Sort arbejde er blevet en mere behersket nationalsport
Thomas Hedin
RedaktørStadig færre danskere får løst en opgave uden faktura. Antallet, der efterspørger sort arbejdskraft, er faldet støt de seneste år, viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
40 pct. af danskere i aldersgruppen 18 til 74 år købte sig i 2014 en sort ydelse, hvilket svarer til omkring 1,6 mio. danskere. For bare seks år siden lå det tal på 53 pct. – altså over halvdelen af alle danskere i målgruppen.
Samtidig falder antallet af timer, der arbejdes i måneskinnet. Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal timer brugt på sort arbejde – blandt dem, der arbejder sort – faldet fra 3,1 til 1,7 time pr. uge - et statistisk sikkert fald. I samme periode har andelen af 18-66-årige danskere, som arbejder sort, ligget relativt stabilt på omkring de 25 pct.
Dermed er der ikke sket et større fald i antallet af danskere, der tilbyder sig som sort arbejdskraft – de arbejder formodentlig bare mere hvidt end sort i forhold til tidligere.
Kvinder er ikke mere hellige end mænd
Hvis du sidder med den antagelse, at det især er mænd, der tager chancen og får hjælp for sorte penge, så er virkeligheden en helt anden. 40 pct. af alle danske mænd og næsten samme antal kvinder har i 2014 fået udført - eller forsøgt at finde nogen, der ville løse - en opgave uden faktura. For begge køn gælder altså, at fire ud af ti har gjort brug af sorte ydelser i løbet af 2014.
Til gengæld er kvinderne fortsat markant mindre villige til selv at udføre måneskinsarbejde. Hvor omkring 28 pct. af mændene tilbød deres sorte arbejdskraft i 2014, gælder det samme kun halvt så mange kvinder, nemlig 16 pct.
Undersøgelsen, der indeholder svar fra 3.800 tilfældigt udvalgte danskere, giver også et fingerpeg om, hvorfor mange efterspørger de sorte tjanser, og hvilke typer af opgaver, som de vil have løst. Spørger man køberne af sort arbejde, hvorfor de har brugt sort arbejdskraft, siger de fleste ”For at spare penge” efterfulgt af ”Fordi jeg kender nogen, der kunne gøre det sort”.
Typen af opgaver, som danskere gerne vil have fixet sort, er endog meget varieret. På en første plads finder vi efterspørgsel på sorte hænder, der kan redde håret. Det er nemlig frisøropgaver, der først og fremmest ledes efter, mens elektriker- og automekanikerarbejde følger umiddelbart efter.
Syv procent af danskerne fik i 2014 altså klippet håret uden bilag, fik hjælp til strømmen derhjemme (seks procent) og fik repareret bilen (fem procent), mens fire procent købte tømrerhjælp, fik passet deres kæledyr eller gjort rent, uden at der blev betalt skat og moms af ydelsen.
Overordnet set er det personer med en erhvervsfaglig uddannelse indenfor håndværk, produktion og transport, der laver det sorte arbejde. Hele 37 procent af denne gruppe af faglærte var aktive på det sorte arbejdsmarked i 2014.
Især velhavende efterspørger sorte hænder
Hvem er så køber og kunde egentlig? Statistikken giver mulighed for at tegne et lille portræt. For det første står især klart, at udbyder og efterspørger af sort arbejdskraft kender hinanden rigtig godt. Godt otte ud af ti danskere, der har arbejdet sort, har gjort det for familie, venner og bekendte, altså mennesker, man i forvejen har en eller anden relation til. Har der ikke været penge mellem parterne, vil der være tale om vennetjenester, og i udgangspunktet skal skattefar så ikke have besked. Langt de fleste sorte opgaver er dog betalt med kontanter.
Og når vi nu taler om penge, er det måske bemærkelsesværdigt, at køberne af sort arbejde skal findes blandt danskere, der har flest penge at rutte med. Omkring hver anden dansker i den øverste indkomsthalvdel købt sort arbejde i løbet af 2014.
Køberne er oftest kendetegnet ved at have en videregående uddannelse bag sig, hvad enten denne er kort, mellemlang eller lang. Og der er i øvrigt mest tilbøjelige til at betale kontant for en sort ydelse (37 pct.) og anvender kun sjældent (8 pct.) gensidige tjenester – også kaldet vennetjenester – som betalingsform.
Mindre overraskende er det måske, at den sorte arbejdskraft skal findes blandt danskere med lav indkomst og i den yngre ende af aldersskalaen. En tredjedel af danske unge i aldersgruppen 18 til 29 år arbejdede i år 2014 sort i en eller flere timer. Når en dansker runder de 40 år falder lysten til at arbejde sort til 20 pct. af alle i landet - og falder herefter år for år.
Det samme gør sig dog ikke gældende for dem, der efterspørger de "ikke deklarerede aktiviteter", som skattevæsnet kalder det. Bortset fra aldersgruppen 39 til 39 år, hvor halvdelen i 2014 ledte efter sort arbejdskraft, så ligger andelen på op imod 40 pct. i de fleste aldersgrupper.
Rockwool Fonden har i en lignende tidligere undersøgelse slået fast, at der ikke er den store geografiske forskel på, hvor det sorte arbejde trives bedst. Den diskrete udveksling af kontanter og vennetjenester er ikke forbeholdt jyske krejlere, men foregår over hele landet. Samme analyse viste også, at afskaffelse af sort arbejde kun i begrænset omfang er den samfundsøkonomiske ‘cash cow’, som mange politikere gennem tiden har regnet med. Hvis det nogensinde lykkes helt at komme det sorte arbejde helt til livs, ville omkring halvdelen af de ydelser, der betales sort, blive udført af køberen selv, mens kun en tredjedel ville blive erstattet af hvidt arbejde. De resterende opgaver ville aldrig blive udført.
De økonomiske vismænd forsøgte for år tilbage at sætte pris på, hvor meget sort arbejde hvert år koster statskassen. Her nåede man frem til ca. 29 milliarder kr. i tabt skatteprovenu. Det er næppe muligt at konvertere alt sort arbejde til hvidt arbejde. Men i lande som Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien er det økonomiske omfang af sort arbejde omkring det halve. Landene har taget en række markante skridt i kampen mod sort arbejde, som for eksempel øget overvågning af virksomheder, lav skat og fradrag på private småjobs, samt andre former for bagatelgrænser. Kunne Danmark bringes ned på samme niveau, ligger der muligvis en gevinst på omkring 14-15 milliarder kr. årligt.
Læs videre om sort arbejde:
Rockwool Fondens Forskningsenheds gennemgang af 2014-analysen
Rockwool Fondens anbefalinger til politikerne på Christiansborg
