23 mænd og 8 kvinder kæmper om at blive USAs næste præsident. Men når de amerikanske vælgere om godt en måned har afgivet deres stemmer, vil det formodentlig blive demokraternes kandidat, 68-årige Hillary Clinton, der kan indtage præsidentboligen, Det Hvide Hus i Washington.

Det viser langt de fleste meningsmålinger. Men ser man på den procentuelle fordeling af stemmerne, er der ret stor usikkerhed om, hvor stor sejren egentlig bliver.

Ud af ti målinger, der er foretaget inden for den seneste uges tid, står Clinton til at løbe af med embedet, mens republikanernes kandidat, den 70-årige Donald Trump, erklæres som vinder i en enkelt måling, mens en anden mudrer billedet og erklærer dødt løb mellem de to.

Note: Amerikanske analyseinstitutter gennemfører - ligesom i Danmark - målinger på vegne af medier, som det fremgår af grafikken. "RCP-gns." er et vægtet gennemsnit af meningsmålinger, beregnet af det politiske webmagasin, RealClear Politics. PPP (Public Policy Polling) er et analyseinstitut med speciale i (præcise) politiske meningsmålinger. Instituttet har forbindelser til det Demokratiske Parti. Gravis er en tværpolitisk marketingvirksomhed, der foretager målinger ved automatiseret telefonisk dataindsamling (respondenter besvarer spørgsmål ved at trykke på telefonens taster).

Flere amerikanske medier laver løbende et vægtet gennemsnit af de enkelte målinger. Det gælder blandt andet hjemmesiden RealClear Politics, der i skrivende stund giver Hillary Clinton 48 pct. af stemmerne og 44 pct. til Donald Trump. De resterende stemmer går til de øvrige 29 kandidater - også kaldet tredjeparts kandidater. Men meningsmålingerne spår ingen af dem en reel chance for at blive valgt.

LÆS OGSÅ: Trump vs. Hillary: Verdens største tv-debat bliver verbal wrestling

Selv om målingerne erklærer tæt løb i den procentvise fordeling af vælgerstemmerne, behøver det slet ikke forholde sig sådan. Vælgerne i de enkelte delstater stemmer ikke direkte på præsidentkandidaterne, men derimod på lokale repræsentanter - kaldet valgmænd - som til sidst stemmer direkte på kandidaterne på vegne af vælgerne. I alt skal en kandidat samle 270 af 538 valgmænd bag sig for at vinde valget. Og da antallet af valgmænd varierer fra delstat til delstat, så er det attraktivt for en præsidentkandidat at vinde i de delstater, hvor der er flest valgmænd. I teorien kan den præsidentkandidat, der på landsplan har fået den højeste andel af stemmerne, risikere at tabe, fordi modparten har vundet i staterne med flest valgmænd.

Derfor er det interessant at se på, hvordan stemmerne fordeler sig i USA’s 50 delstater, og hvorvidt vælgerne formodes at stemme på Demokraternes (blå farve) eller Republikanernes (rød farve) kandidat.

Umiddelbart ser kortet meget rødt ud, hvilket er til Donald Trumps fordel. Faktum er dog, at staterne ifølge de seneste målinger fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to kandidater, . Men Hillary Clinton er foran på point i mange af de mindre delstater, hvor der til gengæld er mange valgmænd. Lægger man valgmændene sammen i den måling, der ligger til grund for kortet, har Clinton 339 valgmænd bag sig - altså har hun sandsynligvis et komfortabelt flertal.

Og netop sandsynligheden for om en kandidat vinder, beregner flere amerikanske medier løbende. Det er da også noget nemmere at forholde sig til, når man nu ikke kan stole på, at fordelingen af stemmerne på landsplan udpeger den rette vinder.

I kortet herover vises beregninger for de enkelte stater. Ifølge et sandsynlighedsbarometer fra Fivethirtyeight.com er der lige nu på landsplan 76,2 pct. chance for at Hillary Clinton løber af med sejren. Men valgkampen har været hård og påvirket mange vælgere, hvorfor de offentliggjorte vinderchancer til tider har vist sig ikke at være langtidsholdbare.

For bare fire til fem måneder siden viste barometeret tæt løb, men siden da er Clinton i den grad stukket af fra Trump. I den seneste måneds tid er hendes vinderchancer spået til at ligge over 70 pct.

Trumps andre chancer for at blive valgt

Hvis ikke det lykkes Donald Trump at levere de afgørende og overbevisende argumenter til vælgerne, er han så helt uden chancer? Analyseinstituttet IPSOS har for Nyhedsbureauet Reuters undersøgt, hvad der vil ske, hvis vælgerskaren om en måned viser sig at være - for eksempel demografisk - skæv. Analyseinstituttet opstiller en række scenarier.

Hvis et stort antal af Demokraternes vælgere bliver liggende hjemme på sofaen, vil Trump - ikke overraskende - få 65 pct. af stemmerne. Når stemmerne fordeles på de enkelte delstater, vil Trump stå med 18 flere valgmænd end Clinton.

LÆS OGSÅ: Verden bliver skabt af løgne

I løbet af de seneste tyve år har der været visse demografiske forskydninger, når man ser på de enkelte partiers vælgerprofiler. I forhold til i 1992 har Demokraterne tiltrukket mange ikke-hvide vælgere, viser en analyse fra Pew Research Center.

Demokraterne har også fået en større andel af vælgere, der ikke bekender sig til en bestemt religion. Mens de to partier har næsten lige mange universitetsuddannede vælgere, er andelen af Republikanske vælgere over 50 år vokset markant i perioden 1992 til 2016.

Trump fejede en hær af modkandidater af banen

Både Hillary Clinton og Donald Trump blev officielt nomineret som præsidentkandidater af deres respektive partier i juli måned ved det såkaldte primærvalg. Forud for nomineringerne var Hillary Clinton oppe imod fem andre demokrater - hvor Bernie Sanders formodentlig er den mest kendte herhjemme, fordi han fremhævede den danske samfundsmodel, som han mener, at USA burde lade sig inspirere af.

Trump fik til gengæld større kamp til stregen, da han endte med at hive den republikanske nominering hjem foran 16 andre kandidater.

Hvem der bliver USA’s næste præsident ved vi, når den eneste sikre meningsmåling bliver gennemført. Nemlig når vælgerne har afgivet deres stemme den 8. november.

LÆS OGSÅ: Trump vs. Hillary: Verdens største tv-debat bliver verbal wrestling

LÆS OGSÅ: Politiske teknologer er de nye spinkonger

LÆS OGSÅ: Mistillidens mange ansigter

LÆS OGSÅ: Verden bliver skabt af løgne

LÆS OGSÅ: Russisk statspropaganda elsker Dansk Folkeparti