Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Natten til onsdag kender vi resultatet af et af de mest spændende amerikanske præsidentvalg i nyere tid. Meningsmålingerne har givet anledning til mange - til tider vilde - spekulationer om det endelige udfald.

Valgkampens fronter er trukket hårdt op mellem de to amerikanske præsidentkandidater, Hillary Clinton og Donald Trump. Meningsmålingerne peger på sejr til Clinton, men Demokraterne tager intet for givet, og Trump tror tilsyneladende stadig på, at han tager det sidste stik, når stemmerne er gjort op. Men kan det ende uafgjort? Får Trump en jordskredssejr? Eller er de amerikanske vælgere blevet så trætte af den hårde tone i valgkampen, at de ender med sende en helt tredje kandidat til Det Hvide Hus?

Statistikerne bag hjemmesiden fivethirtyeight.com, der beskæftiger sig med at undersøge meningsmålinger, har ud fra et vægtet gennemsnit af målingerne forsøgt at beregne sandsynlighederne for nogle vanvittige og måske mindre vanvittige scenarier for valgresultatet.

Selv om målingerne erklærer tæt løb i den procentvise fordeling af vælgerstemmerne på landsplan, behøver det slet ikke forholde sig sådan. Vælgerne i de enkelte delstater stemmer ikke direkte på præsidentkandidaterne, men derimod på lokale repræsentanter – kaldet valgmænd – som til sidst stemmer direkte på kandidaterne på vegne af vælgerne. I alt skal en kandidat samle 270 af 538 valgmænd bag sig for at vinde valget. Og da antallet af valgmænd varierer fra delstat til delstat, så er det attraktivt for en præsidentkandidat at vinde i de delstater, hvor der er flest valgmænd. I teorien kan den præsidentkandidat, der på landsplan har fået den højeste andel af stemmerne, risikere at tabe, fordi modparten har vundet i staterne med flest valgmænd.

Skal man tro fivethirtyeight.com’s statistikere, så er sandsynligheden for, at ingen af kandidaterne får 270 eller flere valgmænd uendelig lille, nemlig 1,2 pct. Og vi kommer næppe heller ikke til at se et uafgjort resultat (269-269). Skulle det alligevel ske, bliver det op til den amerikanske kongres at afgøre valget, hvor Republikanerne i øvrigt sidder på flertallet.

Clinton og Trump er ikke alene om at bejle til vælgerne. I alt 23 mænd og 8 kvinder kæmper om at blive USAs næste præsident. En af de mest kendte såkaldte tredjeparts kandidater er den 40-årige Evan McMullin, der stiller op som løsgænger. Ifølge fivethirtyeight.com er han den eneste af de kandidater, der har en reel chance for at få mindst én valgmandsstemme. Resten af kandidaterne roder rundt i statistikernes promiller.

LÆS OGSÅ: Trods skandaler står Clinton til sejr

Til gengæld er der 75 pct. sandsynlighed for, at Hillary Clinton får den største andel af vælgerstemmerne. Men hun kommer næppe til at give de øvrige kandidater det helt store baghjul. Ifølge fivethirtyeight.com er der kun 26 pct. chance for, at Clinton rent faktisk får opbakning fra 50 pct. eller flere af vælgerne. Heller ikke Donald Trump skal regne med, at flertallet af amerikanske vælgere stiller sig bag ham. Det er der kun 3,9 pct. sandsynlighed for vil ske, mener statistikerne.

Natten til onsdag dansk tid har vi formodentlig en klar indikation af, hvor hele dramaet ender. Står det til forskerne, så bliver det ikke en slutning, der tilnærmelsesvis ligner præsidentvalget i 2012. Der er kun 0,2 pct. chance for, at alle delstaterne fordeler sig på samme måde som for fire år siden, hvor Demokraternes Barack Obama blev genvalgt med opbakning fra et flertal af delstaterne.

LÆS OGSÅ

Clinton kan blive en stærk og samlende præsident

Vestens gamle stormagter er syge

Her er svingstaterne, der kan afgøre præsidentvalget

Trumps populisme har forgiftet amerikansk politik

Journalistikken har tabt det amerikanske valg

Logo_MMdata
 

 

Forrige artikel De fleste har mere tillid til politikerne end naboen – bare ikke danskerne De fleste har mere tillid til politikerne end naboen – bare ikke danskerne Næste artikel Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr Markeder gik hurtigt i rødt med udsigten til Trump-sejr