Forbruget af antibiotika i Danmark er fortsat i den lavere ende, når man sammenligner med andre lande.

I de senere år er der taget en række initiativer til at bringe forbruget ned. Hyppig behandling med antibiotika hos både dyr og mennesker kan gøre bakterier multiresistente. Dermed er der risiko for, at infektioner slet ikke kan behandles med for eksempel penicillin.

Op til 50 pct. af alle infektioner i G7-lande antages at være resistente overfor typiske antibiotika. Og det giver hvert år landenes sundhedssystemer store udgifter til behandling.

Hvor forbruget hos mennesker i Danmark har været stigende, siden man første gang begyndte at registrere det i 1996, har der i de senere år været et svagt fald.

Stigningen i antibiotikaforbruget var mest udtalt i de første 10 år (fra 1996), men har stabiliseret sig i primærsektoren (praktiserende læger, speciallæger og tandlæger) siden 2011.

På hospitalerne stiger forbruget fortsat, men dette skal dog ses i lyset af, at det samlede antal indlagte patienter er stigende.

Næsten 90 % af de antibiotika, der bruges til mennesker, udskrives af praktiserende læger og speciallæger, mens omkring 10 % gives på hospitalerne.

Der er i de seneste år sket en kraftig stigning i antallet af patienter, der får infektioner med multiresistente bakterier. Det kan blandt andet skyldes overforbrug af antibiotika hos mennesker og i landbruget.

Kilder: OECD, Statens Seruminstitut.