gør. Ledigheden fordelte sig således pr. 31. december 2014:

Byen København: 5,7 pct.

Københavns omegn: 5,1 pct.

Nordsjælland: 3,7 pct.

Bornholm: 7,0 pct.

Østsjælland: 4,1 pct.

Vest- og Sydsjælland: 5,2 pct.

Fyn: 5,4 pct.

Sydjylland: 4,3 pct.

Østjylland: 4,3 pct.

Vestjylland: 3,8 pct.

Nordjylland: 5,3 pct.

Vi samler løbende vores mange statistiske grafikker i MMdata. Her kan du selv søge videre.

Logo_MMdata
 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu