Her er prisen for 41 landes sundhedsvæsner

Der er stor forskel på, hvor mange penge lande verden over bruger på deres sundhedsvæsen. Selv om nogle lande har endog meget store udgifter til driften af sygehuse og den øvrige del af sundhedssektoren, kommer indbyggerne ikke nødvendigvis hurtigere på operationsbordet.

Det amerikanske sundhedsvæsen er dyrt. Endda meget dyrt. USA’s statskasse har en årlig udgift til driften af det offentlige og private sundhedsvæsen på 16,5 pct. af BNP. Det betyder til gengæld ikke, at der er overflod af plads på sygehusene – tværtimod, viser de seneste OECD-tal for 41 OECD-landes sundhedsudgifter.

På anden pladsen over de lande, der bruger flest penge på driften af sundhedsvæsnet finder vi Schweiz, der årligt bruger omkring 11 pct. af BNP til at drive de somatiske og psykiatriske hospitaler. Altså, bruger amerikanerne hele fem procentpoint mere på at tage sig af patienter.

Selv om den amerikanske statskasse betaler for et af de dyreste sundhedsvæsner i verden, så betyder det ikke, at der er let adgang til operationsbordet. Kigger man for eksempel på antallet af sengepladser på de somatiske og psykiatriske sygehuse, rykker USA langt ned af listen og blander sig med den nederste tredjedel af de 41 OECD- og partnerskabslande, der indgår i opgørelsen. Mens japanerne har 7,92 hospitalssenge pr. 1.000 indbyggere, så har amerikanerne ”kun” 2,48, når det kommer behandling af fysiske skavanker. Og landet bruger endnu mindre på det psykiatriske system, hvor der er 0,22 pct. senge pr. 1.000 indbyggere. Her er det også japanerne, der tager en skarp og markant føring med 2,67 senge pr. 1.000 indbyggere.

Når det kommer til antallet af læger bytter Japan og USA pladser. Nu kan man pludselig komme til at ligge længe i hospitalssengen, før en læge kommer forbi – eller blive tilset af for eksempel sin praktiserende læge. I Japan er der 2,29 læger pr. 1.000 indbyggere, mens det samme tal for USA er 2,56. Og der er langt op til de lande, der har allerflest læger, nemlig Grækenland, der med 6,29 læger pr. 1.000 indbyggere, er det land, der har flest læger pr. græker. På andenpladsen finder vi Østrig med 4,99 efterfulgt af Rusland med 4,9.

Ikke overraskende går langt de fleste af de amerikanske sundhedsudgifter til den private sektor, nemlig 8,51 pct. af USA’s BNP, mens de offentlige sygehuse koster USA 7,91 pct. af BNP.

Danmark har det tredje dyreste sundhedsvæsen. I 2014 brugte Danmark 8,77 pct. af BNP på driften. Kun Holland og Sverige afsatte flere penge med henholdsvis 9,72 og 9,24 pct. For alle tre lande gælder også, at støtten til den private sundhedssektor er stærkt begrænset. Landene ligger i den nederste tredjedel af listen.

De danske udgifter til det offentlige sundhedsvæsen er høje, men ligesom i USA giver det ikke Danmark en bedre placering på listen for de øvrige parametre, som indgår i grafikken. Med 2,47 sengepladser pr. 1.000 indbyggere på de somatiske sygehuse placerer Danmark sig på en 26. plads, men rykker et par pladser op til 22. pladsen, når det kommer til antallet af psykiatriske hospitalssenge.

Til gengæld er det danske sundhedsvæsen rimelig velbemandet med læger, hvor Danmark indtager en 12. plads – af 41 - med 3,62 læger pr. 1.000 indbyggere.

De nordiske lande følges ad

Bortset fra udgifterne til driften af det offentlige sundhedsvæsen er der ikke den store forskel mellem de nordiske lande, når det for eksempel handler om antallet af hospitalssenge, antallet af læger osv.

Sverige og Danmark lægger sig klart i spidsen, hvad angår udgifterne til driften af både den offentlige og private sundhedssektor. Sverige er helt i front med 10,98 pct. af BNP, mens Danmark erlægger 10,40 pct. af BNP.

På de øvrige områder flader tendenser mere ud. Norge stikker godt nok ud, når det handler om antallet af læger med 4,31 læger pr. 1000 indbyggere. Landet har ellers i flere lidt af kronisk mangel på læger i især yderområder, hvilket man har løst med import af læger fra andre lande, der er blevet lokket med høje lønninger.

Norge prioriterer tilsyneladende også psykiatrien en anelse mere end de øvrige nordiske lande med 1,16 sengepladser pr. 1.000 indbyggere. Herefter følger Finland, mens Danmark, Sverige og Island lægger sig på linje med næsten det samme antal pladser i psykiatrien. Når det kommer til fysiske behandlinger, er Finland det land i Norden, der har flest somatiske sengepladser, mens Danmark indtager andenpladsen – marginalt flere end Sverige, Island og Norge.

Forrige artikel OECD: Mindre velfærd og højere boligskat får Danmark tilbage på vækstsporet OECD: Mindre velfærd og højere boligskat får Danmark tilbage på vækstsporet Næste artikel Vi går glade på arbejde, men burde lave noget mere
  • Anmeld

    Henrik Keller · praktiserende læge

    Danmarks tal er sminkede

    Danmark medtager udgifter til f.eks hjemmepleje i sundhedsudgifter. Det gør de øvrige lande ikke.
    Hvis man udregner Danmarks udgifter på samme måde som de øvrige lande, rykker vi betydeligt ned på listen.
    Henrik Keller, praktiserende læge

Her er de danske skoleelevers personlige ambitioner

Her er de danske skoleelevers personlige ambitioner

Med udgangspunkt i nye data fra den årlige PISA-undersøgelse har OECD udarbejdet et indeks over skolelevers ambitioner for deres uddannelse. Indekset sammenligner ambitionsniveauet blandt unge i over 50 lande.
Hvor gammel bliver du?

Hvor gammel bliver du?

Med udgangspunkt i din nuværende alder, har Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udarbejdet en model for, hvor gammel du forventes at blive.
Så mange indvandrere og efterkommere bor der i din by

Så mange indvandrere og efterkommere bor der i din by

Intet boligområde i Danmark må have over 50 pct. indbyggere, der er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Sådan lyder et forslag, der blevet vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti. Endnu er der ikke offentliggjort en liste over områderne, men har du få et lille indblik.
Her er verdens største rederier

Her er verdens største rederier

Danske Maersk Line er stadig verdens største rederi, når man måler på kapacitet og omsætning. Men det schweiziske Mediterranean Shipping Company er lige i hælene på den hæderkronede danske koncern.
Velfærdens 2025-plan

Velfærdens 2025-plan

Frem til januar 2017 sætter Mandag Morgen fokus på de største udfordringer for vores velfærdssamfund, som vi kender det i dag.
Verdensøkonomien vækster stadig grønnere

Verdensøkonomien vækster stadig grønnere

Endda kraftig økonomisk vækst er ikke længere ensbetydende med voldsomme CO2-udledninger. Siden år 2000 har mindst 21 lande haft fremgang i BNP og samtidig løbende lukket mindre og mindre CO2 ud i atmosfæren.
Facebook får sin første

Facebook får sin første "livstidsgeneration"

Facebook fylder 13 år om to en halv måned. Dermed står det sociale medie med sin første generation af brugere, der har kunne bruge tjenesten lige siden de rundede den magiske aldersgrænse for at være Facebookbruger.
Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr

Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr

Donald Trump kan nu skifte adresse - fra sit tårn, Trump Tower, på 5th Avenue i New York til Pennsylvania Avenue i Washington, hvor den amerikanske præsidentbolig har matrikel. Allerede da de første få resultater forelå natten til onsdag reagerede markederne kraftigt.
Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Natten til onsdag kender vi resultatet af et af de mest spændende amerikanske præsidentvalg i nyere tid. Meningsmålingerne har givet anledning til mange - til tider vilde - spekulationer om det endelige udfald.
Danmark har færrest kvindelige selvstændige

Danmark har færrest kvindelige selvstændige

Danske kvinder holder sig i den grad fra tilværelsen som selvstændigt erhvervsdrivende. Det viser en ny opgørelse fra OECD, der har undersøgt kønsfordelingen i 38 OECD- og partnerskabslande. Danmark skraber bunden.