Det amerikanske sundhedsvæsen er dyrt. Endda meget dyrt. USA’s statskasse har en årlig udgift til driften af det offentlige og private sundhedsvæsen på 16,5 pct. af BNP. Det betyder til gengæld ikke, at der er overflod af plads på sygehusene – tværtimod, viser de seneste OECD-tal for 41 OECD-landes sundhedsudgifter.

På anden pladsen over de lande, der bruger flest penge på driften af sundhedsvæsnet finder vi Schweiz, der årligt bruger omkring 11 pct. af BNP til at drive de somatiske og psykiatriske hospitaler. Altså, bruger amerikanerne hele fem procentpoint mere på at tage sig af patienter.

Selv om den amerikanske statskasse betaler for et af de dyreste sundhedsvæsner i verden, så betyder det ikke, at der er let adgang til operationsbordet. Kigger man for eksempel på antallet af sengepladser på de somatiske og psykiatriske sygehuse, rykker USA langt ned af listen og blander sig med den nederste tredjedel af de 41 OECD- og partnerskabslande, der indgår i opgørelsen. Mens japanerne har 7,92 hospitalssenge pr. 1.000 indbyggere, så har amerikanerne ”kun” 2,48, når det kommer behandling af fysiske skavanker. Og landet bruger endnu mindre på det psykiatriske system, hvor der er 0,22 pct. senge pr. 1.000 indbyggere. Her er det også japanerne, der tager en skarp og markant føring med 2,67 senge pr. 1.000 indbyggere.

Når det kommer til antallet af læger bytter Japan og USA pladser. Nu kan man pludselig komme til at ligge længe i hospitalssengen, før en læge kommer forbi – eller blive tilset af for eksempel sin praktiserende læge. I Japan er der 2,29 læger pr. 1.000 indbyggere, mens det samme tal for USA er 2,56. Og der er langt op til de lande, der har allerflest læger, nemlig Grækenland, der med 6,29 læger pr. 1.000 indbyggere, er det land, der har flest læger pr. græker. På andenpladsen finder vi Østrig med 4,99 efterfulgt af Rusland med 4,9.

Ikke overraskende går langt de fleste af de amerikanske sundhedsudgifter til den private sektor, nemlig 8,51 pct. af USA’s BNP, mens de offentlige sygehuse koster USA 7,91 pct. af BNP.

Danmark har det tredje dyreste sundhedsvæsen. I 2014 brugte Danmark 8,77 pct. af BNP på driften. Kun Holland og Sverige afsatte flere penge med henholdsvis 9,72 og 9,24 pct. For alle tre lande gælder også, at støtten til den private sundhedssektor er stærkt begrænset. Landene ligger i den nederste tredjedel af listen.

De danske udgifter til det offentlige sundhedsvæsen er høje, men ligesom i USA giver det ikke Danmark en bedre placering på listen for de øvrige parametre, som indgår i grafikken. Med 2,47 sengepladser pr. 1.000 indbyggere på de somatiske sygehuse placerer Danmark sig på en 26. plads, men rykker et par pladser op til 22. pladsen, når det kommer til antallet af psykiatriske hospitalssenge.

Til gengæld er det danske sundhedsvæsen rimelig velbemandet med læger, hvor Danmark indtager en 12. plads – af 41 - med 3,62 læger pr. 1.000 indbyggere.

De nordiske lande følges ad

Bortset fra udgifterne til driften af det offentlige sundhedsvæsen er der ikke den store forskel mellem de nordiske lande, når det for eksempel handler om antallet af hospitalssenge, antallet af læger osv.

Sverige og Danmark lægger sig klart i spidsen, hvad angår udgifterne til driften af både den offentlige og private sundhedssektor. Sverige er helt i front med 10,98 pct. af BNP, mens Danmark erlægger 10,40 pct. af BNP.

På de øvrige områder flader tendenser mere ud. Norge stikker godt nok ud, når det handler om antallet af læger med 4,31 læger pr. 1000 indbyggere. Landet har ellers i flere lidt af kronisk mangel på læger i især yderområder, hvilket man har løst med import af læger fra andre lande, der er blevet lokket med høje lønninger.

Norge prioriterer tilsyneladende også psykiatrien en anelse mere end de øvrige nordiske lande med 1,16 sengepladser pr. 1.000 indbyggere. Herefter følger Finland, mens Danmark, Sverige og Island lægger sig på linje med næsten det samme antal pladser i psykiatrien. Når det kommer til fysiske behandlinger, er Finland det land i Norden, der har flest somatiske sengepladser, mens Danmark indtager andenpladsen – marginalt flere end Sverige, Island og Norge.