Statsministeren har talt - men hvad sagde han egentlig?

For fjerde gang holdt Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag en åbningstale i sin egenskab af statsminister. Men hvilke ord kom egentlig hyppigst ud af munden på regeringslederen?

"Jeg tror, det ligger dybt i de fleste af os, at vores børn skal have det bedre end vi selv. Bedre liv. Større håb. Opfyldte drømme. Sådan har jeg det. Og sådan er jeg selv blevet mødt i mit liv."

Det var de første ord, der kom ud af munden på statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han tirsdag indtog Folketingets talerstol, hvorfra han for fjerde gang var hovedtaleren ved åbningen af en ny politisk sæson.

Første gang, han havde den fornøjelse, var i 2009, efter at han et halvt år forinden havde overtaget posten som regeringsleder fra partifællen Anders Fogh Rasmussen (V), der efter otte år som statsminister havde søgt nye græsgange som formand for forsvarsalliancen NATO.

Med den traditionelle åbningstale fortæller den siddende statsminister om de lovforslag, som regeringen vil fremsætte i den nye folketingssamling. Men hvad siger en statsminister egentlig, altså sådan rent bogstaveligt, når han eller hun holder en åbningstale? Hvilke ord kommer hyppigst ud af munden, når ministeren - som i tilfældet Løkke - for 2. gang skal formidle sin regerings arbejdsprogram for det kommende folketingsår?

Vi har givet Lars Løkke Rasmussens tale en omgang i den elektroniske røremaskine og er klar med en lille tekstanalyse af talen ord for ord. Og da det var hans anden åbningstale i spidsen for den nuværende regering, har vi for sammenligningens skyld også udsat tre tidligere statsministres åbningstaler for samme behandling.

Der er to ord, der er gennemgående i alle de undersøgte åbningstaler. Det er - måske ikke overraskende - ’Danmark’ og ’regeringen’. Men der er forskel på, hvilket af de to ord, der år for år vinder kampen om opmærksomheden. Ikke mindst Poul Nyrup Rasmussen lagde i sin fjerde åbningstale (1997) - der er den tidligst tilgængelige åbningstale på Statsministeriets hjemmeside - vægt på at fremhæve sin "regering." Hele 65 gange kom ordet ud af munden på ham i løbet af talen, efterfulgt af 42 gentagelser af "Danmark". Til sammenligning nævnte Lars Løkke Rasmussen "Danmark" 61 gange i sin tale sidste år og kun "regeringen" 19 gange.

Et andet ord, der ofte går igen i de skiftende statsministres taler, er "vores". Nogle gange falder det ord for at signalere sammenhængskraft mellem landets befolkning og politikerne - for eksempel "Vil en ekstra erhvervsbeskatning øge eller svække vores (danskernes, red.) muligheder i den globale konkurrence?" (Lars Løkke Rasmussens åbningstale den 6. oktober 2009). Andre gange bruges ordet, når statsministeren tager udgangspunkt i regeringen som en enhed: "Det er alt sammen skridt på vejen mod vores (regeringens, red.) langsigtede mål".

De valgte ord i talerne afspejler naturligvis den samtid, som talerne er holdt i. I perioder med lav vækst og høj ledighed dukker ord som ’arbejde’, ’job’ og ’virksomheder’ op i højere grad. Et andet eksempel er den hollandske hovedstad, Amsterdam, der nævnes flere gange i Poul Nyrup Rasmussens (S) åbningstale i 1997. Det skyldes, at befolkningen året efter skulle stemme om en EU-traktat, der var navngivet efter Amsterdam (Amsterdamtraktaten).

Anders Fogh Rasmusen (V) lagde i sin 2. åbningstale i 2002 stor vægt på rigsfællesskabet. Grønland og Færøerne blev begge nævnt op imod 20 gange, hvilket gav de to lande en placering blandt de ti mest nævnte ord det pågældende år.

Helle Thorning-Schmidt (S) havde især uddannelse og børnene på dagsordenen i sin 2. åbningstale i 2012.

Sidste år forsøgt Lars Løkke Rasmussen (V) at trykke hårdt på fællesskabsfølelsen, hvor ordene ’vores’, ’sammen’ og ’familier’ var blandt de mest anvendte ord. I årets åbningstale har Lars Løkke Rasmussen (V) endda skruet endnu mere op for samhørigheden. Ordene ’vores’ og ’sammen’ er rykket op i top 5.

Blandt hovedbudskaberne i årets åbningstale er den samfundsøkonomiske vejrudsigt. Der er udsigt til, at de kommende generationer vil opleve dårligere tider. Ord som ’fremtiden’, ’generation’, ’penge’ og ’velstand’ er da også synlige i grafikken med ordene i Lars Løkke Rasmussens (V) tale.

Andre ord i talen, der illustrerer den aktuelle politiske dagsorden, er for eksempel ’boligejerne’, ’ejendomsvurderinger’, ’skattestoppet’ og ’helhedsplanen’, der blev fremlagt i september i år.

Ordet "pejlemærker" er også et af de meget synlige ord i talen. Lars Løkke Rasmussen (V) gennemgår da også fire konkrete mål, han netop kalder pejlemærker for sin politik. Nemlig: (1) "en realistisk og konsekvent udlændingepolitik", (2) "at det bedre skal betale sig at arbejde", (3) gang i væksten og (4) en bedre kernevelfærd.

pnr1997

afr2002

llr2010

hts2012

llr2015

llr2016

Sådan har vi gjort

De forskellige åbningstaler er blevet analyseret af programmet Tagxedo.com. Ordene kan være begreber, navne, emner.

Især talens udsagnsord, tillægsord og biord bliver i hovedreglen udrenset i analysen.

Herefter foretager programmet en optælling af de resterende ord, hvor de hyppigst nævnte fremhæves - jo større skrifttype, jo mere er ordet nævnt.

Måling af lixtal, talens sværhedsgrad, antallet af sætninger og ord er beregnet af en lixtalsberegner her.

De enkelte taler hviler på statsministrenes oprindelige tekstudkast. Eventuelle improvisationer eller ændringer under selve talen på talerstolen indgår således ikke i ovenstående analyser.

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale, 4. oktober 2016

Regeringens lovprogram 2016-2017

Her er Lars Løkke Rasmussens 2025-plan

2025-plan mangler penge til velfærd

Den offentlige sektor skal på skrump

Logo_MMdata

 

Forrige artikel Flere pensionsmodne tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet Flere pensionsmodne tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet Næste artikel En måned før braget: Målingerne tror fortsat mest på Clinton En måned før braget: Målingerne tror fortsat mest på Clinton